6 anbefalinger til dokumentarer om sundhed på CPH:DOX
Den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX åbner 15. marts med godt 200 film, hvoraf flere om kroppens sundhed og sygdomme har verdenspremiere på festivalen, mens andre er nye og allerede prisbelønnede dokumentarer.
CPH:DOX. Festivalen har eksisteret siden 2003 og har 20 års jubilæum i år. Den har hovedsæde i København, men også en række andre kommuner viser især de danske bidrag og afholder arrangementer herom. Årets dokumentarfilm om sygdom og sundhed bliver dog – med en enkelt undtagelse – kun vist i en række forskellige biografer i København.
Herunder finder du seks anbefalinger til film om kroppen:
1: Det sindssyge eksperiment
I den nye dramadokumentar, der er på 80 minutter, undersøges de LSD-behandlinger, som overlæge Einar Geert-Jørgensen og et lille udvalgt lægehold startende i 1950’erne foretog på flere hundrede danske, psykiatriske patienter i en kælder på Frederiksberg Hospital. Behandlinger, som flere gange har været under journalisters og filminstruktørers lup.
Men denne dokumentar, som er en blanding af undersøgende journalistik og dramatiseringer, vil angiveligt fremlægge nye afsløringer af, hvorfor en lang række patienter fik alvorlige følgevirkninger af behandlingerne.
Lægerne, som foretog LSD- behandlingerne, er i årene efter blevet anklaget for at udsætte patienterne for forsøg, tvang og farlige forsøgsbehandlinger, men er blevet frikendte.
”Men nu, 60 år senere, er der dukket et hemmeligholdt arkiv op fra LSD-lægerne, der sår tvivl om myndighedernes afgørelse i en af danmarkshistoriens mest bizarre medicin-skandaler,” fortæller journalist Lotte Mathilde Nielsen, som er researcheren bag, og skuespiller Thure Lindhardt, der har instrueret dramatiseringerne, hvori blandt andet skuespillerne Søren Pilmark og Amalie Dollerup optræder i rollerne som LSD-lægerne.
Dramadokumentaren ‘Det sindsyge eksperiment’ er ifølge Lotte Mathilde Nielsen og Thure Lindhardt en beretning om systemsvigt og psykiatriske patienter, der håbede på hjælp. Samtidigt med, at det også er en fortælling om, hvordan mennesker kan miste sig selv for at være med i et fællesskab og tabe sin egen dømmekraft i troen på en idé.
2. Still: A Michael J. Fox movie
I ´Still: A Michael J. Fox Movie´, som er instrueret af den flere gange prisvindende stjerneinstruktør David Guggenheim fortæller den endnu mere berømte skuespiller Michael J. Fox om sin rejse fra at være en feteret Hollywood-stjerne til i en ung alder at blive en uhelbredelig Parkinson-patient med en kanonkarriere bag sig og en truende fremtid foran sig.
Davis Guggenheim tegner gennem arkivklip, hjemmevideoer, interviews og rekonstruktioner et portræt af den folkekære skuespiller. Michael J. Fox lægger ikke fingre imellem, når han fortæller om sin karriere, privatlivet og den nye livsmission, som Parkinson-diagnosen gav ham.
Michael J. Fox var i 1998 kun 29 år og på toppen af sin karriere, da han blev diagnosticeret med Parkinsons. Sygdommen var en trussel for hans blomstrende karriere, så i stedet for at dele nyheden med omverdenen, skjulte han sine symptomer i en årrække. I ni år forsøgte han at arbejde, men fik samtidigt opbygget sig et ligeså skjult, men alvorligt alkohol- og medicinmisbrug i et forsøg på at dissociere sig fra sin syge krop.
"Parkinsons var tiden med gem-flasken," fortæller Fox til instruktør Guggenheim i filmen:
"Jeg havde gemt flasker i garagen. Jeg åbnede to flasker vin, og Tracy (Pollan, Fox´ kone gennem 34 år) ville tro, at vi drak en flaske. Hun vidste ikke, at jeg drak den anden. Jeg begyndte at få en margarita før sidste optagelse. Tingene begyndte at glide mig af hænde."
I ´Still: A Michael J. Fox Movie´, der høster anmelderoser i USA, beskrives som en intim, ærlig, sjov, dramatisk film fuld af romantik, følelser og optimisme.
For eksempel skrev film og underholdningsmagasinet Variety efter forpremieren: "Fox er en karismatisk fyr, og selvom hans personlige historie er blevet overskygget af Parkinsons sygdom, viser Guggenheims optimistiske og raffinerede dokumentar, hvor livlig og tæt på os hans personlighed var (og fortsætter med at være)".
Michael J. Fox er gennem årene blevet en aktiv fundraiser og medspiller i den globale, eksperimenterende forskning i Parkinsons, og dokumentaren, der er på 90 minutter, vises da også i samarbejde med den danske Parkinsonsforening.
3. The Eternal Memory
Den rørende Sundance-vinder fra Chile, ´The Eternal Memory´, er en dokumentarisk skildring af en kvindes dybe kærlighed til sin mand, der langsomt er ved at miste sin hukommelse på grund af Alzheimers sygdom.
Kvinden Paulina og hendes mand Augusto har været sammen i 23 år. Hun er tidligere kulturminister og skuespiller. Han var i mange år var en populær politisk kommentator og TV-journalist.
Vi møder parret i deres smukke hus, som de sammen har bygget for mange år siden. Et hjem fyldt med minder, som Augusto nu er i gang med at glemme på grund af den Alzheimers sygdom, som langsomt men sikkert er ved at ødelægge hans hukommelse i en grad, så han ikke engang kan genkende sig selv i spejlet.
Men selvom Augusto er alene i sit hoved, er Paulina konstant ved hans side, for hendes følelser for ham forbliver de samme.
Filmen, der er instrueret af den tidligere Oscar-nominerede instruktør Maite Alberdi, fokuserer ikke så meget på sygdommens daglige udfordringer for parret, men mere på begrebet hukommelse på det private og ikke mindst på det samfundsmæssige plan.
Augusto forsøger at anbringe sit liv i mentale arkiver for således at huske. På samme måde som han i årene efter Pinochet regimet indsamlede erindringer og fakta samt dernæst opbyggede offentlige arkiver om tiden under Pinochet for at fastholde samfundets kollektive hukommelse for fremtidige generationer om de ugerninger, der havde fundet sted.
4. Lige før døden
Instruktør Anne Regitze Wivel bidrager med en film fra Bispebjerg Hospital – og med erindringer om den sidste tid i hendes og hendes nu afdøde mand, Svend Aukens liv.
Anne Regitze Wivels mand, den tidligere formand for Socialdemokratiet, døde for knap 14 år i august 2009 efter en længere periode med sygdom på grund af prostatakræft. Parret tilbragte den sidste tid på Bispebjerg Hospital.
I dag vender Wivel tilbage til det samme hospital for at lave en selvbiografisk film om livet og døden – og for at skildre det personale, der arbejder i netop dette svære felt. For hvordan er det at gå på arbejde hver dag for at tage sig af mennesker, hvis liv er ved at rinde ud? Hvilke tanker gør man sig? Og hvordan gør man det sidste kapitel i et andet menneskes liv til en god, livfuld tid?
Læger og sygeplejersker deler deres tanker om både de filosofiske, personlige og praktiske dimensioner af deres arbejde, når vi sidder med til deres møder.
Anne Regitze Wivel, der tidligere har lavet en anmelderost dokumentar om Svend Auken, fører i filmen selv dagbog over den sidste tid i parrets fælles liv og vender tilbage til sine noter i en fortælling, hvor fortid og nutid spejler hinanden.
Instruktør Anne Regitze Wivel siger selv om sin film op til premieren:
"Se filmen for at blive opmærksom på, at vi lever, lige indtil vi dør. Min film kigger nysgerrigt og taknemmeligt på det hospitalspersonale, der tager sig af både døende og deres pårørende, og så kigger den ned i mine egne dagbogsnotater fra den tid, hvor jeg selv var tæt på en, der skulle dø."
5. De Humani Corporis Fabrica
Nogle af samtidens mest radikalt nytænkende filmskabere er ifølge tilrettelæggerne af CPH:DOX tilbage med en film, der ikke ligner noget andet, man har set – og som er optaget inde i den menneskelige krop.
Det tysk-schweisiske instruktørpar Véréna Paravel og Lucien Castaing-Taylor, der blev årets CPH:DOX-vindere i 2012 med filmen ‘Leviathan’ er nemlig tilbage med hvad, der ser ud til at blive et lige så skelsættende værk optaget inde i den menneskelige krop, De Humani Corporis Fabrica.
Dokumentaren er optaget på et hospital i Paris, der som en fransk udgave af ‘Riget’ også har sit eget liv. Her udfører læger og kirurger avancerede (og nogle gange lavpraktiske) operationer på deres patienter. Og ved hjælp af højteknologiske kameraer er vi med helt inde i maskinrummet. Ikke en film for de kropsforskrækkede, men for alle andre venter der et sansetrip, der ikke ligner noget andet, man har set på det store lærred ifølge Véréna Paravel, der forklarer:
"I lyset af hvordan moderne medicin har brugt filmens værktøjer til at udvikle sine egne evner til at se, ønskede vi at prøve at gøre det modsatte, at låne medicinens værktøjer til biografen, for at give os mulighed for at se den menneskelige krop på en måde, næsten ingen af os får nogensinde at se og på den måde bryde med på de sædvanlige måder, vi ser på vores kroppe og verden. At filme på denne måde, stort set ’inde i’ vores kroppe, afslører også den vitale livskraft, der besjæler os og vores kødfulde jeg,” forklarer hun og fortsætter:
”Hospitalet er et organ i samfundet, som holder et spejl op for samfundet og ofte præfigurerer sociale forandringer, der er ved at indfinde sig. Inden for dets grænser eksisterer organer, funktioner og systemer side om side. Denne film er også en anatomisk undersøgelse af den krop.”
6. Make people better
Filmen ´Make People better´, er en nervepirrende medicinsk, high tech-thriller om genetisk manipulation af mennesker, de blandt andet dermed forbundne etiske gråzoner og evnen til at styre evolutionen, krydret med storpolitiske kampe mellem USA og Kina.
Den kinesiske forsker He Jiankui genmanipulerede i 2018 to kinesiske tvillingefostre ved at klippe og klistre i deres dna for således at gøre dem resistente overfor HIV. Et ulovligt, men i princippet kæmpe videnskabeligt gennembrud.
Men ikke alle var lige begejstrede, og pludselig forsvinder He Jiankui fra Jordens overflade.
Som en high tech-thriller fra en futuristisk og urban fremtid, der allerede er virkelighed, graver ’Make People Better’ sig dybere og dybere ned i sagen om den forsvundne forsker, der viser sig at være toppen af isbjerget i et storpolitisk spil mellem Kina og USA.
For hvis vi med teknologiens hjælp allerede nu kan styre evolutionen og skabe stærkere og klogere mennesker, så er det måske ikke kun et spørgsmål om etik, men om hvem, der kommer først? Spørger filmens amerikanske instruktør, Cody Sheehy i sin 83 minutter lange film.