Musikstudie viser, at venstre hjernehalvdel ikke altid dominerer

MUSIK: Et studie fra Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet afslører et særligt hierarki mellem arme og fødder i forhold til stemmen.

Et forskningsprojekt fra Music in the Brain ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium Aarhus/Aalborg og Afdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab på Aarhus Universitet udfordrer gammel teori om, at den venstre hjernehalvdel er den dominerende ifølge forsker og hovedforfatter, ph.d.-studerende Signe Hagner Mårup. Studiet Coordination of voice, hands and feet in rhythm and beat performance er offentliggjort i Scientific reports, Nature.

I studiet, som er et adfærdsstudie, undersøgte Signe Hagner Mårup og kolleger professionelle musikere, amatørmusikere og ikke-musikeres evne til at udføre korte rytmer og deres underliggende puls med forskellige kombinationer af stemme, hænder og fødder.

Studiet er en del af de studier af hjernen og musik, der i disse år pågår på Danmarks Grundforskningsfonds Center for Music In the Brain (MIB), som er et tværvidenskabeligt forskningscenter oprettet for at undersøge, hvordan musik behandles i hjernen, og hvordan dette kan bidrage til vores forståelse af de grundlæggende principper for, hvordan hjernen fungerer i al almindelighed. Centret benytter sig af moderne scanningsmetoder som for eksempel MR, fMRI, MEG, EEG, PET samt af adfærdsforsøg og koncentrerer sig om fire elementer: Nemlig hvordan vi opfatter, agerer i forhold til, føler og lærer musik i hjernen samtidigt med, at man kombinerer neurovidenskabelig, musikvidenskabelig og psykologisk forskning i musik med potentiale til at teste de nyeste teorier om hjernens funktion.

Om det nye studier forklarer, Signe Hagner Mårup:

”Prøv at tælle 1-2-3-4-1-2-3-4 i takt, samtidig med at du klapper rytmen til omkvædet i Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band af The Beatles. Ganske svært, nærmest uladsiggørligt, ik? Prøv derefter at gøre det modsatte – altså klappe på 1-2-3-4 og nynne rytmen til Sgt. Pepper's…, og du vil finde ud af, at det er langt nemmere,” skriver Signe Hagner Mårup i studiet, hvori hun forklarer, at forskellen skyldes, at den menneskelige motorik og koordinationen mellem hænder, fødder og stemme er fastlagt af et særligt hierarki, og at dette hierarkiske forhold afgør, hvor præcist man kan fastholde takt og rytme med henholdsvis stemme, hænder og fødder:

”Vores forskning viser, at dette gælder for både musikere og ikke-musikere. Stemmen, hænderne og fødderne er organiseret i et hierarki, som afgør hvilke kombinationer af rytme og puls, der er nemme og hvilke, der er svære,” uddyber Signe Hagner Mårup.

I alt 60 personer har deltaget i studiet. 20 professionelle musikere, 22 amatørmusikere og 18 ikke-musikere. Alle deltagere var højrehåndede.

I studiet brugte forskerne rytme og puls til at stille deltagerne en opgave, hvor de skulle bruge forskellige kombinationer af stemme, hænder og fødder til at spille rytme og puls samtidig.

På den måde identificerede forskerne fem niveauer i det kropslige hierarki; 1) Venstre fod, 2) højre fod, 3) venstre hånd, 4) højre hånd, 5) stemmen.

Helt konkret betyder det, at det er lettere at udføre en musikalsk rytme og puls samtidig, hvis pulsen holdes af en kropsdel, der ligger lavere i hierarkiet end den, der udfører rytmen. Hvis pulsen ligger over rytmen i hierarkiet, kan det føles helt umuligt.

Ifølge Signe Hagner Mårup gør resultatet op med en ellers udbredt teori om, hvordan hjernen fungerer.

”Det siger noget væsentligt om, hvordan vores hjerne er organiseret. Det udfordrer den gamle teori om, at venstre hjernehalvdel er den dominerende – det viser nemlig, at hvilken kombination, der er lettest at udføre, kan skifte dynamisk mellem hjernehalvdelene,” siger hun.

Selv om de musikalske deltagere i studiet generelt præsterede bedre end ikke-musikalske deltagere, var det hierarkiske mønster det samme for alle, der deltog i studiet.

Signe Hagner Mårup mener ikke, at resultatet kun bør interessere musikere.

”Det er særligt interessant både for musikere, for hvem det at koordinere bevægelser indgår som hovedbestanddel i den daglige træning, men også for den generelle forståelse af forholdet mellem krop og hjerne,” siger hun.

Siden Center for Music In the Brain (MIB) blev etableret i 2015, har det udviklet sig til det største forskningscenter inden for neuro-musik i Europa, måske endda i hele verden. Det har tiltrukket en række internationale eksperter, som nu er ansat i centeret, og forskningen opnår stor international bevågenhed.

Leder af Center for Music In the Brain (MIB) Peter Vuust har i godt 20 år forsket i, hvordan musik bliver bearbejdet i hjernen og forsøgt at omsætte det til ny viden om hjernens funktioner, som læger kan bruge til udvikling og optimering af behandling af en række sygdomme i fremtiden. Forskningen vil for eksempel være relevant ved rehabilitering efter slagtilfælde, til patienter med Parkinsons syge, til smertebehandling, til forbedring af søvnkvalitet og i forbindelse med autisme eller ADHD.