Smuk og poetisk hyldest til den klamme, kolde og grå vinter

BØGER: Måske er der ikke en mere perfekt bog at læse netop nu end den britiske forfatter Katherine Mays bog ´Overvintring´, som opfordrer til at mindske stress, angst og depressioner ved at omfavne vintervejret og trække sig lidt tilbage fra omverdenen.

At man en gang imellem bremser op er vigtigere end nogensinde, og disse nødvendige muligheder for rekonvalescens, hvile og eftertanke giver netop vintermånederne gode muligheder for, hvis man blot tager vinteren aktivt til sig, mener Kathrine May, hvis bog ´Overvintring´ er en hybrid mellem en memoire og en selvhjælpsbog. Hun vil lære os at elske vinteren ved at bruge den til det, som hun mener, den er allerbedst til; nemlig at komme ned i gear og tanke op, så vi kommer stærkere ud af vinteren, end vi gik ind i den.

I ´Overvintring´, som netop er udkommet på dansk i yderst kompetent oversættelse, følger vi forfatterens rejse gennem vintermånederne oktober, november, december, januar, februar og marts. En vinter, som indledes med, at hendes mand i slutningen af september – lige inden hendes 40-års fødselsdag – bliver akut alvorligt syg, at hendes seks årige søn bliver bange for at gå i skole, og at også hun selv bliver ramt af fysisk sygdom oveni en stress-, angst- og depressionsdiagnose, som gør, at hun først må sygemelde sig og kort efter opsige sit gode faste job som leder af afdelingen for kreativ skrivning på Canterbury Christ Church University.

Katherine May, som er en international bestsellerforfatter og journalist, der lejlighedsvist blandt andet skriver til The New York Times og Sunday Times, er diagnosticeret som værende på det autistiske spektrum med Aspergers, og for hende er udfordringer bestående af depressioner, angst og tristhed ikke nye. Men hun har gennem årene erfaret, at vintermånederne med deres for hende helende kulde nogle gange er nemmere for hende at håndtere end sommerens varme livlighed. Ligesom hun også har erfaring for, at livet går op og ned i dale og bølger på samme måde som årstidernes temperaturer. 

Så frigjort fra sit krævende job, som i en årrække også har beslaglagt en stor del af det, der burde have været hendes fritid sammen med familien, og fysisk og mentalt ude af stand til at foretage sig synderlig meget på grund af sit kriseramte liv og mentale lavpunkter, beslutter Kathrine May sig for at udforske de helbredende og rekreative muligheder i vinterens kulde. I stedet for at dukke sig for sine mange personlige problemer og dermed også for vinteren, ser hun den i øjnene, lukker den ind i sit liv og forsøger at bruge den til øget forståelse og overlevelse: 

”Da jeg mærkede vinterens ankomst, begyndte jeg at behandle mig selv som et elsket barn: Med mildhed og kærlighed. Jeg gik ud fra, at mine behov var rimelige, og at mine følelser var et tegn på noget vigtigt. Jeg holdt mig selv velnæret og sikrede mig, at jeg fik nok søvn. Jeg tog mig selv ud på gåture i den friske luft og tilbragte tid med at gøre ting, der beroligede mig. Jeg spurgte mig selv: Hvad handler denne vinter om? Jeg spurgte mig selv: Hvilken forandring er på vej?”

Vi skal ifølge Katherine May holde op med at betragte vinteren som en død periode og i stedet se den som en aktiv periode, hvor vi nok trækker os tilbage fra verden, men hvor vi bruger tiden til at reflektere, genopbygge og transformere, mens vi dyrker de stille kunster som at strikke, sy, bage, lave mad, rydde op, reparere og restaurere vores hjem og dermed forstærke vores mentale og fysiske helbred: 

"Vinteren er en tid for biblioteker, den dæmpede stilhed fra bogstabler og duften af gamle sider og støv," skriver May, der forbeholder sommeren til de vilde ideer, ekstravagante handlinger og larmende samvær.

Men selv om Katherine May således i bogen mestendels fortæller om, hvordan hun forsøger at gennemleve sine sorger, sygdom og kriser ved hjælp af bevidst overvintring, så tager hun os også med på vintereventyr til blandt andet Arktis og Island, hvor det er så hvinende koldt, at man kan få forfrysninger af blot at læse herom.

Men hun får ikke forfrysninger. Tværtimod finder hun det smukke, det helbredende og det spændende i kulden, hvor end hun når frem. Og hun elsker det. Et godt eksempel er hendes beskrivelser af, hvordan hun i sine undersøgelser af kuldens befordrende egenskaber begynder at vinterbade, og hvilke gys og glæder det stålkolde vands omfavnelser giver hende:

”Jeg nåede i til lårene, før jeg besluttede mig for at kaste mig fremad og tage et par svømmetag. Det var der, kulden ramte mig: en enorm og brutal mur, som slog luften ud af mine lunger. Den var så absolut. Så ondskabsfuld. Jeg baskede med armene i et usselt forsøg på brystsvømning, men det var umuligt. Det frysende vand havde krympet mig tæt sammen, som et mørt gummibånd. Det føltes lidt som frygt. Jeg var ude af stand til at bevæge mig og endda til at trække luft ind. Det var, som om havet havde grebet om mig med sin isnende næve. Jeg kom på benene og løb op af vandet igen med Emma lige i hælene. Bagefter, mens vi stod på stranden med håndklæder viklet omkring os og en varm kop te i hånden, skete der noget mærkeligt. Da jeg kiggede tilbage ud over vandet, følte jeg trang til at gøre det hele en gang til, gå tilbage i vandet og eksistere i de 170 krystalliserede sekunder af intens kulde. Mit blod slog gnister i mine årer. Jeg var sikker på, at jeg kunne overvinde kulden anden gang, kunne holde ud lidt længere i den frosne klo. ”Det var fantastisk,” gispede jeg.”

Ud af Kathrine Mays livtag med helbredskriser, kulde og overvintring er der kommet en fantastisk, smuk og poetisk bog, som – om end den måske ikke ligefrem kan omvende alle af os vinterhadere - så alligevel helt bestemt tilfører en lang række interessante og inspirerende perspektiver på vinterkulde, som gør, at man skal være ikke så lidt af et dumstædigt æsel for ikke at blive påvirket til at kunne se trøst, chancer, skønhed og potentialer i de mange grå måneder, som jo vitterlig udgør halvdelen af året. Eller endnu mere skræmmende halvdelen af et levet liv.

Så i stedet for at skræmmes, gøre modstand og brokke skal vi altså ifølge May forstå vinteren, vores kriser og os selv som en del af naturens cyklus:

”Naturen går ikke i overlevelsestilstand en enkelt gang, fortørnet, i den formodning, at den en dag vil få styr på det hele, så alting endelig bliver sommer. Den overvintrer igen og igen, til evig tid. Den gør arbejdet opmærksomt, hver eneste dag. For planter og dyr er vinter en del af jobbet. Det samme gælder for mennesker,” skriver Kathrine Maj, der skriver så forførende godt, at hun formentligt kan få sine læsere til at skifte mening om hvad som helst. Og ikke kun om vinterens plager/velsignelser og de helsebringende virkninger ved i højere grad at sætte det travle liv mere på standby, omfavne kriserne og finde styrke herved, når sygdom og kriser banker på i de måneder, hvor luften er kold og dagene korte.

Overvintring er kort sagt en rigtig god trøst i en kold og mørk tid!

Kathrine May: Overvintring er udkommet på forlaget, Svane& Bilgrav og koster 249 kroner