Skip to main content

Medicinsk Museion modtager millioner til projekt i 2021

Skrevet af Redaktionen den .

UDSTILLING: Medicinsk Museion i København, der forsker i, indsamler og udstiller den medicinske kulturarv, har modtaget 4,6 millioner fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikrokosmos/Makrokosmos.

Projektet bygger på et samarbejde mellem Medicinsk Museion, Novo Nordisk Fondens Center for Basic Metabolic Research (CBMR), begge Københavns Universitet, og Kunsthal Charlottenborg og skal resultere i en storstilet udstilling i efteråret 2021 på Kunsthal Charlottenborg i København. Det er planen, at igennem projektets 2½-årige liv, og altså både før, under og efter udstillingen, vil projektet arrangere debatter, filmvisninger, performances, podcasts og forelæsninger, hvor aktører fra forskning, kunst og offentlighed engagerer sig i emnet og sammen bliver klogere på kroppen i verden og verden i kroppen.

Mikrokosmos/Makrokosmos tager tager udgangspunkt i den antikke idé om mennesket som en ’lille verden’, der både konkret og metaforisk indeholder og afspejler makrokosmos, den store verden omkring den.

Projektet undersøger denne forbundethed gennem fire udvalgte temaer – TID, MIKROBER, RUM og SLÆGTER – der hver især er knyttet til fire aktuelle videnskabelige forskningsfelter.

TID. Kroppen har et indre molekylært ur, der binder os til planetens temporale rytmer. Det udforskes i den såkaldte kronobiolog eller circadian biology, der studerer døgnrytmer i kroppen på molekylært plan – som tilsyneladende spiller en rolle i kroppens fysiologiske liv. Det er et felt, der rejser store spørgsmål både om individuel sundhed og samfundsmæssige strukturer – f.eks. hvordan elektrisk lys, skiftearbejde, og ændrede spisemønstre spiller ind i kroppens temporale rytmer?

MIKROBER. De seneste 10 år er der kommet en flodbølge af forskning, der udforsker de trillioner af mikroorganismer, der bor på og i vores krop, og som i langt større grad end man havde forestillet sig, påvirker en række fysiologiske og metaboliske processer, inklusiv kognitive funktioner så som indlæring, hukommelse, beslutningsprocesser, humør og sindstilstand. Denne forskning forbinder vores kroppe til hele den mikrobielle biosfære, der dækker vores planet. Det rejser en række grundlæggende spørgsmål – hvad skal man spise for at sikre sund tarmmikrobiota? Og hvad betyder det, hvis vi i det hele taget skal spørge ’hvem er vi’ i stedet for ’hvem er jeg’?

RUM. Med udgangspunkt i astrobiologien og rumforskningen vil denne del af projektet spørge til menneskekroppens fysiske grænser og muligheder i en tid, hvor Jorden ikke længere nødvendigvis er artens eneste planetariske habitat. Hvad sker der f.eks. med kroppen, hvis vi vil rejse til og bosætte os på Mars? Materialet vil blandt andet blive udviklet i samarbejde med forskere på Niels Bohr Instituttet, ESA/NASA samt de videnskabsfolk og kunstnere, der skabte Biosphere 2 (1991-1994), der til dags dato er det mest omfattende og længstvarende eksperiment med menneskets ophold i kunstigt lukkede systemer.

SLÆGTER. Epigenetik er den del af genetikken. som handler om forandringer i den måde, vores gener bliver udtrykt på – de kan nedarves, også selvom de er uafhængig af forandringer i DNA-sekvensen. Disse forandringer kan have mange kilder – ernæring, miljøforurening, og muligvis også traumer og andre livsoplevelser. Omfanget og mekanismerne i epigenetikken er en kilde til stor videnskabelig debat, og rejser store spørgsmål om arv og miljø, og kroppens molekylære åbenhed for sin omgivelser.