| | | | | |
 


Podcast om psykedeliske stoffers mentale værdi

PODCAST: Forskere skal interesse sig meget mere for mescalin og andre psykedeliske stoffers terapeutiske muligheder, forklarer den internationalt anerkendte bestsellerforfatter Michael Pollan i en podcast, som handler om psykedeliske stoffers værdi i forhold til at skabe øget mental sundhed. 

Syv års research i psykedeliske stoffer har fået Michael Pollan, som har skrevet en række bøger om natur, kultur og fødevarer, til at ændre holdning til stoffer som opium, MDMA og mescalin, som han nu mener har potentiale til at kunne hjælpe mange patienter, hvis de bliver udvalgt og brugt rigtigt:

"Jeg synes, at forskerne bør se på mescalin, syntetisk mescalin, idet jeg mener, at det kombinerer nogle af de psykedeliske kvaliteter, som vi finder i MDMA. Og den giver dig desuden mulighed for at tale og være meget nærværende i forhold til andre mennesker. Det er min ene erfaring med det, at det kan være nyttigt i en gruppesammenhæng, altså gruppeterapi, eftersom folk blev i stand til at være til stede, at deltage i en samtale. Det er ikke tilfældigt, at det bruges af indianerne netop i gruppesammenhænge,” siger Michael Pollan i en af New York Times netop publiceret podcast.

Michael Pollan tror da også på, at vi snart vil se positive resultater af forskning i terapeutisk anvendelse af psykedeliske stoffer:

”Jeg tænker på universiteterne - Yale, Berkeley, Hopkins universiteterne - der alle har oprettet psykedeliske forskningscentre. Det var tidligere dødens kys for kandidatstuderende og akademikere. Og det er det ikke mere. Det er nu et fuldstændigt respektabelt forskningsområde. Det betyder, at nogle meget dygtige mennesker og kapital vil blive bragt sammen omkring psykedelisk forskning. Og det vil skabe forandringer meget hurtigere, end vi har set i forhold til for eksempel fødevarer. Vi har blandt andet et nyt psykedelisk forskningscenter på Berkeley University, som jeg er involveret i. Vi ønsker at forske i vedvarende ændringer i folks holdninger efter behandling med psykedelika,” siger Michael Pollan.

Han understreger, at det er vigtigt, at forskerne også rekrutterer mennesker til deres forsøg, som typisk er modstandere af euforiserende stoffer, så forsøgspersonerne ikke kun er venstreorienterede, liberale patienter.

Ifølge Pollan er der evidens for, at indianerne har brugt mescalin fra peyote kaktussen 6000 år tilbage i Texas og Mexico. I Vesten opdagede man mescalin omkring 1900, og siden har man syntetiseret den. Men indianerne har brugt den siden 1800- tallet og bruger den fortsat i dag til religiøse ceremonier i naturlig form mod eksempelvist traumer:

”Peyote-kirken begynder for indianere i 1880'erne, i det øjeblik, hvor de er på nippet til kulturel tilintetgørelse. Vi tvinger dem - og jeg mener vi. Vi hvide amerikanere tvinger dem ind i reservater, vi kidnapper deres børn og sender dem i skoler, på kostskoler. Og vi klipper deres hår, hvilket er det mest nedværdigende, du kan gøre. Vi har forbudt de fleste af deres ceremonier. Så de er i gang med at bryde sammen som en kultur, men genopdager peyote og skaber denne ceremoni omkring peyote mescalinen, der viste sig at være meget helbredende for deres traumer,” forklarer Pollan. Han opfordrer til, at man lader indianerne have deres peyote-kaktus for sig selv og i stedet satser på den syntetiske mescalin.

Når Michael Pollan især opfordrer forskere til at interessere sig for mescalin bygger det ikke alene på, hvad indianere har fortalt ham, men også på egne erfaringer:

”I høje doser tager LSD og psilocybin dig til andre verdener. Du forlader det kendte univers. Det er ikke sandt for mescalin. Mescaline nedsænker dig dybere i et her og nu, end du nogensinde tidligere har været nedsænket. I normal tilstande begrænser din bevidsthed mængden af ​​information, du kan modtage. Men der er meget mere derude. Og på mescalin føler du, at det hele strømmer ind. Og der var et tidspunkt, hvor det var overvældende, hvor det bare var for meget virkelighed. Det var skræmmende. Men for det meste var det bare berigende,” forklarer Pollan, der advarer mod, at man bruger mescalin alene og mod at bruge den som et tilfældigt valgt afslappende partydrugs. Mescalin skal bruges sammen med andre og med den klare hensigt at helbrede nogen.

Men Michael Pollan er ikke blind for, at forsøg med euforiserende stoffer kan blive fulde af fejlskud og helt ligegyldige resultater:

”Derfor understreger jeg netop nogle molekyler og nogle sind. 99 procent af den indsigt, folk oplever ved psykedelika, er sandsynligvis ubrugelig og muligvis dum og helt sikkert banale. Men nu og da sker der noget interessant. Jeg ser det ikke så meget som, at disse kemikalier er så og så intelligente, og at de kommer ind i vores hjerner og giver os ideer. Det er mere, at de er en disruptiv kraft på samme måde som stråler. Stråling giver os mutationer i generne, som er dårlige. Men nu og da er der en mutation - og det gælder såvel for kultur som i genomet - der gavner arten. Og jeg ser psykedelika og stoffer generelt som en sådan muterende kraft. Og ja, der er meget, der går galt. Men nu og da går tingene også rigtigt,” siger Pollan. Han undrer sig over, at medicinsk cannabis har fået så stor medvind:

”Det interessante er, at videnskaben omkring de sundhedsmæssige fordele ved cannabis for det meste er af anekdotisk karakter, hvorimod der i forhold til psilocybin og MDMA er meget solid forskning, der tyder på, at disse har et sted i behandlingen. Så jeg tror, ​​det hele kommer til at afhænge af forskning, men også at det et stykke hen af vejen vil det være en rodet proces bestående af trial and error.”