Årets sundhedsdebattør og bestsellerforfatter: Sæt politiske mål om at forbedre den forventede levetid

BØGER: Nicklas Brendborg, kendt for sine bestsellere om, hvordan vi lever længere og bedre, havde svært ved at få sin første forlagskontrakt. Han mener, at vejen er banet for andre forfattere, især hvis de husker at have nok stof og skriver fængende og med humor.

Nicklas Brendborg, ph.d.-studerende i molekylærbiologi ved Københavns Universitet, blev afvist af flere af de store forlag, før mega-bestselleren ’Gobler ældes baglæns’ udkom i 2021. Siden er det blevet til foredrag over hele landet, opfølgeren ’Vanedyr’ fra 2023, for nylig er han blevet medvært på DR podcasten ’Jagten på det evige liv’, og i denne uge får han Danske Regioners pris som årets sundhedsdebattør.

Han mener, at der er et marked og en interesse for populærvidenskabelige bøger, der handler om det gode og lange liv og giver her sine bedste råd og skrivetips.

Hvornår vidste du, at du ville skrive en bog?

"Det har nok altid været en ide eller drøm for mig. Jeg havde allerede skrevet bogen ’Topstudent’, da ´Gobler ældes baglæns´ udkom. ´Topstudent´ blev skrevet sammen med min kammerat Lars Horsbøl Sørensen, efter vi var færdige med gymnasiet, og i bogen giver vi råd til at få gode karakterer. Det var et meget ungdommeligt projekt, hvor vi selv lavede alt arbejdet inklusiv at finde tryk, få lavet omslag og sælge til boghandlerne. 

Hvordan ved du, at en ide er vigtig nok til, at du er nødt til at gå videre med den?

"Jeg fik ideen til at skrive en serie en serie på tre bøger den samme dag. Den første, ’Gobler ældes baglæns’ handler om det lange liv, ’Vanedyr’ handler om det gode liv og så er der en tredje bog planlagt, jeg ikke kan afsløre noget om. Men ærlig talt, jeg har så mange ting, jeg gerne ville skrive om, at jeg nok aldrig får skrevet alt det, jeg gerne vil. 

Når jeg skriver, tænker jeg ikke så meget over, hvad der vil sælge godt. Jeg skriver om det, jeg selv synes er interessant."

Hvorfor tror du, at dine bøger har fået så stor succes?

"For det første er mine bøger underholdende at læse, for jeg har det selv sådan, at hvis folk er gode til at formidle, så kan jeg blive interesseret i emner, som jeg ellers ikke ville interessere mig for. Der eksisterer jo alverdens information derude, men har folk ikke lyst til at interagere med det, så kan det jo være lige meget. Derfor er det vigtigt for mig, at bøgerne er formidlet, så de både er informerende og underholdende.

Sørg desuden for at have stof nok til faktisk at skrive en hel bog. Du kender bogen, hvor man får præsenteret hovedideen i de første kapitler, og resten så bare er fyldstof. Det duer ikke."

Har du et forbillede inden for populærvidenskabelig formidling?

"Næh."

Har du gode råd til andre, der har stor faglig viden, som de gerne vil dele med andre?

"Et problem, mange løber ind i, er, at forlagene ikke er interesserede, og jeg blev afvist af alle de store danske forlag, før jeg endte på Grønningen 1. 

Jeg tror, mine bøger har åbnet forlagenes øjne for, at man kan få stor succes med moderne populærvidenskabelige bøger. Jeg ved ikke, om mine bøger har åbnet døren for andre, men jeg ville være meget forundret, hvis ikke flere forlag var åbne for, at der er muligheder i denne her type af bøger. Mine bøger har bevist, at der er et publikum, hvis man kaster sig ud i det."

Beskriv din kreative skriveproces, sådan helt konkret.

"Det ville være fedt, hvis jeg kunne sige, at jeg altid skriver på en fancy kaffebar eller rejser rundt i verden som sådan en rigtig jet-sætter-agtig type, men sådan forholder det sig ikke. Det er distraktion, og jeg skriver bedst på mit lille skrivekammer i min lejlighed, hvor jeg har den samme rutine igen og igen. Det hjælper mig at have faste rammer, der gør, at jeg får sat tid af til at få skrevet."

Hvornår på dagen skriver du bedst?

"Jeg skriver altid om morgenen og gerne så tidligt om morgenen som muligt. Det værste tidspunkt er mellem 13 og 17, der får jeg aldrig skrevet noget særlig godt. Min rutine, da jeg skrev ´Vanedyr´ var at stå tidligt op om morgenen. Jeg havde en regel om, at jeg skulle skrive en time hver dag, ligegyldig hvor elendigt det, jeg skrev, var, og om jeg sad fast. Var det en god skrivedag, så skrev jeg videre, og var det en dårlig skrivedag, så stoppede jeg, da timen var gået. 

Du kan sagtens tæske dig selv til at skrive videre, men i min erfaring er det ineffektivt - så er det bedre at tage den gode dag og forlænge den." 

Du har skrevet tre bøger, holder foredrag, og senest er du blevet medvært på podcasten ”Jagten på det evige liv”. Hvad oplever du, at de forskellige medier kan?

"Det gode ved at være på forskellige medier, er, at man kan ramme flere målgrupper.

Folk interagerer forskelligt med indholdet og har forskellige præferencer, og vi kan eksempelvis se, at flere kvinder køber bogen fysisk, mens mænd foretrækker lydbogen.

Podcast forventer jeg appellerer mere til mandlige lyttere, og så er det billigt og hurtigt at producere. Desuden kan man tage aktuelt stof op og diskutere det, det er ikke helt så fagligt tungt som bogen og nemmere at spekulere lidt undervejs.

I bogen kan man raffinere et budskab og få det til at være helt præcist og i dybden. Jeg arbejder også med gode overgange mellem kapitlerne. 

I mine foredrag kan jeg forklare nogle af de samme ting som i bøgerne, men her kan jeg supplere med billede og video, noget man mangler i bogen og podcasten.

Som jeg ser det, har hvert medie sine styrker og svagheder, og det er godt at kunne dække bredt. You-tube eller TV lidt være en forlængelse af det, jeg allerede gør."

Hvis sundhedsministeren bad dig om et godt råd, hvad ville du så foreslå?

"Jeg ville ønske, at vores forventede levetid, som jo er summen af alle vores helbredsforanstaltninger, blev tracket langt mere end nu, og at den for alvor kommer på den politiske dagsorden. Den forventede levetid bør have samme vigtighed som vores bruttonationalprodukt, og jeg kan ikke forstå, at vi ikke har direkte mål om at forbedre den. 

Spaniere og japanere lever længere, end vi gør i Danmark, og i Norge, Sverige og Island gør det samme sig gældende, hvilket fortæller os, at genetiske forhold ikke kan forklare forskellen. Der er noget ved vores sundhedsvæsen eller vores miljø, der gør, at vi lever kortere, og vi ved selvfølgelig noget, men slet ikke nok. 

Spørger du mig, bør der sættes flere penge af til at belyse, hvorfor det forholder sig sådan, og jeg forstår ikke at vi ikke debatterer mere, hvor vi kan sætte ind for at skabe forbedringer. 

Det mener jeg, bør italesættes og diskuteres langt mere end det bliver nu."

Hvad er dit bedste råd, når folk spørger dig, hvad de skal gøre for at leve bedre og længere?

"Læs mine bøger og lyt til podcasten, her får du en hel palette af gode råd. Det kommer dog også an på, hvem man er som individ. Nogle mennesker er nemme at give enkle og effektive råd som råd ”stop med at ryge” og ”tab dig”, mens andre måske skal arbejde med kost og motion, og nogle igen leder efter det ekstra, der gør, at de kan leve et sundt liv endnu længere.

Jeg mener, at det er vigtigt at huske på, at vi driver samfund for at øge livskvaliteten. Nogle gange bliver det glemt, at en god alderdom ikke kun handler om økonomi, men at sundhed i alderdommen også er vigtigt."