Dansk forskning: Vampyrhistorier er sandsynligvis inspireret af leukæmi

BØGER: Symptomerne hos vampyrofre i de store vampyrfortællinger minder meget om symptomerne hos leukæmipatienter. Det viser dansk forskning.

I studiet, som er publiceret i Irish Journal of Medical Science har forskergruppen med kaldenavnet Dracula-gruppen blandt andet sammenlignet de beskrevne symptomer i romanerne "Vampyren" fra 1819, "Carmilla" fra 1879 og den mest berømte vampyrhistorie "Dracula" fra 1897.

”Fra bøgerne kunne vi i alt samle informationer om otte personer, der var blevet angrebet af vampyrer, hvoraf fem af de otte ofre døde i løbet af få uger. Hos alle otte ofre fandt vi ret ens beskrevne symptomer, hvor især bleghed, udmattelse, feber og hudforandringer var meget hyppige,” siger gæsteforsker på SDU, Stinne Tranekær.

Forskerne sammenlignede med en lang række andre sygdomme, både sygdomme, der var kendte og ukendte, da romanerne blev skrevet. F.eks. sammenlignede de sygehistorierne med de klassiske beskrivelser af tuberkulose, som var udbredt og frygtet på den tid, hvor romanerne er skrevet. Tuberkulose blev beskrevet før 1840 og ville være velkendt af alle læger i slutningen af 1800-tallet. Men ingen af de læger, der undersøger ofrene i historierne, nævner tuberkulose som en mulighed.

Dracula-gruppen sammenlignede også symptomerne med den smitsomme bakteriesygdom difteri, vitaminmangelsygdommen pellagra og mangel på blodplader, men vampyrofrenes symptomer svarer ikke til deres karakteristika. Konklusionen blev, at vampyrofrene sandsynligvis har leukæmi.

Med så tydelig en lighed med symptomerne på leukæmi er det forskernes teori, at forfatterne må have været inspireret af ægte patienter. Og for Bram Stoker, forfatteren til Dracula, var sygehistorier til inspiration meget let tilgængelige. Hans bror var nemlig læge.

”Det gør historierne lidt sjovere, at de på nogle punkter har hold i virkeligheden. Det samlede sygdomsforløb for akut leukæmi må have været en gave for en forfatter, der ønskede at skrive gyserhistorier. Med sin pludselige start, hurtige udvikling og på det tidspunkt uundgåelige snarlige død, må akut leukæmi have været et oplagt horror-element, hvilket har kaldt på en overnaturlig forklaring på den uforklarede sygdom,” siger ph.d.-studerende Dennis Lund Hansen.

SDU-forskerne har ikke set på vampyrerne og deres mulige sygdomsbillede. Det er der nemlig flere andre forskningsprojekter, der allerede har belyst, dog uden at blive enige.