Når et højtryk over Nordsøen får dig til at døse hen

KULTUR-KASSEN

Journalisterne på Medicinske Tidsskrifter formidler medicinske nyheder, men har også brug for pauser fra sundhedsverdenen. I Kulturkassen deler redaktionen personlige kulturtips, der måske kan inspirere andre til et afbræk.

Denne gang med
Maiken Skeem

Podcasten, som ingen hører til ende. Det lyder som det værst tænkelige skudsmål en podcast kan få, men her udløser det intet mindre end udelt begejstring. ’Søvnudsigten’ på P1 holder præcis, hvad den lover: ”Vi styrer direkte med kurs ind i tågen. Mod søvnen eller mod afslapningen.”

Læg dig godt til rette og dæmp lyset. Så vil Lotte Heise, Claus Berthelsen eller en af de andre på programmet ´Søvnudsigten’ på P1 med sprøde, beroligende stemmer tale dig i søvn eller som minimum få dig fra det røde og ned i det grønne felt.

Hvis man husker Lotte Heise, den speedsnakkende entertainer og model fra 80’erne, så tænker man, at der er tale om en fejlcasting og en ’hovedet-under-armen’ ansættelse, hvis hendes job er at tale folk i søvn. Hvordan kan en kvinde med en ustoppelig talestrøm og en stemme som en skærebrænder nogensinde hjælpe med at sænke lytterens puls i en grad, hvor det ikke længere er nødvendigt at tælle får, tælle bagvendt eller scanne kroppen med sit indre blik? Det er absolut muligt. Hendes stemme har på sine ældre dage udviklet sig til at være dyb, sprød og et nænsomt favntag, som man helt må overgive sig til.

Programmet er en times vuggevise for voksne – et lille åndehul, der kan bruges på mange tidspunkter i hverdagen. Når toget ruller hjem efter en arbejdsdag fuld af summen, larm og beslutninger, og pulsen skal ned. Når du vågner midt om natten med opspilede øjne, sved på panden og hjertet, der hamrer. Hvis tandlægeskrækken melder sig før en tid i stolen. Eller bare, hvis du trænger til et kort frikvarter, en hurtig kropsscanning med lukkede øjne, inden hamstring i Rema.

Programmets baggrundstæppe er meditativ, rolig (ofte klassisk) musik, bølgebrus, regndråber og blid, susende vind i trætoppe. ’Stemmerne’ læser tilfældige, gamle farvandsudsigter op i en lind og langsom strøm. Informationer, som man ikke skal bruge til noget. Man går ikke glip af noget, og der er ingen grund til ’FOMO’ (fear of missing out), da man selvsagt ikke behøver at forholde sig til en helt uaktuel vejrudsigt for områder langt væk: ”Der er vind fra nord mod Skagerrak og stedvis tåge over samtlige farvande”, ”bølger og vind over Østersøen,” og ”et lavtryk, der passerer Kattegat.”

Jeg lytter med – ikke flittigt – men af og til, når tankemylderet presser sig på, eller når dagen har været lang. Eksempelvis blev en lang togtur fra Danmark til Paris noget kortere tilbragt i delvis døs med Lotte Heise i mine ører.