Mozart-effekt forebygger epileptisk aktivitet
Musik af Mozart har gentagne gang vist sig at have en dæmpende effekt på epileptisk aktivitet, og i et nyt studie, som bekræfter virkningen, konkluderer tjekkiske forskere, at det er musikkens akustiske egenskaber, der giver en effekt.
Afspilning af Mozarts Sonate for to klaverer K448 reducerede elektiske udladninger (ED), som forbindes med epileptiske anfald med 32 procent i et nyt studie foretaget ved St. Anne Hospital of CEITEC Masaryk Universitet, BRNO i Tjekkiet, og forskerne mener, at det er musikkens akustiske egenskaber, der påvirker hjerneaktiviteten. Andre former for musik med samme egenskaber vil med andre ord sandsynligvis også kunne fremkalde den dæmpende effekt, fortalte professor Ivan Rektor ved et pressemøde i forbindelse med EAN Virtual 2021 fredag.
Forskerne har målt hjerneaktiviteten ved aflytning af musik ved hjælp af elektroder, som er implateret hos epilepsipatienter forud for kirurgi.
Haydn dur ikke
Konklusionen om de akkustiske egenskaber nåede forskerne frem til ved at sammenligne effekten af Mozart med effekten af Haydns No 94. Dette musikstykke har en helt anden dynamik, rytmik og tonalitet, og i modsætning til Mozarts sonate fremkaldte det øget elektrisk aktivitet i deltagernes hjerne.
“Til vores overraskelse var der signifikant forskel på effekten af at lytte til Mozarts K448 og Haydns No 94. Mozart reducerede ED med 32 procent, mens Haydn øgede aktiviteten med 45 procent,” siger professor Rektor.
Ikke bare følelser
Tidligere har man hypotiseret, at effekten af musik kunne skyldes en følelsesmæssig reaktion i form af udladning af dopamin, men denne mekanisme er ikke dokumenteret, og i dette nye studie har forskerne fundet, at den største reduktion i ED fandt sted i den del af hjernen, som er involveret i at oversætte akkustiske signaler og ikke det mesiotemporale område, som spiller en vigtig rolle ved følelsesmæssig reaktion på musik.
“Effekten af at lytte til musik kan ikke forklares med belønning i form af udladning af dopamin. Vores patienter var ikke musikkendere, og de foretrak ikke det ene af de to stykker musik. Derfor er der ingen grund til at tro, at K448 gav mere nydelse end No. 94,” siger Ivan Rektor.
Han vurdereer, at fundet kan bane vej for udvikling af individualiseret musikterapi som forebyggelse af epileptisk aktivitet. Studiet understøtter i hvert fald, at området udforskes yderligere, mener han.
“Baseret på vores forskning foreslår vi, at man undersøger brugen af musikstykker med veldefinerede akkustiske egenskaber som en ikke-invasiv metode til at reducere epileptisk aktivitet,” siger han.