Skip to main content

Ny bog overbeviser om værdien af recept på kultur

BØGER: At skrive lindrer sygdom og styrker mentalt velvære, selvindsigt, fællesskabsfølelse og andre sundhedsfremmende effekter. Det fremgår af ny antologi om sundhedsfaglige og syges brug af litteratur og kreativ skrivning.

Spændende bog om en endnu mere spændende dansk læge

BØGER: For to måneder og 200 år siden blev der født en lille dreng, Peter Ludvig Panum, på Bornholm. Den lille bornholmer skulle blive én af Danmarks og Europas mest banebrydende medicinske forskere indenfor infektionsmedicin og fysiologi, og alligevel har vi stort set strøget ham af vores kollektive erindring.

Regioner i podcast: Psykisk syge kan blive raske

PODCAST: I modsætning til hvad mange tror, så viser forskning, at det er muligt at komme sig fra psykisk sygdom. Det fremgår af fem nye podcasts, produceret af Region Syddanmark og Region Sjælland.

Operasangere hjælper covid-19-patienter med at lære at trække vejret igen

OPERA: Den britiske opera English National Opera er gået i samarbejde med et hospital i London, og sammen tilbyder de nu et seks ugers klinisk program til patienter med sang- og vejrtrækningsøvelser - skræddersyet til covid-19 patienter med efterfølgende vejrtrækningsbesvær.

Professor har bragt sindene i kog: Jeg tager jævnligt heroin

BØGER: Den velestimerende neuroforsker og professor Carl Hart fra det prestigefulde Columbia University i New York, har sat sindene i kog i en ny bog, hvori han sidestiller sit heroinforbrug med alkohol, sex, arbejde, ferie og kunstoplevelser. Heroinen gør ham til et bedre menneske, argumenter han.

Podcast for almen praksis: Læger må ikke glemme det lille ord etikette

PODCAST: Officielt vedtagne erklæringer om respekten for patienten og dennes autonomi kan blot være en tynd retorisk glasur, som dækker over en ganske anden virkelighed eller praksis, advarer stærkt faglig og meget sober podcastserie fra Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM.

Begavet podcast: Børne- og ungepsykiatere arbejder ligesom detektiver

PODCAST: Journalist Anders Lund Madsen kaster lys ind i børne- og ungepsykiatrien, hvor de økonomiske rammer kan forekomme urimeligt stramme, men hvor det alligevel gang på gang lykkes dedikerede medarbejdere at få alvorligt psykisk syge børn og unge til at blomstre igen.

Diabetesprofessor hamrer sine pointer fast med syvtommersøm

PODCAST: Hverken patienter eller læger tager altid type 2-diabetes alvorligt nok, men det skal de, for ellers kan det helt unødvendigt gå grueligt galt for patienten, lyder det i ny podcastserie fra Center for Clinical Metabolic Research på Herlev/Gentofte Hospital.

Penkowa fremturer med løse påstande og det rene galimatias

RADIO/TV: Milena Penkowa har fået sit egne radio- og TV-programmer, Hjerneeksperten, på DK4, hvor den nu forhenværende forsker endnu en gang får fem plus fem til at blive 100 i sin rådgivning om, hvordan man holder sin hjerne rask og fri for demens.

Selvhjælpsbog kunne måske være skrevet på bagsiden af et postkort

BØGER: Hvis vi skal have det liv, vi ønsker, må vi blive bedre til at balancere vores sårbarhed, mener forfatter, som har skrevet endnu en selvhjælpsbog om, hvad der måske godt kunne have stået på bagsiden af et postkort.

Bog om kost og diabetes er et bekymrende ensidigt partsindlæg

BØGER: Den hurtigste og sikreste vej til bedre kost, mindre type 2-diabetes, færre hjertesygdomme og et varigt vægttab er at gøre op med fedtforskrækkelsen, droppe de hurtige kulhydrater , skriver forfatteren til en ny bog, der bygger på hans egen livsstilsændring.

Afdøde Robin Williams: Jeg er ikke mig mere

DOKUMENTAR: Den amerikanske skuespiller Robin Williams fik efter sin død konstateret den frygtede demenssygdom Lewy body demens. Den gribende dokumentar Robin's Wish viser skuespillerens sidste tid, inden han tog livet af sig selv i august 2014.

Podcast sætter fokus på et svedigt problem

PODCAST: Der findes gode behandlingsmuligheder mod overdreven svedproduktion, men alt for mange er for tilbageholdende med at søge behandling, mener læge Charlotte Näslund Koch om lidelsen, som op mod 300.000 danskere lider af.