Bog om ADHD har fokus på ADHD’s styrker og fordele

BØGER: Befolkningsundersøgelser viser, at fire-seks procent af befolkningen opfylder kriterierne for en ADHD- eller ADD-diagnose. For de fleste medfører diagnoserne udfordringer på mange områder: De udvikler oftere misbrug, begår kriminalitet, lider af psykisk sygdom og har dårligere uddannelse. Men for nogle kan ADHD/ADD også være en styrke og en fordel, skriver forfatter i ny bog.

De ramte kan menlig ikke sjældent i særlig grad være idérige, super gode til at fokusere, kreative, nytænkende og kreativt tænkende og initiativrige. Talenter som vi hører alt for lidt om ifølge forfatter Majbritt Augustinus, som derfor har valgt at sætte lys på de positive ting, som ADHD også kan indebære i sin nye bog ´SuperADHD – Om at finde sine styrker og håndtere sine vanskeligheder´.

Og at ADHD også kan være en berigelse, er bogens medvirkende med en ADHD-diagnose da heller ikke i tvivl om. Heriblandt Helene Andersen, lektor og afdelingsleder ved Aarhus universitetshospital, som blandt andet fortæller:

”Jeg er udstyret med en analytisk superkraft. En vanvittig evne til på et splitsekund at tilegne mig viden og se forbindelser på tværs af materiale og sammenhænge. Hvis jeg træder ind i en kompleks sammenhæng, har jeg på få sekunder dannet mig overblik og forstået, hvordan alting hænger sammen [...] Men ud over at det gør mig utålmodig, fordi andre skal bruge uendelig lang tid, af og til dage eller uger, på at nå frem til samme resultat, så slider det mig og udmatter mig.”

Psykiater og professor og ekspert i ADHD Per Hove Thomsen far Aarhus Universitetshospital, som har skrevet bogens forord, bekræfter, at ADHD kan være en gevinst i nogle sammenhænge og en omkostning i andre:

 ”Er det ikke selvmodsigende, at ADHD kan være en styrke i nogle sammenhænge og samtidig så stort et handicap, at det er behandlingskrævende? Selv om det umiddelbart kan se sådan ud, er svaret nej, ikke nødvendigvis. Den noget anderledes fungerende hjerne, der indimellem har et svingende energiniveau og ”manglende strømforsyning”, kan gøre det vanskeligt at have ADHD/ADD – også for omgivelserne. Energiniveauet, og dermed interessen og motivationen for at udføre eller deltage i aktiviteter, kan være meget forskelligt fra dag til dag, ja, endda fra time til time, hvilket kan forvirre såvel den ADHD-ramte som kolleger, venner og familie. Det i mange sammenhænge manglende fokus og den manglende fleksibilitet samt den ujævne dosering af opmærksomheden kan have store konsekvenser,” skriver Per Hove Andersen og fortsætter:

”Hvor man i bestemte situationer og øjeblikke kan være idérig, kreativt tænkende, fuld af initiativ og foretagsomhed og derved være festens midtpunkt, eller i arbejdssammenhænge være innovativ og igangsættende, kan man derefter være ganske tømt for energi, fordi hjernen har været så voldsomt på overarbejde. Man kan ikke tage sig sammen, har kun en flygtig koncentrationsevne og har vanskeligt ved at klare selv banale dagligdags opgaver såsom at tage opvasken, få tjekket sin forskudsopgørelse eller at få købt ind og lavet mad til tiden.

Tidligere skrevet om ADHD

Majbritt Augustinus har også tidligere skrevet en bog om ADHD, nemlig ´Stille ADHD´ i 2019, som siden førte til foredrag rundt omkring i landet, hvor hun flere gange blev spurgt af tilhørerne om, hvorfor hun ikke også skrev om ADHD’ens positive aspekter. Spørgsmål, der blev startskuddet til ´Super ADHD´ og hendes undersøgelser af hvilke styrker, der kendetegner ADHD, og hvor og hvordan de kommer til udtryk – også selv om udfordringerne måske fylder.

Og Majbrittt Augustinus har da også ret, i at det er ADHD’ens udfordringer, der er på den nationale dagsorden, når vi taler ADHD, og hendes påstand om, at det er muligt at vende disse til styrker, må være spændende for både de ramte og deres behandlere. To grupper som hun i bogen forsøger at give en række forskellige redskaber til et betydeligt mere offensivt mindset omkring funktionsnedsættelsen, end vi ellers møder i meget af den litteratur, som er skrevet til folk med ADHD eller til deres pædagoger, lærere og forældre, hvor fokus normalt er på udfordringer og vanskeligheder:

”Når vi fokuserer på styrkerne, kan vi støtte mennesker med ADHD på en måde, hvor de får bedre mulighed for at udnytte deres potentialer. Det øger deres selvtillid og skaber en sundere og mere positiv selvopfattelse. Der er mange med ADHD, der kæmper med lavt selvværd, og som har en følelse af at være forkert eller utilstrækkelig. Derfor er det vigtigt ikke kun at genkende udfordringer, men også at identificere styrker ved ADHD. At vende vanskeligheder til styrker er ikke nemt. Det kræver, at man finder ud af at tilpasse sine ADHD-symptomer til sin egen unikke personlighed, sit temperament og til den situation, man befinder sig i,” skriver Majbritt Augustinus.

Hendes dejligt lange interview med lektor og afdelingsleder ved Aarhus Universitetshospital Helene Andersen er ét af bogens absolutte højdepunkter. Helene Andersen er nemlig personlig bærer af bogens hypotese om, at det kan være muligt at finde en god balance. Hun arbejder som forsker på Aarhus Universitet og tilskriver sin ADHD sit hyperfokus og sine evner til at tænke ud af boksen og være original. Hun har desuden, hvad hun selv betegner som magiske evner og egenskaber: 

”Jeg møder i forskningsverdenen utroligt mange personer, som enten befinder sig et sted på det autistiske spektrum, eller som har ADHD. Fælles for os, som er diagnosticeret med ADHD, er, at vi har en umættelig nysgerrighed, er lynhurtige til at se sammenhænge mellem ting, er knivskarpe analytikere og har kedet os voldsomt i folkeskolen og typisk også i gymnasiet. Der er faktisk ikke tale om en ”attention deficit” altså et opmærksomhedsunderskud. Tværtimod er det, som om vi er opmærksomme på alting på én gang. Og det er det, som både gør os til fremragende analytikere, og som udmatter,” fortæller Helene Andersen.

Helene Andersen fik først ADHD-diagnosen som 41-årig, efter at hendes 9-årige datter havde fået samme diagnose, og det gik op for hende, at hun og datteren blandt andre problemer havde en fuldstændig desperat udmattelse til fælles efter henholdsvis at have været på arbejde og i skole eller i andre sociale sammenhænge. Helene Andersen valgte at tage imod medicin og efter et halvt års intense forsøg med for skellige medikamenter og doser, er det nu lykkedes hende at finde frem til en måde at håndtere sin medicinering, som betyder, at hun kan fastholde sit hyperfokus og sin kreativitet uden at blive udmattet.

Svært at købe bogens påstand

Maibritt Augustinus betoner flere gange, at hun med sine opfordringer til at se på ADHD’ens styrker ikke er ude på at ignorere, bagatellisere eller forklejne ADHD. Hun ønsker derimod at bidrage til en forståelse af, at når børn og voksne med ADHD og deres omgivelser formår at forstå diagnosen, indrette sig efter den og bruge den konstruktivt, at der så er mulighed for at disse kan få et rigt liv med ADHD. En historie, der ifølge hende mangler at blive fortalt, sådan at ADHD ikke blot italesættes alene som vanskeligheder, forstyrrelser, udfordringer, manglende evner eller ”kan ikke”. 

Men selv om Maibritt Augustinus med sin bog således lægger sig i slipstrømmen af en moderne trend, hvor der tales om ADHD som en særlig superkraft eller om, at man er særlig kreativ, fordi man har ADHD, så er dette langt fra sikkert. Mange ADHD-ramte besidder ikke disse styrker, og for eksempel er 70 procent af voksne med ADHD uden for arbejdsmarkedet ifølge tal fra Sundheds- og Ældreministeriet. Også psykiatrisk komorbiditet er hyppigt. Op til 80 procent med ADHD har mindst én anden komorbid psykiatrisk lidelse, og 60 procent har mindst to komorbide lidelser som for eksempel alvorlige følelses- og adfærdsforstyrrelse, søvnforstyrrelse, angst, tics, OCD, sprogforstyrrelser og andre psykiske symptomer som depression, angst, stofafhængighed. Og det kan således være svært at købe bogens påstand om, at det at få diagnosen ADHD faktisk burde efterfølges af et tillykke.