Podcast slår et vellykket slag for mikrobernes betydning for vores sundhed
PODCAST: En ny podcastserie kommer hele vejen rundt om vores liv med de trillioner af mikrober, som lever inden og udenpå os. Den meget personlige og oplevelsesbaserede tilgang til videnskabsformidling er med sin brede og underholdende tilgang til emnet et kompetent bud på, hvordan videnskab også kan formidles.
Mikroberne har en ufattelig stor magt til at holde os enten sunde eller gøre os syge, og alt hvad vi gør har betydning for sammensætningen af mikroberne i og på os. Og sammensætningen af mikrober har betydning for, hvordan vi har det både fysisk og mentalt og derfor skal holde op med at udrydde dem og i stedet lære at samarbejde med dem, fremgår det af en ny podcastserie ´Bakteriekultur – vores liv i mikrobernes verden´, publiceret af Medicinsk Museion.
Serien, som er i fire dele, er udgivet af Medicinsk Museion, og produktionen er støttet af Veluxbevillingen ´Microbes on the Mind´ og Novo Exellence centeret Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet og har de to dybt engagerede videnskabssociologer Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup som producenter og ikke mindst som to meget livligt konverserende værter.
”De sidste 20 års mikrobiomforskning har vist, at langt de fleste bakterier er vigtige for vores overlevelse, og at vi derfor skal tage os godt af dem. Men når vi kigger tilbage på historien, har mennesket i mere end 100 år indædt bekæmpet mikrober, fordi de nogle af dem kan gøre os syge. Andre gange har vi – uden måske helt at vide det – samarbejdet med mikroberne, for eksempel når vi konserverer mad, bager surdejsbrød eller brygger øl,” forklarer værterne, der i det første program ´Bakteriekultur´ gennem reportager, interviews og lydkunst på eksperimenterende vis fører lytteren frem til forståelse for sammenhængen mellem vores fødevarer og det halvandet kilo mikrober, som vi hver især slæber rundt på i vore kroppe.
I episode 1, der handler om, hvordan fermenteret mad påvirker vores daglige liv, men også hvordan fermentering bliver brugt til et mere bæredygtigt fødevaremarked, jager de to værter fermenterede fødevarer, som mikrober har givet smag og holdbarhed til som for eksempel yoghurt, øl, vin, spegepølse, surdejsbrød i Superbrugsen alt imens, at de forklarer:
”Mikrober er et brændvarmt emne i forskningen lige nu. De fleste er sundhedsvidenskabelige forskere, som i de sidste 20 år har opdaget, at mikroberne på alle måder har kæmpe betydning for vores mentale og fysiske sundhed. Her på Medicinsk Museion forsker vi også i mikrober, i ´Mikrober on the Minds´. Men vi forsker mere kulturelt, og hvordan vores forhold er til mikroberne gennem tiderne.”
I programmet møder Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup en række gæster med særlig interesse og viden om mikrober. Heriblandt lektor, videnskabshistoriker Karin Tybjerg, der hæger om en portion af sin afdøde mors rugbrødssurdej, for mikroberne forbinder ifølge værterne familien, da mikrober lever i den mad, vi opbevarer, tilbereder og laver i familierne.
Karin Tybjerg er derfor nu gået i sin mors fodspor og begyndt at lave rugbrød til sin familie. Hun beretter om, hvordan hun frøs morens surdej ned dagen efter dennes begravelse og fortæller en rørende og nærmest poetisk beretning om en voksen datters navlestreng til sin mors mikrober og deres symbol på morens manglende tilstedeværelse i hendes liv efter, at moren døde sidste år.
De to værter taler herefter med fødevareetnolog Andrea Wiszmeg, der fortæller om, hvordan fermentering af fødevarer i private hjem er blevet et modefænomen, selv om anvendelsen af fermentering for at øge råvarernes holdbarhed går langt tilbage i de danske husholdninger historie, hvor fermentering i høj grad er blevet brugt af de fattige som konserveringsmiddel og af de rige til at lave lækkerier som for eksempel chokolade og kaffe:
”Jeg interesserer mig for, hvorfor folk interesserer sig for fermenteret mad og probiotiske tilskud, og det, jeg har fundet ud af, er, at der er en ide om naturen som en vigtig faktor, der er god i sig selv, at naturlige produkter med naturlige processer sund, at man bliver sundere, hvis man er syg, at man opnår en sund tarmflora eller bibeholder en sådan ud fra en betragtning om, at de stærkt forarbejdede fødevarer påvirker os negativt og endeligt, at der er en stærk bevægelse for fermentering i bæredygtigheden,” forklarer Andrea Wiszmeg, der tilføjer:
”Vis mig mikroberne i din mad, og jeg skal sige dig, hvad du drømmer om”.
Musiker Andreas Marcus fortæller om sin vej til pescetar (person, som spiser plantebaseret, fisk og skaldyr) med stort fokus i sit køkken på fermenterede fødevarer:
”Der er mange måder at fermentere på, men det, som jeg synes er lækkert, er, at fermentering bringer umami ind i smagen, og umanismag gør mig mæt i flere timer end et måltid uden umami,” siger Andreas Marcus, som fortæller, at den fermenterede mad har gjort det nemmere for ham at blive vegetar/pescetar for klimaets skyld.
Men måske mest perspektivrig af alle podcastens gæster er den tidligere Noma-kok David Zilber, der her fortæller om sine erfaringer med fermentering og forsøg på at være med til at udbrede mange flere mikrober i hele verdens mad, så denne kan blive både sundere og mere bæredygtig.
David Zilber, der godt nok lyder mere som en biokemiker end en kok, mener, at fermentering stadig især er interessant i de dyrere køkkener som i for eksempel Nomass fermenteringslaboratorium, men at det interessante for ham er blevet, at mange flere får adgang til helsebringende mikrober gennem deres mad:
”Pandemien fik mig til at overveje om Fine dining overhovedet er mere for mig. Noma hjalp 100 mennesker om dagen, men jeg vil gerne bruge min viden for flere,” forklarer han og fortsætter:
”Industrialiseringen har betydet mindre samarbejde med mikroberne i maden, og det har medvirket til diabetes og tarmsygdomme. Det er ikke sådan, at mennesker har spist mikrober i 99,99 procent af tiden. Men hvis vi kan lære at bruge mikroberne rigtigt, så maden forbliver levende, vil vi kunne løse en masse problemer. Vi skal bruge mikroberne til at komme tilbage til det, som vi kom fra, og det vil kunne løse mange af vores helbredsproblemer og kan også løse klimaet, for vi må væk fra alt det kød. Der er intet galt med kød, men vi spiser alt for meget, og det vil være svært at leve kun af grøntsager, for vi vil komme mangle mikrober og aminosyrer. Ligesom det er svært at få b12 vitamin, men spiser man fermenteret mad, så får man for eksempel b12,”siger David Zilber, som nu arbejder sammen med fødevareindustrien med henblik på at tilføre de industrialiserede fødevarer flere sundhedsfremmende mikrober:
”Det er ikke så glamourøst som Noma, men jeg kan være med til at forandre livet for hundreder af tusind, millioner hvis ikke milliarder af mennesker.”
I seriens øvrige tre programmer, der også blander personlige erfaringer og forskning, men som endnu ikke er frigivne, vil lytterne blandt andet også kunne høre om, hvorfor alle disse trillioner af mikroberne bor i os og på os, hvordan vi mennesker vi skaber nogle rigtig gode betingelser for dem i form af perfekt temperatur og fugtighed samt en konstant strøm af næringsstoffer, så de kan vokse og formere sig, om hvordan vi skal tage os godt af dem, så de også tager sig godt af os.
Blandt kommende gæster vil blandt andre være historiker og filosof Adam Bencard, som har beskæftiget sig med mikrober de seneste 20 år, professor og mikrobiomforsker Ole Borbye Pedersen fra Københavns Universitet, biolog og interdisciplinær forsker Joana Formosinho der fortæller om sine ideer til mikrobe-venlige hospitaler, forsker og psykolog Tine Friis, diætist og alternative behandler Adina Bier, lektor i videnskabskommunikation, Louise Whiteley, kunstnerduoen, Baum & Leahy, der arbejder med mikrober i deres værker og ph.d. og læge Trine Nielsen samt en række private personer i hvis hverdag, mikrober fylder. Alle vil de bidrage til, at vi kan blive klogere på, hvordan mikroberne har påvirket vores dagligdag – og hvad der mon sker med os og mikroberne fremover.
Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup siger godt nok, at podcastserien ’ikke absolut vil give lytteren ny viden’, men i stedet forsøger at skabe en oplevelse af de mange relationer, der former sig mellem mennesker og mikrober.
Men serien giver rent faktisk rig mulighed for nye forståelser og viden, og det samme gør værternes mange personlige og for en del lyttere givetvis nemt relaterbare refleksioner over egne relationer til de mange mikrober på godt og ondt.
Værternes meget personlige og oplevelsesbaserede tilgang til videnskabsformidling er i sin brede og underholdende tilgang til emnet et kompetent og anderledes bud på, hvordan videnskab også kan formidles til en bredere kreds, som andre fagområder godt kan lære af, for de to videnskabssociologers eksperimenterende kommunikationsform demonstrerer overbevisende, at videnskab snildt kan være noget, der ikke kun bør kommunikeres til og forstås af eksperter og forskere, men også kan opleves som værende yderst relevant og vedkommende for samfundets øvrige borgere.