DR-dokumentar om unges Panodil-forbrug giver selv hovedpine

TV: Sebastian Kanani stiller relevante spørgsmål til unges sorgløse omgang med paracetamol i dokumentarserien ’Generation Hovedpine’. Men programmerne står og vipper i et uklart blandingsforhold mellem undersøgende journalistik og satire.

Mange er bekymrede for de unges mistrivsel. Der er bimlende alarmklokker, når det kommer til PISA-resultater, skærmtid og AI-forbrug. Men ikke nok med det. De unge er muligvis også for sorgløse i deres omgang med paracetamol i form af Pamol og Panodil som lindring af alt muligt, der knap nok er egentlige smerter. Journalist Sebastian Kanani afsøger problemstillingen i DR-dokumentaren ’Generation Hovedpine’, hvis tre afsnit blev lagt online 26. oktober.

Journalistens udtryksløse mimik og ofte usmilende facon er pudsig, og mange vil huske hans deadpan-attitude fra en række reportageindslag i det politiske satireshow ’Tæt på Sandheden’, hvor han ofte var virkelig god.

Han stiller også i den nye dokumentar mange relevante spørgsmål til sine kilder, der ud over voxpop inkluderer overlæger, forskere og professorer. Men det er, som om programmerne er lidt i tvivl om, hvorvidt han skal lave undersøgende journalistik eller satire.

Jeg elsker satire og latter og er også til fals for ret lavpandet komik. Men jeg foretrækker denne type dokumentarprogrammer, når de er mest seriøse og straight. For der er faktisk noget væsentligt på spil.

Sebastian Kanani taler i flere sekvenser med en ung kvinde, der tidligere har været afhængig af paracetamol. Hendes historie gør indtryk, da hun er reflekteret og velformuleret i sin fortælling om, hvordan hun brugte paracetamol også til at håndtere social angst. Dokumentaren rummer også en række væsentlige pointer om et stof, der for mange af os er placeret i badeværelset som fast inventar sammen med tandbørste, tandtråd og neglesaks.

Det er bekymrende, at medicinrester kan ende i vandet, og overraskende, hvor lidt forskerne stadig ved om paracetamols virkningsmekanismer. Der er i det hele taget al mulig grund til at rette et kritisk lys mod denne fuldstændig normaliserede medicin, som vi selvordinerer rask væk.

Ida Auken møder ikke op til middag

Men det bliver aldrig et journalistisk home run, Sebastian Kanani leverer.

Mange af de opsigtsvækkende fakta, han finder, er allerede beskrevet i rapporter og forskningsartikler. Han er selv meget bevidst om, at han hverken har optrevlet en narkoring eller fundet noget i ’Den Sorte Svane’-ligaen.

Sebastian Kanani prøver selv at spise paracetamol helt op til den tilladte grænse, og det får hans testosteron til at synke. Men efterfølgende får han at vide af en forsker, at det kunne hun godt have fortalt ham i forvejen.

Centrale aktører fra Sundhedsministeriet, Lægemiddelstyrelsen og medicinalindustrien spiser ham af med skriftlige svar, selv om han har dækket op til romantisk middag med sundhedsminister Ida Auken (Soc.).

Han sidder også med til en forelæsning på medicinstudiet og afbryder gang på gang undervisningen med kritiske spørgsmål om paracetamol. Og i en anden scene ligger han på en briks og taler med en psykolog. Ikke kun om mulige mistrivselsaspekter af paracetamolforbruget, men også om sin egen usikkerhed omkring programmerne.

Det er i den slags passager, hvor formeksperimenterne begynder at stå i vejen for det journalistiske projekt. Dokumentar forklædt som satire eller satire forklædt som dokumentar? Det er lige til at få hovedpine af.

Det kan godt være, at ’Generation Hovedpine’ ikke er i overhængende fare for at komme med i Cavling-opløbet. Men som public service-indslag fra DR synes jeg stadig, at de tre gange 30 minutter har deres berettigelse som formidling i øjenhøjde med publikum.

Må en masse unge kigge med, inden de snupper deres næste hovedpinepille. Ofte kunne de måske lige så godt have taget placebo i form af en kalkpille. Den pointe bliver fint illustreret med et visit fra hypnotisøren og mentalisten Jan Hellesøe.

’Generation Hovedpine’ kan ses på dr.dk.