| | | | | |
 


Lærebog om kommunikation i sundhedsvæsnet er befriende konkret 

 
 
 
 
 

BØGER: Kommunikation har i flere år været et dominerende mantra i sygehusvæsnet samtidig med at kommunikation gang på gang får skylden for både de bedste og de værste oplevelser for patienterne. Ny indsigtsfuld antologi forsøger at få styr på kommunikationsbegreberne i sundhedsvæsnet.

Sundhedsvæsnets kommunikation er de seneste år blevet italesat som et indsatsområde og vidensfelt, som de ansatte skal tænke over, arbejde med, blive bedre til, og som de kan blive vurderet på. Og det gælder både kommunikationen de ansatte imellem og i forhold til patienterne, som udgør en broget blanding af mennesker med helt forskellige sygdomme, aldre og socio-økonomiske og kulturelle baggrunde og behov.

Men hvad er egentlig god kommunikation? Sådan lyder det grundlæggende spørgsmål, som en række eksperter forsøger at give svar på i en nyrevideret antologi og lærebog med titlen Kommunikation for sundhedsprofessionelle, redigeret af Kim Jørgensen, som begrunder bogen således:

”For at være i stand til at arbejde målrettet med kommunikation i sundhedsvæsenet kræves det, at de sundhedsprofessionelle skal have teoretisk viden om kommunikation, og at de skal opnå erfaring i at udøve deres kommunikative kompetencer i en sundhedsfaglig praksis. Det kræver, at de sundhedsprofessionelle forholder sig åbent og lyttende over for deres medmennesker og deres situation i et forsøg på at etablere en tillidsfuld og tryg relation som et grundlag at hjælpe ud fra.”

Men hvornår gør man så det rigtige i den rigtige situation? Er det, når man er tydelig, eller når man er grundig, når man er empatisk, eller når man neutral, eller når man er engagerende eller blot lyttende? Hver for sig kan det hele i specifikke situationer være godt, men de forskellige kommunikative metoder begrænser også hinanden, så er det overhovedet meningsfuldt med al denne kommunikation omkring kommunikationen? 

Ja, det er det ifølge Kim Jørgensen af hensyn til patienternes ve og vel, men også for de ansattes trivsel og mulighed for at udføre god kvalitet i behandling og derved leve op til samfundets krav om, at den sundhedsprofessionelle kan og vil hjælpe med at fremme sundhed, forebygge sygdom og lindre lidelse hos patienten: 

”Der er en tendens til, at kommunikationen i sundhedsvæsenet får en stadig større opmærksomhed fra politisk side og fra sundhedsvæsenets ledere. Politikere og ledere i sundhedsvæsenet giver udtryk for, at nogle af de værdier, som skal gøre sig gældende i sundhedsvæsenet, er, at patienterne har indflydelse på eget liv, at de har ret til pleje og behandling, samt at de bliver mødt åbent og respektfuldt. Kommunikation er et middel til at opfylde politikernes og borgernes krav. De sundhedsfaglige professionsuddannelser har bl.a. til opgave at give de studerende de nødvendige forudsætninger for at imødekomme kravene.”

Ingen af de godt 20 forfattere til "Kommunikation for sundhedsprofessionelle" lægger skjul på, at den gode kommunikation kan have trange vilkår i et sundhedsvæsen, hvor accelererede patientforløb, kortere indlæggelsesforløb, sammedags-kirurgi og andre former for ambulant behandling i stigende grad afløser de længere indlæggelser. Omstændigheder som udfordrer sundhedspersonalet i forhold til at skulle give den information og de personlige samtaler, som patienterne har brug for, inden for et kortere tidsrum. Hertil kommer at fordoms tiders mere paternalistiske tilgang til pleje og behandling også udfordres af at flere og flere patienter har behov for at få anerkendt at de er eksperter i eget liv og i stand til at tage kvalificeret ansvar for beslutninger om, hvilken pleje og behandling der bedst vil understøtte netop deres behov og behandlingsforløb.

Og Kommunikation for sundhedsprofessionelle forsøger derfor da også at give sundhedspersoner pejlemærker til at forstå og magte, hvordan kommunikation i praksis kan forbedres og udvikles på måder, som kan gøre den i stand til at leve op til sundhedsvæsenets og patienternes forventninger. Alt sammen i erkendelser af at dårlig eller utilstrækkelig kommunikation for patienternes vedkommende kan føre til frygt, forvirring, angst og dårligere behandlingsresultater, mens det for personalet kan medføre stress, og en ikke uvæsentlig andel i de 200.000 utilsigtede hændelser og fejlbehandlinger, der hvert år registreres i det danske sundhedsvæsen ifølge Styrelsen for patientsikkerhed 2019.

Kommunikation for sundhedsprofessionelle er en forskningsbaseret lærebog til sundhedsfaglige skrevet af sundhedsprofessionelle, som hver især bidrager med kommunikationsteoretiske bud på hvordan læseren kan reflektere over de kommunikationssituationer som forekommer mest relevante for den enkelte sundhedsperson. Men selv om bogen i allerhøjeste grad er baseret på en samling af kommunikative teorier er den en pædagogisk præstation i forståelighed. Forfatterne forholder sig nemlig hele tiden til problemstillinger i den kliniske praksis, hvor det tydeligvist ifølge bogen er ikke så lidt af en opgave at sikre en tilstrækkelig kommunikation og koordinering døgnet rundt både i de enkelte afsnit og på tværs af afdelinger og sektorer. 

Men selv om sundhedsvæsnet stiller krav om, at alle aktiviteter - inklusiv kommunikation med patienterne – dokumenteres, så sikrer det ifølge Kommunikation for sundhedsprofessionelle ikke god kommunikation – nogle gange tværtimod:

”Dokumentationen bygger på en standardiseringslogik, hvor terminologierne i dokumentationsredskabet er defineret og afgrænset på forhånd. Det standardiserede dokumentationsredskab bliver derved medskaber af vilkårene for kommunikationen, hvilket kan betyde, at det især er de terminologier, som redskabet foreskriver, der italesættes, og ikke nødvendigvis de områder, der har betydning for den enkelte patient. En udfordring i den kliniske praksis består derfor i at undgå udelukkende at lade dokumentationsredskabet sætte grænser for samtalens indhold. Sådanne grænser kan nemlig hindre en frugtbar forståelse af patientens situation og medføre, at kommunikationen udføres på baggrund af rutiner. Det medfører risiko for, at den enkelte patients perspektiv går tabt.”

At kommunikation er en mellemmenneskelig forteelse, som i bedste fald kan skabe eksempelvist klarhed, forståelse og gensidig sympati og i værste fald vrede, sorg og afmagt, er de fleste af os nok helt på det rene med. Det behøver man sådan set hverken at skrive eller læse bøger for at forstå. Men når denne bog alligevel er mere end værd at læse og kommunikere om, er det fordi den rent faktisk lykkes med at gøre god kommunikation til noget andet og langt mere betydningsfuldt end blot et spørgsmål om at tale pænt og venligt til hinanden, som man måske kan forledes til at tro er mere end rigeligt.

Hvorfor at det grundlæggende ikke altid er nok, men at god kommunikation kræver dybere indsigt, præcision og forståelse giver denne bog med dens mange forskellige indgange mulighed for at udforske, reflektere over og måske ligefrem lære af. Både i forhold inddragelse af patienter, ved fælles beslutningstagen, dialog med forældre, børn, unge og minoriteter, under akutte situationer mellem kollegaer og i forbindelse med klinisk ledelse.

Men bogens styrke er ikke mindst de kapitler, der handler om de svære samtaler med meget syge patienter. Tilgangene til, hvordan man opnår, at disse samtaler bliver gode, er forskellige, for der er flere veje til Rom. Men essensen er trods deres forskellighed udtrykt ganske godt af den nu afdøde filosof, Løgstrup, som har sagt det sådan her: ”Et menneske har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af den andens liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej." 

Af en lærebog at være er "Kommunikation for sundhedsprofessionelle" en berigende læseoplevelse, som er mere konkret, end den er teoretisk, og hvori man kan lære livsvigtige ting om at være sammen, når helbredssvækkelse, sygdom eller truende død er en del af samtalen.

Kommunikation for sundhedsprofessionelle, 5. udgave 2021 er udkommet på Gads forlag og koster 318 kroner