At skrive en krimi minder overraskende meget om at være læge

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

Som ung medicinstuderende lærte læge Anette Ellegaard, at det blev holdt hemmeligt, hvor abortpiller blev fremstillet. Det skete, for at fabrikken ikke skulle blive mål for hærværk og sabotage. For Anette Ellegaard var det et chok at høre, at den slags forholdsregler skulle tages, og det vækkede hendes nysgerrighed over for den medicinalindustri, vi som alle er spundet ind i fra vugge til grav.

PharmaGrande

Anette Ellegaard har i mange år arbejdet som læge inden for psykiatrien, og så er hun forfatter med en lang række udgivelser i bagagen. Senest er det blevet til krimiserien PharmaGrande om lægen Indigo Brun, der arbejder i medicinalindustrien, hvor hun kommer i klemme mellem profit og moral.

”Medicin har enorm betydning, lige fra vi får det første skud k-vitamin efter fødslen, og det er en forudsætning for vores samfund, hvor en masse folk, som ellers ville være syge og handicappede, kan leve normale arbejdsdygtige liv. Medicinalindustrien er et enormt spændende miljø, men for de fleste mennesker er det en lukket verden,” siger Anette Ellegaard, der udgiver PharmaGrande-bøgerne under kunstnernavnet Anet Elga.

Den første bog i serien ’Adams offer’ tager udgangspunkt i et nyt slankemiddel, ikke ulig Novos Ozempic. Toeren, ’Kains Pille’, tager afsæt i de etiske dilemmaer, der kan opstå omkring abortmedicin, og Anette Ellegaard trækker naturligt på sin baggrund som læge, når hun skriver om medicinalindustrien.

”I fiktionen er medicinalindustrien ofte de onde, men jeg bestræber mig på at give et mere nuanceret billede af industrien med alle dens spændende dilemmaer,” siger hun. Nuanceringen gælder også seriens hovedperson, lægen Indigo Brun, læge og enlig mor til fem børn. Hun kører rundt i et skramlende folkevognsrugbrød og forsøger med hiv og sving at få hverdagen og forholdet til børnenes fædre til at hænge sammen.

Mysteriet som drivkraft

Ifølge Anette Ellegaard har krimigenren og lægegerningen mere til fælles, end man skulle tro, og her henviser hun ikke til det kropslige og blodige.

”Jeg er slet ikke tiltrukket af krimier, der svælger i makabre detaljer med blod og vold. Jeg kan derimod lide at løse et godt mysterium, og det minder jo overraskende meget om at være læge. Som læge er man også en slags detektiv, som ud fra symptomerne prøver at finde ud af, hvilke brikker man mangler – hvilke prøver der eksempelvis skal tages - for at man kan se det store billede. Det er fuldstændig det samme,” siger Anette Ellegaard med et grin og tilføjer:

”Jeg elsker krimigenren for dens mysterier: Hvem er morderen, og hvorfor har vedkommende gjort det? Både som læge og forfatter er det en enorm tilfredsstillelse, når alle brikker falder på plads.”

De vidunderlige læger

Det lå ikke i kortene, at Anette Ellegaard skulle blive læge. Hun er vokset op på Amager i en familie, hun ikke tøver med at kalde socialt belastet, og ingen i hendes forældres omkreds arbejdede i sundhedssektoren. Da hun som 16-årig blev indlagt på Hillerød Sygehus med mavesmerter, blev mødet med hospitalets ansatte imidlertid livsomvæltende.

”De læger, jeg mødte på hospitalet, havde sådan en ufattelig ro. Min familie var meget lukket omkring sig selv, og det var første gang, jeg oplevede voksne, der på den måde hvilede i sig selv og gik omkring i verden med en naturlig autoritet. Tænk, at man kunne have det sådan – og det var der, tanken om at blive læge opstod. Sådan et menneske ville jeg også være,” siger Anette Ellegaard.

Blev læge for at redde sig selv

Anette Ellegaard var dygtig i skolen, og da hun havde karaktergennemsnittet til at komme ind på medicinstudiet, søgte hun ind.

”Jeg tænkte, at hvis jeg tager den længste og sværeste uddannelse, så kommer jeg nok til at føle mig god nok,” siger Anette Ellegaard og tilføjer:

”Det var selvfølgelig de helt forkerte forudsætninger at starte lægelivet ud fra. Dengang ville jeg ikke redde verden, jeg ville bare redde mig selv.”

Anette Ellegaard har i mange år arbejdet inden for psykiatrien, hvor hun har oplevet det som en fordel, at hendes baggrund var lidt anderledes end de andre lægers.

”I arbejdet som læge har jeg brændt for at hjælpe de mennesker, jeg har haft med at gøre. Jeg har dog altid sideløbende skrevet og haft en drøm om at være forfatter.”

Forfatterdrømmen

Drømmen om at skrive går helt tilbage til Anette Ellegaards tidligste år, som hun ofte tilbragte på det lokale bibliotek, og hvor hun lærte sig selv at læse som femårig. Som 14-årig sendte hun sit første roman-manuskript til et forlag.

”Jeg fik et pænt afslag fra forlaget, og det slog mig helt ud. Det var før forfatterskolen fandtes, og jeg anede ikke, hvordan man blev forfatter. Efter afslaget skammede jeg mig i mange år, for jeg vidste ikke, at det er helt normalt at få afslag,” fortæller hun.

Forfatterdrømmen havde dog bidt sig fast, og sideløbende med at hun fik børn og færdiggjorde sit medicinstudie, drømte hun om at skrive.

Vendepunkt

Hun skulle dog igennem en traumatisk trafikulykke i Bolivia, hvortil hun var rejst med sin familie for at arbejde med International Medical Cooperation Committee (IMCC) på et Danida-finansieret projekt, før hun for alvor fik hul igennem.

”Mens vi kørte i et bjergrigt område, knækkede bilens bagaksel, så bilen fløj ud over en skrænt og ramte et træ. En ung ingeniør omkom på tragisk vis i ulykken, og et af mine børn blev alvorligt kvæstet. Mens han lå på intensiv og blev opereret, blev jeg anklaget for manddrab af det lokale politi, og jeg måtte ikke se mit eget barn. Det endte med, at jeg måtte flygte ud af landet til USA, der som det eneste land i nærheden ikke havde udvekslingsaftale med Bolivia,” siger Anette Ellegaard og fortsætter:

”Det var meget traumatisk for os alle, men mens jeg sad der og ventede på, om min søn overlevede, og politiet ventede uden for døren på at anholde mig, besluttede jeg, at hvis vi kom helskindede ud af mareridtet, så skulle jeg skrive. I liv-og-død-situationer tager man tit sit liv op til revision, og jeg indså, at det ikke duede, at jeg syltede min største drøm.”

Forfatter og selvhjælpsguru

Fra begyndelsen vidste Anette Ellegaard, at hun ønskede at skrive store komplekse krimidramaer, der centrerede sig om lægeverdenen. Hun vidste også, at hun var nødt at starte et enklere sted, og hendes debutbog blev ungdomsromanen ’Indigo’, der i 2000 udkom til flotte anmeldelser.

Kort tid senere blev hun kontaktet af en bekendt, der var ved at starte et forlag. Den bekendte var imponeret af Anette Ellegaards evne til at jonglere et liv som forfatter, læge og mor til fire børn og opfordrede hende til at skrive en bog om at nå sine mål. Det blev i 2005 til bogen ’Superwoman er en følelse’, der til Anette Ellegaards store overraskelse blev et kommercielt hit.

”Jeg har aldrig villet være selvhjælpsguru, så det var faktisk virkelig ubehageligt for mig, at der pludselig var folk, som ønskede, at jeg skulle fortælle dem, hvordan de skulle leve deres liv. Det stred dybt imod mine indre værdier at skulle udfylde en rolle, som én der ved bedst, for min livsfilosofi er, at du skal mærke efter i dig selv og ikke underkaste dig andre mennesker eller deres selvopfundne systemer eller religioner,” fortæller hun.

Røven i sædet

Siden debuten i 2000 har Anette Ellegaard stået bag en lang række børne- og ungdomsbøger, før hun endelig fik hul på den spændingsbogserie, hun altid har drømt om at skrive. For øjeblikket arbejder hun på fuld tid som forfatter, og hun har en helt fast skriverutine, hvor hun hver morgen dyrker motion og derefter sætter sig ud i sin skurvogn og skriver.

”Jeg kan ikke vente på, at inspirationen indfinder sig, og meget handler helt basalt om at slå røven i sædet. Selv hvis jeg lægger ud med at være træt og uinspireret, så bliver jeg opslugt, når først jeg skriver,” fortæller Anette Ellegaard.

Hun sætter sin telefon til at ringe hvert 45. minut for at holde pause. Mellem 12-13 er der frokost, og så skriver hun tre-fire timer i løbet af eftermiddagen.

Det er nu blevet til to bind i PharmaGrande-serien, og Anette Ellegaard lover, at der kommer flere. Planen er minimum fire bøger, måske syv, og hun ved allerede, hvad de næste bøger i rækken skal hedde.

Anet Elga:  ’Kains pille’ er nummer to i PharmaGrande-serien. Bogen udkom i august på forlaget Egern & Co. og kan købes online til 199,95 kr.