Skøn bog om mennesker og dyrs hjerter er både til børn og voksne

BØGER: Dyrlæge og professor på Københavns Universitet Lisbeth Høier Olsen og læge og professor i hjertesygdomme Jacob Eifer Møller, Rigshospitalet og Odense Universitetshospital, har inspireret af egne børn og børnebørn begået en fremragende bog om dyr og menneskers allervigtigste organ. En bog som både mindre og større børn, men også voksne, kan have fornøjelse af.

Vi mennesker ligner dyr mere, end vi går rundt og tror. Hjertet på en hest og en labrador ligner for eksempel vores så meget, at vi kan få den samme medicin, hvis vi bliver syge i hjertet, fastslår de to professorer Lisbeth Høier Olsen og Jacob Eifer Møller i deres fælles nye børnebog ´Dit, mit og dyrenes hjerte´, hvori de to eksperter på oplagt vis indvier deres læsere i, hvordan mennesker og dyrs hjerter ser ud, og hvilke forskelle og mange ligheder de har.

Forfatterne, der tilsammen har forsket i hjertesygdomme hos dyr og mennesker i mere end 50 år og samarbejdet om forskning i mere end 10 år, lægger ud med en yderst tilgængelig, levende og grundig gennemgang af, hvordan menneskets hjerte fungerer, hvorfor og hvordan det kan blive sygt, og hvad man så kan gøre ved det.

Hvordan fungerer vores hjerte? Hvad skal vores blod bruges til? er blandt nogle af de spørgsmål, som besvares i børnehøjde i kraft af såvel nøgne som skæve underholdende fakta:

”Selvom hjertet aldrig holder pause, bliver det ikke træt som andre muskler. Hvis du går en laaaaaaaang tur, bliver du træt i benene, men hjertet bliver ikke træt. Sådan er der ingen andre muskler i hele kroppen, der har det, og det gør hjertet helt specielt. Uanset hvor meget du løber, cykler, svømmer og hopper, synes hjertet bare, det er sjovt, og bliver stærkere af det. Når du bliver gammel, kan hjertet ikke slå lige så hurtigt, når du løber, som det kan nu. Så lidt træt kan det måske godt blive. Det kan man godt forstå, for når du bliver 100 år, har dit hjerte trukket sig sammen mere end 3,7 milliarder gange. Det er cirka lige så mange skridt, du skal tage, hvis du går jorden rundt cirka 50 gange,” skriver Lisbeth Høier Olsen og Jacob Eifer Møller, der tilføjer:

”På en voksen vil alt blodet, som hjertet pumper på ét døgn, veje lige så meget som to næsehorn, en afrikansk elefant, en bøffel og en giraf tilsammen, selvom man bare sidder i sofaen det meste af dagen.”

Og alt dette blod består blandt andet af de røde blodlegemer om hvilke, de to professorer blandt andet forklarer:

”Hvis man kunne tage alle dine pulsårer, kapillærer og blodårer og lagde dem i en lang linje, er der nogle, som siger, de kunne nå 2,5 gang rundt om jorden, og det er altså meget langt!

Der er cirka 25.000.000.000.000 (25.000 milliarder) røde blodlegemer i blodet hos en voksen. Det er så mange, at man slet ikke kan forstå det og slet ikke tælle det!”

´Dit, mit og dyrenes hjerte´ appellerer til børns nysgerrighed og forudsætter en vis grad af koncentration, men til gengæld glemmer den ikke sit udgangspunkt, nemlig at kommunikere til de børn, som den er skrevet til, og for hvem for eksempel simpel næseblod ofte kan være betydningsfuld:

”Hvis du får næseblod, kan det se farligt ud, men det er det ikke. Man kan oftest bare sutte på en isterning og trykke lidt på næsen, så går det over. Kulden fra isterningen får blodkarrene til at trække sig lidt sammen, og når man trykker på næsen, trykker man også blodkarrene sammen, og så holder det hurtigere op med at bløde.”

Afsnittet om det menneskelige hjerte er ikke kun udførligt og underholdende, det er også ualmindeligt velegnet for voksne, som måtte have brug for selv at få genopfrisket vores største muskels biologi. For trods sine børnevenlige metaforer, direkte sprog og mange overraskende fakta, taler forfatterne aldrig ned til sine læsere, men altid op.

Ifølge ´Dit, mit og dyrenes hjerte´ har alle pattedyr har et hjerte, mens der er nogle hvirvelløse dyr, som har hjerte og andre, som ikke har. Søpølser, søpindsvin og vandmænd har for eksempel ikke hjerter. Blandt de dyr, der har hjerter, der minder mest om mennesker er for eksempel katten, hesten, bjørnen og ikke mindst hunden, hvor små hunde har små hjerter og store hunde store hjerter:

”Dyrlæger bruger det samme udstyr på hunde, som læger bruger på mennesker. Hundens hjertelyde (blip-blop) lyder som dine. EKG-målingerne og ultralydsskanningsbillederne fra hunde ligner rigtig meget dem, man ser hos mennesker, så man skal se godt efter for at se forskel!,” fortæller Lisbeth Høier Olsen, der er specialist i hundes hjertesygdom, og Jacob Eifer Møller, som arbejder med kritisk hjertesyge patienter.

Mere overraskende er det måske, at fugles hjerter også i høj grad ligner menneskehjertet med fuglenes fire hjertekamre og blod, der cirkulerer i et dobbelt kredsløb på samme måde som menneskers og pattedyrs kredsløb:

”Måske undrer du dig over, hvordan andre dyr kan have et hjerte, som ligner dit, når du slet ikke ligner en fugl, en hval eller en elefant. Det er der forskere, som har undersøgt. Forskere har fundet ud af, at dyr og mennesker for lang tid siden, flere milliarder år siden, er opstået fra den samme arvemasse. Derfra har de udviklet sig til forskellige arter. De kan se, at dyr og mennesker har mange af de samme gener. Undersøgelser viser, at menneskets gener er 98 procent magen til en gorillas gener, så hvis du kalder din far for en abe, har du 98 procent ret! Men du deler faktisk også gener med en masse andre dyr. Det er ret vildt at tænke på, at vi har så mange af de samme gener som dyr, men det gør det nemmere at forstå, hvorfor vores hjerter ligner hinandens så meget,” forklarer forfatterne.

Og også når Lisbeth Høier Olsen og Jacob Eifer Møller tager fat på dyrene, er de nogle gange sære og sjove fortællinger alle lødige og oplysende for både små og store læsere.

Hvor mange er måske lige klare over, at regnorme har ti hjerter, at blæksprutter har tre hjerter, som arbejder sammen, at edderkopper kan få hjertemassage, og at blåhvalens hjerte er så stort, at et barn kan stå inde i hjertets kamre sammen med sin mor, far, to venner og en hund?:

”Selvom blåhvalens hjerte er omtrent 3.000 gange større end dit hjerte, så ligner de hinanden meget: Det har de samme ventiler (hjerteklapper), samme hjertekamre og samme pulsårer. Det er næsten magen til dit, bare forstørret rigtig meget! Og selvom det hedder en blåhval, er dens blod rødt ligesom dit, skriver forfatterne, der om blåhvalen også fortæller, at dens hovedpulsåre er så stor, at man ville kunne svømme i den,” fortæller Lisbeth Høier Olsen og Jacob Eifer Møller, hvis bog er smukt og sjovt illustreret og velegnet til såvel lægens venteværelse som til godnat læsning for børn og voksne.    

 

Lisbeth Høier Olsen og Jacob Eifer Møller: ´Dit, mit og dyrenes hjerte´ er udkommet på Politikens forlag og koster 220 kroner.

Forfatterne og Politikens Forlag støtter Børnehjertefonden med et bidrag fra salget af bogen. Børnehjertefonden hjælper børn med hjertesygdomme og støtter hjerteforskning.