Korsang som rehabilitering kan have gavnlige effekter for KOL-patienter

SANG: En ny dansk undersøgelse tyder på, at sangtræning for visse parametre kan have samme effekt som fysisk træning ved lungerehabilitering blandt patienter med KOL. Men det forudsætter, at sangtræningen leveres som struktureret, sygdomsspecifik aktivitet.

Det viser en dansk ph.d. afhandling af Mette Kaasgaard fra Institut for Klinisk Medicin - Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet.

”Det primære endepunkt i studiet var den klassiske seks minutters gangtest, som blev målt før og efter 10 ugers rehabilitering. Her viste vores data, at sang var non-inferiør i forhold til fysisk træning. Sang var med andre ord lige så godt eller ikke ringere end fysisk træning til at forbedre gangdistance fra start til slut set over på ti uger,” fortæller Mette Kaasgaard, der er uddannet klassisk sanger og sangpædagog, ligesom hun har en kandidatgrad fra IT-universitetet med fokus på design og konceptudvikling.

Senest har Kaasgaard afsluttet sit ph.d.-projekt om sang i rehabilitering for mennesker med KOL med forankring i Center for Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og i Lungemedicinsk Forskningsenhed Region Sjælland, Sjællands Universitetshospital Roskilde og Næstved, Næstved Sygehus.

Anvendte sangmetoder 

I ph.d. afhandlingen har Kaasgaard blandt andet undersøgt anvendte sangmetoder i de aktuelle danske lungekor, og hvorvidt sangtræning eventuelt kan bruges inden for rammerne af lungerehabilitering af patienter med KOL.

”Men hvor man i England har en specifik metode - Singing for Lung Health - som man bruger i forbindelse med sangrehabilitering af lungesyge patienter, har vi ikke nogen målrettede værktøjer herhjemme,” fortæller Mette Kaasgaard, der har anvendt den engelske metode i sit studie.

I Mette Kaasgaards hovedstudie er livskvalitet også et af de parametre, forskerne har kigget på.

De dårligste havde størst effekt

”I undersøgelsen fandt vi, at sangtræning også var lige så god til at forbedre livskvalitet målt ved St. George’s Respiratory Questionnaire (SGRQ), og det ser ud til at deltagere, der forbedrer sig væsentligt i livskvalitet samtidigt forbedrede sig i gangdistance og inspiratorisk kontrol/muskelstyrke og dyspnø kontrol”, pointerer Kaasgaard og peger samtidigt på, at forskerne desuden mod forventning fandt, at adhærens og frafald var det samme i de to grupper, forskerne fulgte. Det kan dog skyldes, at alle deltager var henvist til fysisk træning og derfor ikke aktivt havde meldt sig til sangtræning - i alt gennemførte 195 deltagere hele forløbet.

”Vi så også, at dem, der forbedrede sig betydende, var deltagere, der havde et dårligere udgangspunkt set i forhold til gangdistance, BMI, lungefunktion og dyspnø. Det er indlysende, at det er nemmere at forbedre sig fra et dårligere udgangspunkt, men det er også en mulighed, at sangtræning kan være en aktivitet, der er nemmere at gå til for denne gruppe, men det skal der flere studier til for at vise,” lyder det fra Kaasgaard.

Hun fortsætter:

”Overordnet peger vores resultater i retning af, at sangtræning kan bruges som en relevant sundhedsfremmende intervention for mennesker med KOL, og potentielt kan det på et tidspunkt i fremtiden blive en del af lungerehabilitering med en øget grad af personlig behandlingstilgang.”

Kaasgaard forklarer, at hvis en patient synes, at vanlig fysisk rehabilitering er uoverskuelig, kan sangtræning potentielt være en lidt nemmere måde at få en aktivitet ind i pågældendes liv.

”Dermed kan patienten også fastholde sit sociale liv, som, vi ved, betyder rigtigt meget for livskvalitet, livsmod og glæde,” siger Mette Kaasgaard og fremhæver, at sang også kan gøre en forskel på den måde, patienter med KOL oplever og sanser deres egen krop.

”På den måde kan de blive bedre til at passe på sig selv og tidligt blive opmærksomme på signaler fra kroppen eksempelvis i forbindelse med symptomer på pludselig forværring af KOL,” forklarer Kaasgaard.

Sang kan bedre patienternes stemmelukke

Noget af det, forskerne også mener kan være relevant, når man har med sang at gøre, er kropsbevidstheden og den systematiske træning af åndedrætsmusklaturen - blandt andet i forlængelse af ekspirationen.

”På den måde kan deltagerne blive bekendte med og mere trygge ved at føle eksempelvis dyspnø,” forklarer Kaasgaard og fremhæver, at sang også kan have indflydelse på patienternes stemme.

”Noget andet er, at en del mennesker med KOL får udfordringer med kvaliteten af deres stemme. Det, patienterne oplever, er at få et utæt stemmelukke enten på grund af vedvarende hoste, ligesom de kan blive hæse af deres inhalationsmedicin. Netop i den forbindelse kan sang ved Singing for Lung Health-metoden være med til at bedre patienternes stemmelukke, så de opnår en bedre stemmefunktion og kan udtrykke sig og kommunikere på en mere kraftfuld måde,” påpeger forskeren.

Andre fysiologiske ændringer

Men der kan være andre fysiologiske aspekter af sang. Blandt andet har tidligere studier antydet, at sang kan forbedre lungefunktion, ligesom deltagere i de britiske sangkor beretter, at de oplever mindre åndenød, bedre kan klare deres hverdag og generelt har det bedre på forskellige parametre. 

Derfor kiggede Kaasgaard og kolleger i posthoc analyser nærmere på de 108 deltagere, der havde deltaget i sangtræning og havde gennemført hele forløbet. De 108 deltagerne blev inddelt i dem, der havde opnået minimal important difference (MID) og dem der ikke havde.

”Når vi kiggede på seks minutters gangtest, så det ud som om, at dem der forbedrede sig i gangtest også forbedrede sig i heart rate respons, så der er en association med forbedret kondition,” fortæller forskeren og fortsætter:

”Ellers var der ingen signifikante forskelle mellem grupperne på seks-minutters gang testen. Til gengæld var der forskelle mellem grupperne på livskvalitet, hvor det at opnå MID var forbundet med tilhørende forbedringer i fysiologiske variabler relateret til gangdistance, lungefunktion, inspiratorisk kontrol og funktion samt dyspnø.”

Desuden kiggede forskerne på, om det var de samme deltagere, der forbedrede sig i seks-minutters gangtest og i livskvalitet, men det var der ikke.

”Vi fandt ikke noget signifikant overlap mellem dem, der forbedrede sig i det ene, og dem der forbedrede sig i det andet. Til gengæld fandt vi, at der var flere deltagere, som opnåede en forbedring i livskvalitet end i gangdistance,” fremhæver Mette Kaasgaard, som gerne ser, at de danske lungekor bliver mere ensartede - i hvert fald hvis de på et tidspunkt i fremtiden skal kunne inddrages i rehabilitering af lungesyge patienter.

Lungekor og den danske standard

For Mette Kaasgaard mener, at det er vigtigt at definere, hvad man som udgangspunkt vil med lungekor, hvis de praktiserende læger skal kunne henvise eksempelvis patienter med KOL til/eller anbefale korsang eller sangtræning.

”Vi bør spørge os selv, hvad sangtræning skal være for målgruppen. Skal det være en hyggeaktivitet, eller skal det være en struktureret, sundhedsfremmende aktivitet, som deltagerne får endnu mere ud af?” spørger Mette Kaasgaard med henvisning til, at lungekorene herhjemme ikke tager afsæt i en specifik sangtræningsmetode, eftersom en sådan ikke er tilgængelig for sanglærerne. Derfor finder man heller ingen kvalitetssikring eller ensartethed på tværs af de danske lungekor.

I et studie offentliggjort i BMJ Open, har hun som en del af sin afhandling undersøgt, hvilke oplevelser 20 danske sanglærere, der stod i spidsen for lige så mange lungekor, havde indenfor de nuværende kor-rammer.

”Vi undersøgte, hvordan det påvirkede sanglærerne at navigere i det her felt uden at have et metodologisk framework eller præcise værktøjer at læne sig op ad. Det, vi så, var, at der opstod en masse usikkerhed og utilstrækkelighed, fordi sanglærerne havde med syge mennesker at gøre og kom i tvivl om, hvorvidt de burde fokusere på det musikalske, eller om de burde lave en mere terapeutisk intervention,” fortæller Kaasgaard.

Hun fortsætter:

”Det vigtigste, vi fandt ud af i denne undersøgelse, var, at det var forbundet med stor usikkerhed for sanglærerne at navigere i det her felt, og de havde et stort ønske om at opkvalificere sig fagligt i forhold til metode, systematik og til hvordan, man ’angriber’ det her felt. Der var også stor usikkerhed om, hvad meningen er med lungekorene. Skal sangen være en hyggeaktivitet, eller skal det være en terapeutisk intervention. Fra spørgeskemaerne kan vi se, at en del af sanglærerne spurgte patienterne til råds, så derfor ved vi også, at de danske lungekor fungerede temmelig ad hoc.”

Fysiologisk effekt kræver ensretning

Som klassisk uddannet sanger og sangpædagog er der ikke meget tvivl at spore i Mette Kaasgaards svar, når spørgsmålet lyder på, om hun mener, de danske lungekor bør finde større inspiration eksempelvis i den britiske metode Singing for Lung Health, hvis stiftere Mette Kaasgaard har et tæt samarbejde med.

”For mig er det selvfølgelig lidt af en kæphest. For skal de danske lungekor være et kvalificeret, sundhedsfremmende tilbud, som sundhedsprofessionelle trygt kan henvise til - med etikken på plads - bør man kunne være sikker på, at det er et homogent højkvalitetstilbud, som bliver leveret på samme måde over hele landet,” understreger forskeren og peger på, at i hendes optik er et vigtigt skridt, at der kommer en opkvalificering og en ensartethed på feltet.

”En ensartethed som vi ser i Singing for Lung Health er essentielt, i hver fald hvis sangen skal have en fysiologisk sundhedsfremmende effekt. Er man alene interesseret i, at patienter med KOL kommer ud og plejer det sociale liv, kan de måske lige så godt gå til pileflet, blomsterbinding eller noget helt tredje alt afhængig af personlige præferencer. Mange deltagere i de danske lungekor bliver ved i årevis, så det er bestemt en aktivitet, der kan noget, og som er interessant at se nærmere på,” siger Mette Kaasgaard og runder af:

”Men derfra og til at anbefale sang på samme måde, som når man går til fysioterapeut for at få et træningsprogram til sin dårlige ryg - der er vi ikke helt. Endnu.”

Om studiet

• Studiet er det hidtil største randomiserede, kontrollerede studie, hvor sang blev sammenlignet med fysisk træning som del af et 10-ugers kommunalt-baseret lungerehabiliteringsprogram.
• Patienter med KOL fra 11 danske kommuner fra hele landet deltog i studiet, hvor 270 deltagere blev inkluderet, hvoraf de 195 gennemførte. Der blev trukket lod om deltagelse i enten sangtræning ved metoden Singing for Lung Health (SLH) (108 deltagere) eller vanlig fysisk træning i lungerehabilitering ved (87 deltagere).
• Metoden Singing for Lung Health udgår fra Lungemedicinsk Afdeling, The Royal Brompton Hospital, London, hvor lungemedicinsk professor Nick Hopkinson i 2007 startede et multi-diciplinært samarbejde mellem respiratoriske fysioterapeuter, læger, sangpædagoger, m.fl., for at sammensætte en intervention, der var tilpasset de specifikke udfordringer, mennesker med lungesygdomme har. Idéen til dette fik professor Hopkinson fra forskning i børn med astma, der spillede messingblæsere.
• Singing for Lung Health inddrager aktiviteter, der støtter åndedrættet, stemmegivningen og kropsholdningen, ligesom det musikalske repertoire systematisk tilpasses lungepatienters behov repertoire systematisk tilpasses lungepatienters behov. Endvidere inddrages bevægelse, lege og dans sammen med sangen.
• I forhold til patienter med KOL forsøger man at mindske den hyperinflation og følelse af dyspnø, patienterne har, ved at forlænge eksspirationen, så patienterne kommer af med den ophobede luft, der ellers ofte er i deres lunger.
• Deltagergruppen, der blev randomiseret til SLH, blev undervist af sanglærere, som op til studiets start var blevet undervist af en Singing for Lung Health-gruppe fra The Royal Brompton Hospital. Sanglærerne blev ydermere superviseret undervejs i studiet, således at undervisningen af deltagerne foregik på et højt fagligt niveau og i overensstemmelse med metoden.
• I studiet fandt Kaasgaard og kolleger således blandt andet, at sangtræning havde effekt på deltagernes gangdistance og livskvalitet, og var lige så god til at forbedre disse parametre, som vanlig fysisk træning. Desuden var sangtræning associeret med flere er fysiologiske forbedringer, end fysisk træning var.