Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

Hvad vil det egentlig sige at blive udredt i psykiatrien? Hvad betyder det, når man får en psykiatrisk diagnose? Det er spørgsmål, hvis svars kompleksitet står i kontrast til de forventninger til psykiatrien, som mange patienter har. De forventer nemlig, ifølge psykiater Andreas Hoff, at få en klar diagnose og ikke mindst en forklaring på, hvorfor de er, som de er, og netop her kommer psykiatrien til kort.

Derfor har Andreas Hoff lavet podcasten ”Mens du venter,” hvis primære målgruppe er de mange mennesker, der venter på udredning i psykiatrien. Andreas Hoff kender indgående psykiatrien, han er læge og ph.d. i stress, angst og sygemeldinger, er seniorforsker i Region Hovedstadens Psykiatri, og så har han sin egen psykiatriske speciallægepraksis.

Ideen til podcasten opstod, efter at Andreas Hoff hørte en kvinde udtale i et interview, at hendes liv var ”sat på hold” i de halvandet år, hun måtte vente på psykiatrisk udredning. Det forekom Andreas Hoff både trist og tragisk, og det slog ham også, at kvinden ved at sætte livet på hold højst sandsynligt havde urealistiske forventninger til, hvad psykiatrien rent faktisk ville kunne hjælpe hende med. Derfor skabte han podcasten, der kan klæde patienterne på til mødet med psykiatrien og ikke mindst kan bidrage med en vigtig forventningsafstemning.

Podcasten er Andreas Hoffs private projekt, og indtil nu er der udkommet syv afsnit, og nye kommer løbende nye til. Lydkvaliteten er fin, og podcasten kan streames via apple pocast, spotify og spreaker. De forskellige podcast tager hver et emne op, og formen er den udforskende samtale, hvor Andreas Hoff diskuterer med en kollega eller anden ekspertkilde.

Ingen årsagsforklaring

Resultatet en interessant, ikke mindst fordi samtalerne meget ærligt kommer ind på de områder, hvor psykiatrien kommer til kort.

”Jeg synes, vi skylder af fortælle folk, hvad en diagnose beror på. At diagnosen ikke er en årsagsforklaring, men en samling af symptomer,” siger Andreas Hoff.

Et eksempel på en sygdom, der giver symptomer, der minder om psykisk lidelse, og hvor lægevidenskaben rent faktisk kender den bagvedliggende årsag, er syfilis. Sådan er det ikke med for eksempel ADHD, der fylder meget i podcasten, og hvor diagnosen ADHD alene stilles ud fra det samlede symptombillede - ikke fordi man har en endelig forklaring på, hvorfor symptomerne optræder. Det betyder samtidig, understreger Andreas Hoff, at man ikke kan give den årsagsforklaring, som mange patienter efterspørger.

En afledt effekt af den symptombaserede tilgang er også, at som symptombilledet ændrer sig med tiden, så ændrer diagnoserne sig også. Resultatet heraf er, fortæller Andreas Hoff, at mindst halvdelen af de psykiatriske patienter i løbet af livet får en afgørende anderledes diagnose, end de startede med.

”Det synes jeg, folk skal vide,” siger han.

Psykiateren som præst

Ønsket om diagnosen som en forklaring er stærk, ikke mindst som vej ud af skammen over, at patienternes liv ikke er, som de synes, det burde være.

En interessant diskussion i podcasten foregår med Helene Speyer, læge og ph.d. i Region Hovedstadens Psykiatri og tilknyttet forskningsenheden CORE. Hun fortæller, at mange patienter giver udtryk for en enorm lettelse, når de får en ADHD-diagnose. Hele deres liv har de fået at vide, at de var dovne, og med diagnosen får de endelig at vide, at det ikke kun er deres skyld.

”De græder af lettelse over at blive hjulpet væk fra den skam, der har været forbundet med det liv, de har levet indtil videre,” siger Helene Speyer og fortæller, at hun føler sig hensat i en præsterolle:

"Hvor man engang gik i kirken og fik syndsforladelse, så er det nu psykiaterens rolle at fjerne skammen fra folk og de dysfunktioner, som de oplever.”

Bagsiden er, at det efterlader de patienter, der ikke lever op til diagnosekravene med en enorm frustration. ”Der er også dem, jeg må fortælle, at de (fra et psykiatrisk synspunkt, red.) set er raske. Så græder de af skuffelse, fordi så hjælper vi dem ikke af med skammen,” siger Helene Speyer.

Anbefalelsesværdig

”Mens du venter” er målrettet mennesker, der venter på udredning i psykiatrien, men den er nu også godt selskab for alle andre, der interesserer sig for psykiatri, herunder pårørende og fagfolk i sundhedssektoren, der savner indblik i psykiatriens metoder og tilgang til diagnostik.

Andreas Hoff er veloplagt som vært, og man fornemmer hans oprigtige ønske om at gøre både sig selv og lytterne klogere.

Eneste anke er, om podcasten rammer sin målgruppe. Vil de, der venter på udredning rent faktisk blive klædt bedre på til mødet med psykiatrien, eller vil de tværtimod blive desillusionerede over at finde ud af, at psykiatrien ikke kan give dem det, de fleste søger: En forklaring?