Skip to main content

I romanen ’The Hospital at the End of the World’ laver den amerikanske lægeforfatter Justin C. Key en fremskrivning af de nuværende tendenser og skaber en dystopi, som er indledningsvist fængende og ret plausibel.

Amerikansk psykiaters debutroman svigter sin troværdige AI-dystopi

 
 
 
 
 

BØGER: Lægeforfatteren Justin C. Key skildrer plausibelt og urovækkende et sundhedsvæsen, hvor AI har overtaget den menneskelige interaktion. Som højaktuel science fiction er den til at begynde med veloplagt, men spændingskurven flader ud.

AI fylder i bevidstheden, i avisspalterne og i de sociale mediers feeds lige nu. Jurister, journalister og læger, mange slags faggrupper, går og kigger sig lidt ekstra over skulderen.

I romanen ’The Hospital at the End of the World’ laver den amerikanske lægeforfatter Justin C. Key en fremskrivning af de nuværende tendenser og skaber en dystopi, som er indledningsvist fængende og ret plausibel.   

Romanen foregår i en nær fremtid, hvor cirka 95 procent af sundhedsvæsenet drives af kunstig intelligens. Virksomheden Shepherd har overtaget sundhedssektoren og overladt arbejdet til algoritmer, droner og bots. At bedrive traditionel medicin, som vi stadig kender den i dag, er blevet marginaliseret, hvis ikke kriminaliseret. Algoritmerne rummer en empiribank og en mønstergenkendelse, som en menneskelig læge eller sygeplejerske aldrig nogensinde ville kunne matche, argumenterer den magtfulde CEO Odysseus Shepherd, der muligvis er inspireret af virkelighedens Elon Musk. Tesla-fyrsten har også for nylig hævdet, at medicinstudiet efter hans mening inden længe vil være ”pointless” på grund af robotter og AI.

Hovedpersonen i romanen er Pok Morning, en ung lægesøn fra New York. Pok får et afslag på den ansøgning, han har sendt til en af de talrige Shepherd-drevne medicinske uddannelser. Fremtidssetuppet med servile robothjælpere, klimaødelæggelse, dronelevering af stort og småt og techbriller, der fastholder dig online 24/7, er langt hen ad vejen godt konstrueret. Men det er en mulig skævert i romanens konstruktion, at selvom sundhedsvæsenet er blevet fundamentalt omlagt af AI og blippende bots, er der stadig en masse eftertragtede uddannelsesinstitutioner, hvor man kan få en lægeuddannelse.

Hovedpersonens far Dr. Phelando Morning er også læge, en slags sidste mohikaner, der tror på traditionel, menneskestyret medicin frem for AI-styret sundhedsarbejde. Den aldrende læge dør under mystiske omstændigheder ved romanens begyndelse. Pok er i sorg, men følger faderens råd og rejser til New Orleans, hvor han begynder på Hippocrates Medical Center, den sidste bastion inden for traditionel medicinsk (ud)dannelse. Her holder man fast i, at menneskelig interaktion og læger af kød og blod har en central rolle inden for det ædle medicinske fag. Men den onde omverden trænger sig på også i den lille enklave. Vil den despotagtige Odysseus Shepherd storme bymurene, så også New Orleans bliver overtaget af algoritmer og fremmedgørende teknologi?

’Hospital …’ bærer positivt præg af, at det er en læge, der har skrevet romanen. Man mærker den medicinske indsigt i sproget, og bogen er et forsvarsskrift for den menneskelige diagnostik og lægepraksis fra en forfatter, der også er praktiserende psykiater i Californien. Det er ofte uhyggelig læsning.

I boglige kredse karakteriseres den her type litteratur som ’spekulativ science fiction’, men egentlig er romanens styrke, hvor tæt på vores 2026-virkelighed dette stykke fiktion egentlig forekommer. Desværre er det, som om hele det velgennemtænkte fremtidsscenarie går i bakgear, når Pok Morning når frem til det analoge åndehul i New Orleans. Her bliver den dystopiske pageturner om flugt fra AI-totalitarismen i en lang strækning til en fortælling om være hårdtarbejdende medicinstuderende.  

Fra dystopi til kringlet familiesaga

Kapitlerne i 'Hospital...' er korte og overkommelige, og romanen bliver serveret i små bidder, som om den praktiserende psykiater lige har haft tid til at skrive et kapitel hver aften. Men der indfinder sig et mærkeligt dødvande i fortællingen, når den unge Pok kommer i havn i New Orleans, også selvom Justin C. Key gør alt i sin magt for at skabe en episk og kæmpestor fortælling.  

En mystisk sygdom begynder at sprede sig blandt de mennesker, som søger tilflugt fra AI-paradigmet i New Orleans, hvor man systematisk – og egentlig også småtotalitært – bliver påtvunget digital detox. Men det er svært for forfatteren at skabe ordentlig suspense på det somme tider lovligt idealiserede, rettænkende hospital. Hele bogens afsluttende drama om en epidemisk sygdom – muligvis initieret af Odysseus Shepherd – havde jeg svært ved at greje. Thrilleren forvandler sig til et lidt overgjort eventyr om tech-superskurke og overraskende familierelationer, der kunne være en smule inspireret af de tidlige ’Star Wars’-film.

Hvad denne familiekrønike angår, er det, som om forfatteren kæmper med at få historien til at hænge meningsfuldt sammen. Bogen kunne fint have leveret varen ved blot at fastholde fokus på sit dystre, men relevante fremtidsscenarie.  

Justin C. Key: ‘The Hospital at the End of the World’ er udgivet i februar 2026 på forlaget Harper, pris 209,95 kroner på Saxo

  • Oprettet den .