Kræftlæge om livet som rockstjerne: Jeg giver ikke autografer på hospitalet

KULTUR-TEMPERATUR: Bjarke Godske Baisner har siden 2008 været frontmand i Queen Machine, et hyldestband til de britiske legender Queen. Tribute-bandet fylder landets største arenaer, og i sit daglige virke som kræftlæge har den østjyske ph.d.-studerende lært at håndtere, når patienter og pårørende genkender ham.

Hvilken god kulturoplevelse har du senest haft?

”Mit band Queen Machine har lige startet vores sommerturne. I den forbindelse fil vi set Gnags spille live, da de optrådte lige før os på festivalen SES, som ligger i Vojens på en speedwaybane. Det var virkelig imponerende at se en 73-årig energisk Peter AG levere verdensklasse, og det var første gang i fire år, at Gnags var på græs igen. Sommerkoncerter har bare noget helt særligt over sig.”

Hvilken musik kan du anbefale til familie og venner?

”Jeg er fuldstændig besat af filmmusik. Et af de stykker, der virkelig rammer mig – selvom man ikke ligefrem bliver glad af det – er titelmelodien fra Steven Spielbergs Holocaust-film ’Schindlers Liste’. Når jeg sidder på kontoret og arbejder på min ph.d., lytter jeg ofte til filmmusik. Det sørgmodige i netop dét stykke giver mig både ro og koncentration. Jeg kan bruge det som en følelsesmæssig udladning, men også til at fokusere.”

Hvilken podcast vil du anbefale til kolleger, fordi den er relevant for sundhedsområdet?

”Jeg er begyndt at høre den podcast, som tidsskriftet The Lancet laver. Afsnittene er ikke for lange, typisk omkring tre kvarter, og de kommer vidt omkring. Der er mange vigtige emner oppe at vende – hele paletten, egentlig. Blandt andet fylder AI’s indtog i sundhedssektoren en del.”

Har du selv forsøgt dig udi det kunstneriske?

”Som forsanger i tribute-bandet Queen Machine har jeg været på turne i Østeuropa i foråret, nu skal vi som nævnt på sommerfestivalturne, og i efteråret har vi Royal Arena udsolgt og Boxen i Herning næsten udsolgt. Vi kniber os selv lidt i armen over det. Jeg oplever også ret tit i min kliniske hverdag, at folk genkender mig. Det kræver en vis fingerspidsfornemmelse. Typisk kan en patient pludselig finde ud af, hvem jeg er, og begynde at fortælle om oplevelser, vi har haft sammen til koncerter. Det kan faktisk være en meget god icebreaker, men man skal samtidig være opmærksom på, at det jo handler om patienten. Det er noget, jeg synes, jeg er blevet god til at navigere i. Jeg giver derfor heller ikke autografer på hospitalet, hvis patienter eller pårørende beder om det – det vil jeg gerne holde adskilt. Det må vente til koncerterne.”