Ny podcast: Dit indre ur afgør hvor effektiv medicinen er
PODCAST: Tidspunktet på døgnet, hvor man indtager sin medicin, bestemmer, hvor godt medicinen virker, fremgår det af netop udgivet interessant og troværdig podcast, der kalder på større forståelse af den cirkadiske medicin og betydningen af kroppens mange indre ure.
Cirkadisk medicin skræddersyet i forhold til tiden på døgnet, solens stråler, indendørs eller udendørs lys og hver enkelt patients adfærd, alder og genetik - bliver måske afgørende for sundhedsvæsnets ydelser i fremtiden, lyder budskadet i en spændende ny podcast fra New York Times, ´The Quest by Circadian Medicine to Make the Most of Our Body Clocks´. Podcasten tegner et overbevisende billede af et potentielt paradigmeskifte i vores forståelse af kroppens indre ure. Der er nemlig ikke kun et ur, men mange.
Ifølge podcastens tilrettelægger Kim Tingley har forskningen gennem de senere år påvist, at de fleste af vores celler i alle organer og hormonproducerende kirtler har hver deres urværk, der hele tiden holder øje med tiden. En opdagelse, som blev belønnet med Nobelprisen i medicin i 2017, hvor de tre amerikanske genetikere Jeffrey C Hall, Michael Rosbasg og Michael W. Young fik Nobelprisen for have identificeret de urværker, som er ansvarlige for at styre vores cirkadiske processer.
For at alle kroppens ure kan spille sammen, skal urene synkroniseres, hvilket sker gennem hjernens centrale urværk i hypotalamus, nucleus suprachiasmaticus (SCN). Og ligesom hjernens indre ur forårsager frigivelse af hormoner i hjernen, så dikterer også de andre urværker forskellige processer i andre dele af kroppen, siger Kim Tingley, der endvidere forklarer, at cellernes indre ure er organiseret på organniveau:
”Der er et hud-ur og et lever-ur og et immunsystem-ur. Der er et ur til nyrerne, hjertet, lungerne, musklerne og det reproduktive system. Hvert af disse ure synkroniserer sig selv med det centrale ur i hjernen på samme måde som de forskellige sektioner i et orkester følger deres dirigent. Men disse sektioner justerer også – baseret på vejledning fra omgivelserne - hvordan og hvornår de udfører deres opgaver og giver feedback om deres timing til det centrale ur og får det til at ændre sin tidsopfattelse. Leveren bestemmer for eksempel, hvornår du skal øge dit stofskifte baseret på, hvornår du spiser. Men hvis du gør det midt om natten, vil leveren modtage modstridende signaler fra hjernen, som siger til leveren, at den skal hvile. Resultatet er, at når leveren begynder at behandle natmaden, så gør den det mindre effektivt, end den ville have gjort efter et dagmåltid – og det sender modstridende signaler tilbage til hjernen og andre organsystemer.”
Det korte og det lange er ifølge podcasten, at vores psykiske og fysiske velbefindende er styret af, hvor synkrone vi er med vores biologiske ur. Og derfor forsøger forskerne nu ved hjælp af nye teknologier at afdække, hvordan døgnrytmer svinger på molekylært niveau baseret på adfærd og tidspunkt på dagen for på den måde at kunne udnytte svingningerne bedst muligt for vores sundhed samt synkronisere medicinske behandlinger med vores biologiske cyklus.
Kim Tingley har i podcasten talt med en imponerende række af den cirkadiske medicins mest højprofilerede forskere, der alle er i fuld sving med at dokumentere de sundhedsgavnlige effekter af at tage højde for kroppens mange ure, og som blandt andet har påvist, at effekten af medicinske medikamenter afhænger af tidspunktet, man tager det på.
Eksempelvist viste otte ud af ti forsøg i en metaanalyse, at aspirin mod hjerte-kar-sygdom er betydeligt mere effektiv, hvis den tages om aftenen fremfor om morgenen. Et andet forsøg har påvist, at for tidligt fødte babyer, som får dagslys i stedet for de neonatale afdelingers traditionelle mørke, blev udskrevet to uger tidligere, mens et tredje studie viste, at vacciner mod COVID-19 var mere effektiv, hvis den blev givet om morgenen.
Neurologen Phyllis Zee, der i 2014 grundlagde Center for Circadian and Sleep Medicine ved Feinberg School of Medicine, forklarer blandt andet:
”Alle patienter med mange almindelige kroniske sygdomme - fra diabetes til hjertesygdomme til kognitiv tilbagegang – vil kunne se forbedring ved at ændre deres adfærd for således at styrke synkroniseringen af deres indre ure. Du behøver ikke at lave en masse smarte ting. At føre en logbog over, hvornår du sover og vågner, spiser og tager medicin – samt hvordan natten går, og hvordan du har det kan give dig og din egen læge masser af information at handle på.”
Men ifølge podcasten er den cirkadiske medicin ikke kun relevant for patienter, men for os alle, der således kan blive sundere, gladere og præstere bedre, hvis vi lever i overensstemmelse med vores indre ure og ikke skader os selv ved at gøre ting på de forkerte tidspunkter og således skaber rod i døgnrytmerne. Et rod som kan være med til at fremkalde for eksempel overvægt, visse cancersygdomme, Alzheimers sygdom, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk.
´The Quest by Circadian Medicine to Make the Most of Our Body Clocks´ varer en lille time, og man er i journalistisk dygtigt, troværdigt og meget kompetent selskab med Kim Tingley, og podcasten kan i den grad anbefales. Også selv om man skulle synes, at det hele lyder lige lovligt vildt og mærkeligt. For måske er der alligevel god mening i galskaben. Blandt andet i lyset af, at det ikke er mange år siden, at søvnmedicinen, som jo er en mindre del af den cirkadiske medicin, var en by i Rusland, mens den i dag vurderes som afgørende vigtig for blandt andet udvikling af netop demens, blodpropper, overvægt og en række psykiatriske lidelser.
Og skulle podcasten give lyst til at tage mere hensyn til sine indre ure, så er der masser af gode råd fra podcastens eksperter, som blandt andet understreger vigtigheden af morgenlys, dagslys, mørke om natten og øget opmærksomhed på tidspunkterne for, hvornår man spiser sin mad, motionerer og indtager sin medicin.
The Quest by Circadian Medicine to Make the Most of Our Body Clocks´ kan høres her