Amerikansk bud på sunde madregler er fin formidling, men omvender næppe den egentlige målgruppe
BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.
Hvem går mon og ønsker sig madregler i hverdagen? Ikke mange, vil være mit gæt.
Men Michael Pollans bog fra 2009, der nu er udkommet på dansk, er faktisk pakket med kloge ord om kost og mad. Kendere af den amerikanske madaktivists tidligere bøger kritiserer bogen for at være et opkog af de mere omfattende værker ’In Defense of Food’ og ’The Omnivore’s Dilemma’. Men i en travl hverdag kan ’Madregler’ være en hurtig, men yderst lødig snack for dem, der ikke har tiden til noget mere omfattende.
Bogen rummer 64 råd eller madregler inddelt i tre afsnit, som hedder henholdsvis ´Spis mad´, ´Mest Grønt´ og ´Ikke for meget´.
Det ved mange af os godt allerede. Mange af os ved også, at eksempelvis det sidste råd eer svært at efterleve, især når maden smager godt, eller blodsukkeret er lavt.
Og når Michael Pollan indleder med et afsnit kaldet ’Spis mad’, er det, fordi vi bliver mere fremmedgjorte over for, hvad vi kommer på vores tallerken. Spis rigtig mad, burde der nok stå. Mange af bogens madregler kredser om, at man skal undgå forarbejdet mad og i stedet spise grøntsager og mad, som vores oldemødre ville have genkendt som mad. Oldemor havde næppe forstået, hvad en mikrobølgeovns-lasagne, en proteinbar eller en pølse uden kød var for en størrelse. Michael Pollan slår et slag for, at vi skal købe vores råvarer på grønttorvet og lave maden fra bunden, så vi på den måde bliver fri for E-numre og smagsforstærkere.
Mange af bogens regler er formuleret vittigt og træffende:
”Undgå fødevareprodukter en 10-årig ikke kan udtale.”
”Undgå mad, du har set reklamer for i fjernsynet.”
”Det er ikke mad, hvis du fik det gennem en bilrude.”
Visse af bogens tips er nok skrevet i en amerikansk kontekst. Køb ind langs væggene i supermarkedet, foreslår Michael Pollan et sted, da al den forarbejdede færdigmad, chips og sukkermorgenmad angiveligt står i midten af supermarkedet. Jeg har testen tesen i min lokale Brugsen, og her holder den ikke stik.
Og der er vel også brug for lidt nuancer, når man taler færdigmad. Store aktører har fået færten af et købestærkt publikum, som gerne vil købe en hurtig salat med kål, kerner og laks. Det behøver vel ikke altid være usundt, fordi det går hurtigt.
Man skal også undgå light-produkter og fødevarer, der vil være noget, de reelt ikke er, formaner Michael Pollan. Fair nok. Men et fænomen som alkoholfri øl tænker jeg, at vi skal bifalde, da det er med til at bane vejen for en kultur med færre genstande i blodet i forbindelse med en lang række sociale lejligheder? Her er vel også sundhedsgevinster.
Enkelte indvendinger af den type ændrer ikke på, at Michael Pollans bog er en brugbar guide til større madbevidsthed uden alle mellemregningerne, som han har gennemgået i tidligere værker. Efter endt læsning sidder jeg med lyst til at smide frysepizzaerne ud, fylde indkøbskurven med grøntsager og bage biodynamisk rugbrød i stedet for at varme Hatting-flutes. Mens vi også i Danmark fortsætter med at blive tykkere, er der al mulig grund til at fylde markedet med denne type manifester for et liv, der er sundere både for os selv og vores klode.
Det triste spørgsmål, som hænger tilbage, er vel, hvor mange af landets kronisk multisyge med overvægt, der vil sige ’haps’ til denne bog. Mit gæt er, at den sikkert primært vil blive at finde i kultiverede bogreoler hos relativt slanke borgere, der i forvejen modtager måltidskasserne fra Aarstiderne.
Michael Pollan: ’Madregler’ er udkommet på Gads Forlag og koster 199 kroner
- Oprettet den .