Ung kvindes bog om skizofreni gør op med mediernes skræmmehistorier og vrangbilleder

BØGER: Vi har ikke brug for flere negative historier om psykisk syge i medierne, for lige nu er det desværre de opsigtsvækkende, men stigmatiserende overskrifter, der dominerer mediebilledet. Vi har i stedet brug for stille og rolige beretninger om, hvordan man som psykisk syg klarer et helt almindeligt liv med alle de udfordringer og glæder, det giver, fastslår den danske, unge skizofrene forfatter, Georgia Brask.

Den i dag 29-årige Georgia Brask har hørt stemmer, siden hun var et lille barn. Stemmer, som hun troede, var helt normale. Lige indtil hun som 18-årig i december 2011 fik et psykotisk sammenbrud, der førte til syv måneders indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, hvor hun fik diagnosen paranoid skizofren:

”Så tænker I måske: Sagde du det aldrig til nogen? Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg sagde det ikke til nogen, fordi jeg troede, det var normalt. Wtf, ikke? Men hvordan skulle jeg tro anderledes? ... Da jeg var yngre, sagde stemmerne ikke negative ting – de var faktisk ret ‘søde’ – så det var heller ikke, fordi de plagede mig helt vildt i starten. Det var først, da jeg fik mit sammenbrud og måtte indlægges, at de blev ondskabsfulde, højlydte og aggressive. Jeg kunne nærmest ikke være i mit eget hoved. Da de var allerværst, kunne jeg vitterligt ikke andet end at ligge og stirre ind i en væg,” skriver hun i sin bog ´Voices off - Talking about Schizofrenia`, der for nylig er udkommet i England, hvor hun har boet de første godt ti år af sit liv, inden hun og hendes skotske mor, danske far og lillebror flyttede til Danmark i 2005.

Men selv om Georgia Brask med ´Voices off - Talking about Schizofrenia´, der tidligere er udgivet på dansk under titlen ´Georgias Stemme(r) – At blogge en sti gennem skizofreni´, ønsker at gøre op med tabuer, vrangbilleder og ikke mindst skræmmehistorier, så er hun på ingen måde ude i at forsøge at male sygdommen og dens konsekvenser lyserøde:  

”Skizofreni er ikke kønt. Det er nok en del af grunden til, at sygdommen er så tabubelagt. Skizofreni er voldsomt; ødelæggende; destruktivt – ikke for sarte sjæle. Både for individet, der lider af det, og for alle omkring individet. Sygdommen indebærer en brist på realitetsopfattelsen; man kan ikke længere skelne mellem fantasi og virkelighed – og i denne forbindelse følger paranoia, hallucinationer og vrangforestillinger ofte med. Sådan er i hvert fald den ‘kliniske’ beskrivelse af skizofreni, og det var også noget af det, jeg oplevede under mit sammenbrud,” skriver hun og fortsætter:

”Men den menneskelige side af sygdommen – den side, der for eksempel beskriver, hvordan det føles at være påvirket af disse sindstilstande – er sparsomt beskrevet. Igen – ingen har lyst til at tale om det; berøringsangsten er reel,” fastslår Georgia Brask, der derfor som et par og 20-årig besluttede sig for at sætte et menneskeligt ansigt på sygdommen – nemlig hendes eget. Først i form af en række meget personlige blogs og senere altså også i bogform på henholdsvis dansk og engelsk.

Både i sine blogs og de deraf afledte bøger beskriver Georgi Brask indgående og på sjældent fin vis hverdagens udfordringer, som de kan optræde, når man lever med diagnosen paranoid skizofreni og for eksempel de stemmer, der helt ud af det blå kan trænge sig på og ødelægge alt:  

”Jeg står foran spejlet i en rød t-shirt og skal til at børste tænder. “Hun har en rød T-shirt på.” Ikke sådan videre provokerende, men når jeg begynder at tænke tilbage på dagen, hvor jeg har været på arbejde, så eskalerer det. “Hun
 er jo uduelig.” “Du klarer dig rigtig
 dårligt.” “Din chef synes, du er elendig.”
“Hvad laver hun her?” “Altså helt ærligt
... Hvorfor fyrer du hende ikke?” Nogle
 af dem er mine kollegaers stemmer. Jeg
 kan godt forstå, at det hedder paranoid skizofreni. Det er jo lige til at folde en sølvpapirshat af! Alt i alt: Enhver ellers helt almindelig situation blev en forvirrende, stressende og/eller udmattende oplevelse for mig,” forklarer hun om stemmerne, der med deres strøm af onde kommentarer kan blive helt uudholdelige, når de kommer snigende.

Stemmerne er ikke det eneste problem, som har været en konstant faktor i liv i Georgia Brasks liv. Hun har også fra barnsben haft sociale vanskeligheder. Hun blev blandt andet groft mobbet i skolen og har, siden hun første gang blev psykotisk, ikke i tilstrækkelig grad haft redskaberne til, hvad hun kalder for at "connecte" med andre, selv om hun hellere end gerne vil.

Selv noget for de fleste så selvfølgeligt og ukompliceret som at smutte ind i et supermarked og købe en liter mælk, beskriver hun som en kæmpe stressfaktor, der involverer hundrede tanker og bekymringer, som gør situationen næsten umulig for hende:

”For det første kræver det, at jeg interagerer med andre mennesker, fx ved kassen, og det er jo både en kæmpe udfordring og en stressfaktor. For det andet skal jeg finde rundt i butikken med ringe planlægningsevner og manglende overblik. For det tredje skal jeg beslutte mig for, hvilken ‘mælk’ vi skal have – prøv at gøre det med eskalerende ambivalens og følelsen af, at andre kigger skævt til en, fordi man har stået og stirret ind i mejeriafdelingens køleskab i længere tid, end hvad der er normalt, uden at gøre noget (fordi man ikke kan danne sig et overblik og tage en beslutning). For det fjerde er der bare så mange varer, at det virker uoverskueligt for mig, og min hjerne lukker ned. Det ville generelt tage ekstremt lang tid og blot være en enorm kilde til stress! ”

Og under alting, hun foretager sig, lurer paranoiaen. En tilsyneladende munter omgang bowling med familien er for hende en lang række af livtag med behovet for at kontrollere, om nogen stjæler deres ting, en irrationel frygt for at blive syg af de andres cola, slush-ice og snacks og konstante påmindelser om ikke at blive ked af det, når hun taber, da det ellers vil være en nedadgående spiral derfra.

At få en kæreste forekommer også for stressende. Både den negative stress ved i starten at være usikker på, om hun lever op til forventningerne og den positive i form af spænding og forventningsglæde vil potentielt være farligt i forhold til risikoen for at udløse tilbagefald, vurderer hun:

”Begge typer stress er meget til stede i hele processen at binde sig til nogen – fra de første sommerfugle i maven; “Gør han, gør han ikke?”, til at erklære sin tosomhed på Facebook for alle at se.

Så jeg befinder mig lidt i en umulig situation, romancemæssigt. At udvikle følelser for en fyr kunne potentielt være skadeligt for mit helbred,” skriver hun og fortsætter:

”... Nogle gange ville det være rart blot at være en normal, ung kvinde og være i stand til at snakke, slappe af i andres selskab og have det samme udgangspunkt som alle andre, når det kommer til at date (og alt andet). Men ak, der er ikke lige vilkår, når man er ung kvinde (med ægte følelser og behov) med skizofreni,” beklager Georgia Brask, der er eminent til at sætte ord på sygdommens pris. Mn kan konstatere, at det hun måtte have mistet i evnerne til verbal kommunikation, det er hun så til gengæld blevet begavet med til overflod, når hun kommunikerer skriftligt.

Men lykkes Georgia Brask så med sin afdramatiserende mission, selv om bogen et stykke hen af vejen også fungerer som et selvhjælpsprojekt i hendes eget tapre forsøg på at opnå kontrol over skizofrenien og en dermed mindre sygdomsdomineret hverdag?

Ja, det gør den. Georgia Brask er tydeligvis lynende skarp i pæren og formår at bruge sin intelligens til at identificere samt også udfolde den paranoide skizofrenis mange særlige kendetegn, og de deraf afledte følelser, fornemmelser og fænomener, som kan være så uforståelige og nogle gange måske ligefrem skræmmende for omgivelserne. Når man har læst hende, forstår man det hele bedre. Alene det er en præstation.

Men hertil kommer, at hendes meget personlige og modige litterære indsats givetvis vil kunne være til stor hjælp også for andre i samme situation, for selv om Georgia Brask er ung, så kender hun sygdommens pris indefra. Og hun gør rigtigt meget ud af at forklare, hvordan hun konstant reflekterer og helt konkret arbejder med sig selv. Et arbejde som for hende i høj grad handler om hele tiden at bestræbe sig på at opretholde de rigtige balancer i forhold til stress i alt, hvad hun gør. Og så i øvrigt at tage imod venners, families og professionelles hjælp, når behovene herfor banker på. Alt sammen for at få det bedre både på kort og på langt sigt – og for at undgå tilbagefald og således blive alvorligt syg igen.

Georgia Brask: ´Voices off - Talking about Schizofrenia´, er udgivet af Cherish Editions og koster 164,95 hos Saxo.dk  

Georgia Brask: ´Georgias Stemme(r) – At blogge en sti gennem skizofreni´ er udgivet af Muusmanns forlag og koster 249 kroner