Dokumentar afslører absurde millionlønninger til læger – men svækkes af manglende nuancering

TV: Mini-dokumentarserien ´Læger til salg´ er underholdende og provokerende og rejser vigtige spørgsmål om etik og påstået magtmisbrug, bestikkelse og korruption samt en muligvis truet patientsikkerhed. Men roder sig desværre også ud i unuancerede og utilstrækkeligt dokumenterede generaliseringer.

At se TV 2's nye dokumentar 'Læger til salg' er i begyndelsen en oplevelse af, at øjnene popper ud af hovedet. For kan det virkelig være rigtigt, at den gennem mange år højt estimerede britiske kardiolog Kim Fox via et privat selskab ejet af ham selv og hans samlever har tjent en halv milliard kroner? Alt sammen for et økonomisk samarbejde med det franske medicinalfirma Servier, som hans fagfæller ikke kender til, og som virker alt for tæt, ifølge dokumentarens afsløringer.

I ´Præsidentens mange millioner´ afdækkes det, hvordan Kim Fox også inden ledede flere af de forsøg med Ivabrandin, som gjorde, at Servier fik EMA’s godkendelse i 2005. Ligesom programmet også dokumenter, at Kim Fox og hans samlever via deres selskab Heart Research Ltd. i 2004 og 2006 hævede mere end 20 millioner kroner i løn, og at de i hele perioden fra 2003 til 2015 i alt har hævet den opsigtsvækkende halve milliard kroner som løn:

”Det er jo i oligarkstørrelse. Det er vel alle interessekonflikters mor, fordi Kim Fox er involveret i alle led,” kritiserer den danske cheflæge og speciallæge i kardiologi, Niels Holmark Andersen.

Og forholdet mellem Kim Fox og Servier opleves da også som en provokerende interessekonflikt, som programmet fint dokumenterer ud fra en række velresearchede vinkler. Men også en interessekonflikt, som vi hører en stribe danske og internationale kardiologer og forskere tage skarpt afstand fra.

Fra England lyder det for eksempel fra den anerkendte engelske ekspert i farmakologi Raymond McAllister, Kings College:

"Servier kan sige til ham: "Du laver de kliniske forsøg, vi overbetaler dig for det, og du kommer til at lave en god fortjeneste på det. Og tjenesten den anden vej er, at du fixer guidelines. Du er nødt til at få Ivabradin i en god position i guidelines”..

Og i Danmarks udtaler professor og ekspert i medicinske interessekonflikter, Karsten Juhl Jørgensen, Odense Universitetshospital, blandt andet:

”Det er nok den største interessekonflikt, jeg har oplevet. Jeg har ikke set noget lignende,” siger han om Fox’ særlige samarbejde med franske Servier, der ifølge programmet angiveligt også har udbetalt et trecifret millionbeløb i løn til Fox’ nære samarbejdspartner den italienske kardiolog og professor ved Ferrara Universitet i Italien, Roberto Ferrari, som efterfulgte Kim Fox som formand for ESC fra 2008 til 2010. En anklage, som programmet sandsynliggør, men desværre ikke kommer helt i land med at dokumentere, da redaktionen mangler den rygende pistol i form af for eksempel et regnskab, som det er tilfældet med Fox.

Og Karsten Juhl Jørgensen undrer sig over de to lægers interessekonflikter: 

 "Der er nogle forhold omkring habilitet, som vi arbejder meget intenst på at undgå i stort set alle andre sammenhænge i vores samfund. Men af en eller anden årsag accepterer vi store habilitetsproblemer, når det kommer til lægeverdenen. Det ville vi aldrig acceptere andetsteds," kritiserer han.

Men det bliver værre: Den medicin, som Fox og måske Ferrari har fået så astronomisk høje lønninger for at hjælpe ud på markedet, har ikke stærk evidens for, at den redder liv ifølge danske og britiske kardiologer og lægevidenskabelige forskere, som har set Fox’ og Serviers studier af Avabrandin kritisk efter i sømmene og således undersøgt effekten af og evidensen for Ivabrandin. 

Hertil kommer ifølge dokumentaren, at en stor dansk undersøgelse publiceret af BMJ Evidence-Based Medicine, der har gennemgået hundredvis af undersøgelser af Ivabradin, viser, at den er forbundet med alvorlige bivirkninger.

"Vores undersøgelse viste, at Ivabradin som de fleste lægemidler havde bivirkninger. Blandt andet så vi en øget risiko for forekomst af atrieflimren, som er en relativt alvorlig tilstand," siger overlæge og professor Janus Christian Jakobsen fra Copenhagen Trial Unit CT

Ja i Frankrig fastslår redaktøren af det franske månedlige uafhængige medicinske magasin, La Revue Prescrire, ligefrem, at Ivabradin ligefrem slår patienter ihjel, og at EMA derfor aldrig burde have godkendt det.  

Et synspunkt som den franske lungespecialist fra Universitetshospitalet i Brest, Irène Frachon, helt uforbeholdent støtter op omkring. Irène Frachon blev superhelt i Frankrig, efter at hun i 2007 opdagede, at en stor gruppe af hendes patienter fik hjerteanfald, og flere dusin døde, efter at have taget det appetitnedsættende middel Mediator, udviklet af Servier. Den franske stat lagde herefter sag an mod Servier, der i 2021 blandt andet blev dømt for svindel og manddrab og desuden i juni i år blev pålagt at udbetale 264,8 millioner euro i erstatning til 4.389 patienter, hvoraf mellem 500 og mere end 2.000 døde.

Mismask af synspunkter og fakta 

Men at Frachon i dag i programmet kalder Servier for en flok forbrydere i smarte habitter er jo ikke dokumentation for, at også Avabradin slår patienterne ihjel. Og dette miskmask af synspunkter, troværdige fakta og ikke troværdigt dokumenterede fakta præger desværre i for høj grad ´Læger til salg´, når programmet forsøger at ekstrapolere fra Kim Fox’ ganske rigtigt alvorligt suspekte høje og hemmelige lønninger i et job, som kræver transparens, i stedet for som nu at give mistanke om biased forskningsforsøg og grundløse, men mangeårige promoveringer af præparatet i hele Europa. 

Selv om afsløringerne af Fox' og muligvis også italienske Ferraris håndtering af deres samarbejde med industrien samtidig med deres roller som præsidenter for ESC kan være et vigtigt og lærerigt bidrag til debatten om medicinalindustrien og de industriaflønnede lægers etik, deklarationspligter over for offentligheden, habilitet samt åbenhed og transparens omkring samarbejder, mister serien fokus og dokumentationskraft. Det sker, når den ikke tydeligt skelner mellem industriens standardaflønninger for forskning og forsøg og mistænkeligt høje betalinger. Manglen på nuancering svækker undervejs dokumentarens troværdighed.

Unuancerede generaliseringer

Resultatet er, at dokumentaren gennem unuancerede generaliseringer får skabt et et indtryk af, at det skulle være en udbredt praksis blandt stort set alle læger- i dette tilfælde selvfølgelig i særlig grad kardiologer – at disse skruppelløst for egen vinding forfølger industriens interesser og ikke patienternes. Et fejlagtigt billede, der for eksempel bestyrkes ved, at programmet fortæller, at man forgæves har opsøgt en række danske kardiologer, men at disse ikke har ønsket at medvirke.

Men der kan jo være flere gode grunde til at takke nej til et tilbud om at gå op mod Europas øverste faglighed og sit eget lands anbefalede retningslinjer for god behandling, uden at det nødvendigvis er udtryk for, at man er i lommen på industrien, eller at enhver kontakt mellem industri og læger er korrupt. 

Der er ingen tvivl om, at journalisterne bag dokumentaren har gjort et imponerende og omfattende stykke arbejde med at afdække nogle med rette mistænkelige høje aflønninger og, hvad der i høj grad ligner alvorlige interessekonflikter. I dette forløb er der en reel mulighed for, at britiske Fox' og italienske Ferraris' økonomiske interesser kan have påvirket deres faglige vurderinger og anbefalinger.

Og der er også grund til at rose dokumentaren for, at den med sine afsløringer af Fox og Co viser, at der er basis for at tage en vigtig samfundsdebat om, hvordan man sikrer, at lægelige anbefalinger er uafhængige og baseret på videnskabelige fakta. Formentligt ud fra devisen, at tillid er godt, men kontrol er bedre, eftersom verdens sundhedsvæsner aldrig vil kunne få tilstrækkeligt med midler til selv uafhængigt at udvikle de nye lægemidler, der potentielt kan bidrage med den positive forskel, som læger og patienter hele tiden efterspørger.

Men også en debat, som måske ikke ligger lige til højrebenet i ESC, for samtidigt med at den danske formand for ESC's guidelines, Eva Prescott påpeger, at man ikke må have interessekonflikter, mens man udarbejder lægefaglige guidelines, lader hun også forstå, at ESC har en sikker proces,  og at der ikke er noget at komme efter i forhold til  Ivabradin. 

Subjektivt anklageskrift

Men når dokumentaren trods disse rosende anerkendelser, dens omfattende research og mange interviews med eksperter alligevel ikke får mere end tre stjerner, så er det fordi, den for ofte løsner på bremsen for sine egne krav til dokumentation, og derfor ikke på tilstrækkelig troværdig vis lykkes med at indfri sine journalistiske ambitioner om at fortælle en endnu større historie på en klar og troværdig måde. 

I stedet kommer man til at generalisere fra Fox og Ivabradin til, hvad der således bliver nærmest alle danske og europæiske kardiologer og for den sags skyld også alle andre læger. En mangel på nødvendig præcision, der desværre gør, at der er alt for relevant at stille spørgsmålstegn ved, om dokumentaren ikke i sin TV-mæssige udformning af det (indrømmet, komplicerede emne oversimplificerer, trækker sine generaliseringer for vidt og i øvrigt er for hurtig til at tegne et billede af, at alle læger, der modtager penge fra medicinalindustrien, er inhabile og kompromitterede?

Svaret på spørgsmålet bliver et ja, for efter at være startet godt og relevant roder mini-serien sig ud i unuancerede og utilstrækkeligt dokumenterede generaliseringer, som gør, at dokumentaren mister pusten og ender med at blive et for subjektivt anklageskrift mod læger fremfor en objektiv analyse af lægers samarbejde med industrien. 

Der kan jo rent faktisk være grader af samarbejde og påvirkning bestemt af blandt andet beløbets størrelse, typen af samarbejde, lægens personlige integritet og nødvendigheden at udvikle nye behandlinger, som ikke automatisk fører til bias. Hvordan skulle vaccinerne mod for eksempel COVID øvrigt overhovedet være kommet i stand uden et økonomiske samarbejde mellem industrien på den ene side og af industrien aflønnede læger og forskere på den anden?

Manglen på kritisk distance til eget materiale er i øvrigt måske også forklaringen på, at dokumentaren forsømmer at dykke ned i, at det ikke kun er patienterne, som er potentielle ofre i denne sag. Det er også de kardiologer, der har stolet på den højeste fagvidenskab i ESC, som angiveligt er blevet bedragne og således fået en meget ubehagelig oplevelse af, at de dels måske slet ikke kan stole på, om de lægelige anbefalinger, som de modtager fra deres egne øverste faglige selskaber, nu også er baseret på redelig forskning. Ligesom det også er dem, der i god tro i årevis har givet et måske tvivlsomt præparat til deres patienter.

Derfor handler denne sag heller ikke kun om læger til salg, men også om systemiske faktorer som for eksempel krav om overholdelse af retningslinjer, som kan sætte læger under et pres, når retningslinjerne ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med deres egne  faglige vurderinger.

Læger til salg kan ses her