Skip to main content

Podcast om massemorders hjerne er teknisk kedelig, men det er helt lige meget

 
 
 
 
 

PODCAST: En ny podcast fra New York Times vil aldrig vinde priser for hverken et særligt innovativt lyddesign, en unik fortællemåde eller stor interviewkunst. Men det er også lige meget. Dens indhold om en massemorders hjerne er meget opsigtsvækkende, fordi den kan give en ny forklaring på mange krigsveteraners psykiske problemer og PTSD.

Onsdag aften klokken 19 den 25. oktober sidste år åbnede en 40-årig tidligere soldat, Robert Card, ild i en bowlinghal og 12 minutter senere igen i en bar og restaurant i den amerikanske stat Maine. Hans masseskyderier efterlod 18 døde og 13 sårede. Kort efter begik Robert Card selvmord, og hans hjerne blev herefter sendt til undersøgelser på Boston University. Undersøgelserne viste massive, dybe hjerneskader af en type, som også er fundet hos en lang række andre veteraner og våbeninstruktører, som har været udsat for eksplosioner fra våben.

Det fortæller programmet ´The Alarming Findings Inside a Mass Shooter’s Brain´ i podcastserien fra New York Times, ´The Daily´, hvori værten Sabrina Tavernise taler med journalist og ekspert i det amerikanske militær, Dave Philipps, som i flere år har beskæftiget sig med den moderne krigsførelses påvirkninger af den menneskelige hjerne.

Krigsveteraners hjerner undersøgt

Det amerikanske militær er begyndt at blive opmærksom på alvorlige hjerneskader hos mange af dets krigsveteraner, hvis hjerner er blevet undersøgt i en dertil oprettet særlig hjernebank for afdøde soldater.

Obduktionen og de patologiske hjerneundersøgelser af Robert Card, der aldrig havde været udsendt til krig, afslører interessante detaljer. Card havde i stedet arbejdet i næsten 20 år som ansvarlig for transport af benzin på en base i Maine. Ud over dette arbejde fungerede han de seneste år også som våbeninstruktør for nye rekrutter om sommeren. I denne rolle blev han udsat for tusindvis af eksplosioner fra blandt andet granater. Dave Philipps påpeger, at den eneste måde at afgøre, om Card faktisk led af hjerneskade - frem for at være et monster - var at skære hans hjerne op i tynde skiver. Disse skiver skulle være på størrelse med en tiendedel af tykkelsen på et stykke papir. Herefter skulle skiverne undersøges først under et almindeligt mikroskop og derefter eventuelt under et mere detaljeret elektronisk mikroskop.

Ved første undersøgelse med et almindeligt mikroskop fandt forskerne ikke noget unormalt, da de ledte efter tegn på CTE, en type hjerneskade. Men da de senere brugte det mere avancerede elektroniske mikroskop, opdagede de noget var galt.

”Din hjerne har uden for hjernen en grå substans, som er der, hvor tanker sker. Og inde i hjernen er hvidt stof, der i det væsentlige er ledninger, der forbinder alt det grå stof sammen. Så den kan tale med sig selv. Den kan forstå sig selv. Den kan handle. Men det viser sig, at når eksplosionsbølger strømmer gennem hjernen, bliver de lange, trævlede stykker hvidt stof i det væsentlige pisket rigtig hårdt, hårdt nok til at de bliver flosset eller knækket,” forklarer Dave Philipps. Han fortæller, at Cart gennem det seneste år inden katastrofen havde udviklet en helt ny personlighed med massiv paranoia og depressioner, som militærets læger efter to ugers indlæggelse havde opgivet at behandle ham for.

Og netop denne type personlighedsforandringer er typiske for mange veteraner og samtidigt også typiske konsekvenser af den form for hjerneskade, som Cart led af, fortæller Philipps, der også har talt med en række af Carts tidligere kolleger fra granatbanen, hvor der hver sommer blev affyret flere tusinde granater. Også flere af disse våbeninstruktører er i dag syge af depressioner, personlighedsforandringer og PTSD:

”Men vi skal naturligvis være forsigtige, for vi kan selvfølgelig ikke endegyldigt fastslå, at det i sagen Robert Card alene var disse granatsprængninger, der forårsagede denne hjerneskade. Men vi kan sige, at skaden forårsagede hans adfærd. Og hvad vi også kan sige er, at han er et eksempel på et virkelig godt match - at det bestemt ser ud til, at hans hjerneskader skyldes granatsprængningerne, som igen førte til handlingerne,” siger Dave Philipps, der fortæller, at der intet ellers er i Robert Cards livsførelse gennem 40 år, som kunne have påført ham hjerneskaden:

”Vi ved, at han aldrig deltog i krigshandlinger. Han har heller aldrig spillet fodbold i gymnasiet. Han har aldrig været ude for en alvorlig bilulykke. Han gjorde ikke masse af de ting, der også kunne have forårsaget en hjerneskade. Så vidt vi ved, er det eneste, der kunne have beskadiget hans hjerne, denne eksplosionsskade ved at arbejde på granatbanen. Så hvis dette er sandt, så betyder det, at en stor del af de hjerneskader, der sker i militæret, er forårsaget af militæret. Det er en kæmpe ting, for militæret har vidst i flere år, at eksplosioner fra slag, vejsidebomber og fjendeangreb er farlige og kan ødelægge hjernen,” forklarer Philipps og fortsætter:

”Men man har ikke vidst, hvad effekten af træning er, fordi de fleste af de mennesker, der tjente i militæret, også havde været i krig i udlandet. De var måske blevet ramt af en vejsidebombe. De kunne have oplevet noget traumatisk i kamp. Og hvis de så kommer tilbage med hjerneskader, så er det jo meget svært at fastslå, hvorvidt disse hjerneskader stammer fra at affyre deres egne våben.”

´The Alarming Findings Inside a Mass Shooter’s Brain´ vil aldrig vinde priser for hverken et særligt innovativt lyddesign, en unik fortællemåde eller stor interviewkunst af værten Sabrina Tavernise, der stort set ikke gør meget andet end at holde mikrofonen.

Men det gør ikke noget, for historiens perspektiver i forhold til vores forståelser eller måske mangel på samme overfor veteraner med PTSD og personlighedsforandringer er så meget mere væsentlige. Ikke kun for amerikanske soldater, men også for danske veteraner, hvor undersøgelser viser, at mellem 10 og 15 procent af Danmarks omkring 40.0000 veteraner har fået konstateret PTSD, og at ligeså mange klager over depression og personlighedsforandringer. Mennesker for hvem det gælder, at nogle eller måske ligefrem mange af dem måske slet ikke lider af PTSD, men af ikke- diagnosticerede hjerneskader for hvilke, der ikke er nogen behandling. Og andre igen som måske lider af det endnu mere vanskeligt diagnosticerbare, nemlig både krigstraumer og hjerneskader.

Så når podcasten står så stærkt, skyldes det i høj grad også Dave Philipps solide indsats. Han leverer nøgterne redegørelser for, hvordan militæret og medicinsk forskning forsøger at afdække årsagerne bag soldaters personlighedsforandringer, psykiske problemer, og PTSD. Spørgsmålet er, om disse problemer stammer fra traumer relateret til krigens rædsler, eller om de skyldes usynlige hjerneskader forårsaget af gentagen støj og larm. Disse skader kan få soldaterne til at tænke, føle og handle anderledes. Philipps formår at holde lytterens interesse og forståelse uden at ty til ekstra ørelir. Som Philipps forklarer:

”Hvis du sender disse mennesker ind på en veteranklinik og fik dem til at opliste deres symptomer, ville de sandsynligvis blive diagnosticeret med PTSD. De er søvnløse. De har angst. De har panikanfald. De er socialt tilbagetrukne. De er deprimerede. For der er alle disse ting, som vi længe har troet var produkter af krig, og af kamp, men som faktisk kan være en underliggende tilstand, der slet ikke er relateret til krig. Så for at sige det så tydeligt som muligt, er det altså symptomer, som dybest set er relateret til et sikkerhedsproblem på arbejdspladsen, som vi hverken har anerkendt eller behandlet."

Podcasten kan høres her