| | | | | |
 


Gennemført velskrevet bog om Danmarks første kvindelige læge

 
 
 
 
 

BØGER: En ny biografi om Danmarks første kvindelige akademiker og læge Nielsine Nilsen fortæller om hvordan hun udfordrede dogmet om at kvinders hjerner ikke var egnede til at tænke og deres hjerter og underliv uegnede til et liv udenfor hjemmet.

Nielsine Nielsen var allerede som teenager klar over, at gryder, rengøring og andre huslige sysler ikke lige var hendes kop te,  skriver forfatterne bag den nye biografi "Nielsine Nielsen", de to historikere og journalister, Dorte Chakravarty og Sarah Von Essen. De har gravet Nielsine Nielsens hidtil ukendte dagbog frem fra dennes barndom og tidligste ungdom i Svendborg. I dagbogen fremstår en utålmodig, frustreret og ulykkelig pige af det bedre borgerskab, som ikke kan se, hvordan hun skal slippe væk fra kedsommelige Svendborg, familiens velmente kvælergreb, Guds forventninger og en fremtid som enten hustru eller guvernante.

Men væk vil hun, og væk kommer hun. Som 18-årig tager hun til København, hvor hun tager den læreruddannelse, som var det, samfundet tillod hende indenfor boglige uddannelser. Men hun er fortsat ikke tilfreds og finder først missionen med sit liv, da hun en dag som 23-årig i 1872 ser en notits i den nu hedengangne avis "Nationaltidende", der handler om, at i USA kan kvinder nu blive læger. Det vil hun også være.

At blive Danmarks første kvindelige læge er nu hendes livsmål, som hun herefter målrettet forfølger efter først at have fået en lovændring igennem Folketinget og Københavns Universitet, der betød, at fra nu af kunne kvinder blive optaget på medicinstudiet. I 1877 tager hun som privatdimitteret en matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen i København og bliver dermed Danmarks første matematiske student. Samme år bliver hun optaget som Danmarks første kvindelige universitetsstuderende, og i 1885 bliver hun Danmarks første kvindelige læge. Hendes ansøgninger om at kunne blive optaget på universitetet fører således til et brud med mænds århundredlange monopol på højere uddannelser.

Selv om Nielsine Nielsines brydsomme vej frem til at stå som den første kvinde med beviset på en medicinsk embedseksamen med højeste karakter i sin hånd ikke er nogen ukendt historie, er det alligevel i kraft af en ny dagbog lykkedes de to forfattere at komme tættere på, hvilket stof en normbryder som Nielsine Nielsen er lavet af, og det er i sig selv en spændende personhistorie.

Men beretningen om den unge kvindes vej frem til sit mål forstærkes også af forfatternes tydelige optagethed af den historiske periode, som Nielsine levede i. En økonomisk, demokratisk, naturvidenskabelig og kønspolitisk brydningstid, der skabte lige præcis de kulturelle opbrud, som gjorde det muligt for en isbryder som Nielsine Nielsen overhovedet at komme afsted med sit forehavende.

Nielsine Nielsen var angiveligt mere end sædvanligt modig, flittig, kvik og målrettet. Men hun var ikke alene, og hun fik hjælp fra både mænd og kvinder, der støttede op omkring hendes projekt, som lå i tidens ånd, fremgår det med stor tydelighed af bogen, som dygtigt og kompetent kaster et spændende lys ud over sin heltindes fascinerende samtid.

Men Nielsine Nielsens kønsbestemte trængsler er ikke ovre fordi, hun har fået sit eksamensbevis. Den strukturelle diskrimination, som hun forcerede ved at komme indenfor universiteternes mure, fortsætter bare på individplan. Mandlige læger og administratorer indenfor sundhedsvæsnet mobber, holder ude og chikanerer i deres oprørte forargelse over at skulle arbejde side om side med en repræsentant fra det svage køn, som i stedet retteligen burde være optaget af at hente en ægtemands tøfler og vaske babybleer.

Men Nielsine Nielsen tåler mosten, hun er dygtig og får (igen) hjælp til at komme igennem turnus fra nogle af datidens førende læger fra de københavnske, intellektuelle miljøer. Og som det fremgår af bogen, giver hun sine mandlige modstandere harme ord med på vejen. Hun imponeres ikke, men nærmest væmmes ved hovne og diskriminerende professorer, kolleger og chefer, som hun i øvrigt også ofte finder er ringe læger, hvilket hun heller ikke afholder sig fra at give udtryk for i sine erindringer.

Men uanset hvor dygtig hun er, og hvor mange støtter hun har, så taber hun dog kampen om at blive speciallæge. Hun vil helst af alt være gynækolog og skrive disputats herom. Og trods halvandet års studieophold på europæiske hospitaler og et seks måneders ophold i Birmingham hos en af datidens mest kendte gynækologer L. Tait kunne hun ikke få adgang til en dansk speciallægeuddannelse, da den eneste danske gynækolog, F. Howitz, var indædt imod kvindelige læger. Han kaldte hende for ’frk. halvlæge’ og mente, at kvinders æggestokke ikke kunne udvikle sig samtidig med deres hjerner, og at for megen intellektuel stimulation ville være dødelig for kvinder.

I 1889 bider hun, der elskede hospitalsarbejde, viden og nye kundskaber, i det sure æble og nedsætter sig derfor i stedet som praktiserende læge i København frem til sin død i 1916. Sit normbrydende arbejde fortsætter hun dog i selskaber og organisationer, der kæmper for kvinders ligestilling og stemmeret.

Nielsine Nielsen er gennemført velskrevet, og forfatterne har formået at gøre en historisk kvindefigur og hendes samtid fængslende og vedkommende for sine læsere i en grad, så bogen er en nydelse at læse samtidigt med, at den også giver indsigter i den danske naturvidenskabeligt baserede medicins udviklingshistorie.

Men i hvilket omfang Nielsine Nielsens livshistorie ligefrem er relevant for udviklingen af yderligere ligestilling i dag, er måske en kende tvivlsomt. For uanset hvor sejt, hæderligt og imponerende Nielsine Nielsen levede sit liv, så var hun også langt hen af vejen alligevel kun det græs, som elefanterne sloges ovenpå. Elefanter i form af læger, professorer, politikere, erhvervsfolk, foreninger, selskaber og kunstnere som nok hjalp hende til at blive læge, men som også brugte hende som instrument til at forsøge at vinde deres egne indædte ideologiske kampe med hinanden om kulturel prestige, politisk korrekthed, magt og indflydelse under et socialt liberalt moderne gennembrud. Et økonomisk og kulturelt opbrud, som var anført af danske og skandinaviske mænd som for eksempel Georg Brandes, Nobelpristageren Frederik Bajer og  forfatteren August Strindberg, og som havde øget ligestilling mellem kønnene højst på dagsordenen. At hun også skulle kunne blive speciallæge var ikke en del af deres projekt.  

 

  • Nielsine Nielsen
  • Sarah Von Essen og Dorthe Chakravarty
  • FADL’s forlag
  • 329,95 kroner