Latter og tårer er perfekt afstemt i komediedrama om kræftramt familie

STREAMING: Adam Sandlers datter træder for alvor ind på scenen i komediedrama om en pige, der får hovedrollen i en skolemusical på samme tid, som hendes mor får et tilbagefald.

Kræftsygdom er ikke morsomt. Men der kan faktisk nogle gange komme sjove film ud af emnet. ’50/50’ fra 2011 fulgte en ung mand gennem et kræftforløb i en skildring, der var tættere på Judd Apatows drengerøvskomedier end traditionelle tårepersere som ’Love Story’ eller ’Dying Young’.  ’Funny People’ fra 2009 havde Adam Sandler i hovedrollen som en meget Adam Sandler-inspireret komiker, der tager sit liv til genovervejelse efter en leukæmidiagnose.

Netflix-hittet ’Don’t Say Good Luck’ fra i år er produceret af Adam Sandlers produktionsselskab. Hans datter Sunny Sandler spiller hovedrollen som gymnasiepigen Sophie i dette vellykkede komediedrama, og jeg har svært ved at forestille mig, at hun på tilsvarende måde kan dele folk i to lejre, sådan som hendes fars lavpandede komedier tidligere gjorde. Sunny Sandler har lidt de samme gavtyveøjne som sit fædrene ophav, men ellers kan man sagtens se den her film, også hvis man ikke kan udstå Adam Sandler.

Sophie får en hovedrolle i en skolemusical – de skal genopføre ’Waitress’ – samtidig med at hendes mors kræftsygdom vender tilbage og denne gang med forværret prognose. Filmen er ikke kun en skildring af kræftsygdom som en individuel krise, ’Don’t Say Good Luck’ viser, hvordan alvorlig sygdom påvirker alle medlemmer af en familie på forskellige måder. Sophies forældre skal have deres idealistiske deli-restaurant til at løbe rundt, samtidig med at de skal håndtere svigerforældre og velmenende pårørende, der crasher hyggelige stunder, hvor familien ellers vil glemme alt om kræftsygdom. Også den kræftramte mor Elizabeth er virkelig godt spillet af Melanie Lynskey.  Familien er alle som én sjov, sød og relaterbar. Man er som seer på ingen tid ombord i det her hjem og ønsker dem det bedst mulige.   ’Don’t Say Good Luck’ viser også, hvordan familier kan overvinde meget, selv når alvorlig sygdom ikke lader sig nedkæmpe igen.

Det lyder måske en anelse klægt eller sentimentalt. Men filmen er flere steder hylende sjov og livsbekræftende. Den er på beruset øjenhøjde med ungdomslivet. Sophie får for meget at drikke til en fest og en spontan opførelse af en Katy Perry-sang ender pludselig i kropslig, ørlende lavkomik, der næsten kunne have været at finde i en tidlig Adam Sandler-film. Filmen kan bare på en eller anden måde balancere elementerne af highschool-komedie og sygdomsdrama.   

Den eneste anke, jeg har, er faktisk, at filmen giver for lidt plads til vidunderlige Steve Buscemi som underkuet bedstefar. Det er og bliver dog et luksusproblem, for ’Dont Say Good Luck’ skriver sig med største selvfølgelighed ind i den skæve kanon af reelt sjove og rammende komedier om kræft. Hvis du søger latter gennem tårer, eller tårer gennem latter, er den her film lige noget for dig.

‘Don’t Say Good Luck’ kan ses på Netflix