| | | | | |
 


Sundhedspsykolog stikker snuden i et hvepsebo i bog om funktionelle lidelser

BØGER: Sundhedspsykolog Peter La Cour viser ingen faglig respekt i sin gennemgang af Afdelingen for funktionelle lidelser, og sådan set heller ikke for Sundhedsstyrelsens håndtering af disse sygdomme i sin nylige og meget grundige bog om vedvarende uforklarede fysiske symptomer som myalgisk encephalomyelitis (ME).

Et enigt Folketing besluttede marts 2019 at ændre lægers diagnosticering og behandling af myalgisk encephalopati (ME) også kaldet CFS eller kronisk træthedssyndrom, blandt andet ved at trække sygdommen ud af Sundhedstyrelsens vejledninger for funktionelle lidelser. Vedtagelsen er dog ikke gennemført, og Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen har ikke ændret deres kodepraksis og adskilt ME fra samlebetegnelsen funktioneller lidelser, selv om et politisk flertal gav udtryk for, at patienterne på grund af deres rubricering under funktionelle lidelser unødigt oplevede behandlingen som stigmatiserende og mangelfuld, hvorfor den skulle inddrage ny forskning og herved forbedres.

Sundhedspsykolog, ph.d. Peter La Cour er enig og går i sin bog "Hvad er uforklarede vedvarende fysiske symptomer", udkommet på FADL, et skridt videre. Han mener, at patienter med langt de fleste såkaldte funktionelle sygdomme, som for eksempel kroniske smerter, fibromyalgi, rygsmerter og senfølger efter hjernerystelse, også oplever unødig stigmatisering, mangelfuld og nogle gange ligefrem skadelig behandling, når de er så uheldige at ryge i kassen med funktionelle sygdomme.

Peter La Cour er ikke en hr. Hvem som Helst, der har valgt at tale Sundhedsstyrelsens retningslinjer om funktionel sygdom fra 2018 og Afdeling for Funktionelle lidelser under Aarhus Universitet lodret imod, når de to institutioner sammen gør gældende, at disse sygdomme, som mellem en halv eller en hel million danskere lider af, grundlæggende hører hjemme under psykiatrien, hvor de skal behandles med gradueret fysisk træning, kognitiv terapi og eventuel psykofarmaka.

Peter La Cour har i livsalder arbejdet på Rigshospitalets Smerteklinik, i en årrække været leder af Liaison-klinikken ved Videnscenter for Funktionelle Lidelser i Region Hovedstaden og senere igen været ansat på Region Hovedstadens klinik for funktionelle lidelser, kaldet Center for Komplekse Symptomer på Frederiksberg.  I "Hvad er uforklarede vedvarende fysiske symptomer", som er en bog til især læger, men også delvist patienter, tager han et opgør mod, hvad han opfatter som strømme i det danske sundhedsvæsen, der forsøger at 'psykiatrisere' uforklarede fysiske, biologiske tilstande, som man i afmagt og uforstand kaster ned i skrotkassen funktionelle sygdomme, hvor alle sygdomme blandes sammen og behandles ens, selvom de ikke er det. Alt sammen ud fra devisen, at i mørket er alle katte grå.”

"Men,” mener Peter La Cour, ”bare fordi, at nogle af symptomerne er de samme, er det ikke samme sygdom.”

Bannerføren for diagnosen funktionel lidelse og behandling heraf er professor og overlæge på Afdeling for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital, Per Fink, som har opfundet begrebet BDS, Bodily distress syndrom, som er et andet udtryk for funktionel lidelse, som han mener især rammer mennesker, som har en grundlæggende arveligt eller socialt betinget sårbarhed, der gør, at de er i særlig risiko for at udvikle en funktionel lidelse. Diagnosen har for en række patienter, hvoraf nogle er meget alvorligt sygdomsramte - angiveligt - betydet, at de ikke har kunnet opnå for eksempel lægehjælp eller sociale ydelser med mindre, at de har villet lade sig behandle efter afdelingens behandling TERM-modellen, som også kan indbefatte psykiatrisk behandling.

Peter La Cour tager allerede på side 1 afstand fra Per Finks sygdomsforståelse og behandlingsmetoder. Første gang efter at han i 2013 har aflagt et studiebesøg på det, som også dengang var ledet af per Fink, men som i de år hed Forskningsklinikken for funktionelle lidelser. Et besøg som ifølge la Cour ikke imponerede ham, da han allerede dengang var fagligt uenig med stedets arbejdsmetoder – en faglig uenighed, som tydeligvist er fortsat, og som nu har fået Peter La Cour til at bruge tre år af sit liv på at forfatte sit modspil.

Og det er da heller ikke småting, der skiller vandene mellem de to eksperter, der simpelthen ikke er enige om, hvad der kan anses for at være solid lægevidenskab. Diagnosen BDS tilskriver La Cour at være en værdiløs hjemmesnoet, lokal århusiansk, dansk diagnose, som primært har vakt negativ opmærksomhed i udlandet, og som det endnu heller ikke er lykkedes at få anerkendt internationalt trods forsøg herpå.

Peter la Cour gennemgår desuden i detaljer opbygning, indhold og begrænsninger i studier, som skulle virke understøttende for Afdelingen for funktionelle lidelsers arbejdsmetoder. Studier som han uforbeholdent kasserer, ligesom han også kritiserer studiernes og afdelingens diagnosekriterier, som han mener blandes i øst og vest og efter forgodtbefindende.

Der er ingen faglig respekt at spore i La Cours gennemgang af Afdelingen for funktionelle lidelser, og sådan set heller ikke for Sundhedsstyrelsens håndtering af disse sygdomme og de patienter som lider heraf, og som han mener vil kunne hjælpes bedre.  At man endnu ikke ved, hvad en sygdom skyldes og kun kan diagnosticere den klinisk er ikke en grund til at kalde den funktionel, skriver La Cour og peger på migræne som et eksempel på en sygdom, der er anerkendt som en fysisk sygdom, men som indtil videre også kun kan diagnosticeres klinisk.

Og ja, Peter La Cour har de slebne knive fremme i denne bog om hvilken, at man må sige, at han har stukket snuden i et hvepsebo. Men det er ikke indtrykket, at la Cour mener, at lige præcist han selv har fundet de endelige vises sten, som med et snuptag kan rette op på forholdene for de mange ramte danske patienter, for hvem det ifølge ham gælder, at der i mere end 40 år har hersket uklarhed om, hvordan man skal forstå og afhjælpe deres vedvarende og uforklarede fysiske symptomer, hvori blandt også indgår for eksempel kroniske smerter.

Peter la Cour har dog nogle bud på, hvordan alle i sundhedsvæsnet kan gøre det bedre - som for eksempel ved at lytte til patienterne og så i øvrigt at dykke ned i den nyere internationale forskning samt ved at anerkende, at der for nogle af sygdommene allerede er fundet biologiske, fysiske forklaringer :

”Samlet lider mellem 10-20 procent af den danske befolkning af en af disse sygdomme. Der er tale om en folkesygdom, som vedrører alle grene af sundheds- og socialvæsnet. Der har ikke længe eksisteret opdateret dansk faglitteratur om sygdommene. De uafklarede spørgsmål synes i dag især at handle om, at de gamle antagelser om sygdommene står i reel modsætning til den ny viden, der er indhentet via empirisk forskning gennem de sidste 10-20 år,” siger Peter la Cour, som også giver brikker og oversigter til en forståelse af de seneste års forskningsresultater omkring, hvad der ligger bag de såkaldte funktionelle sygdomme: 

”De gamle antagelser om sygdommene er på vej ud, fordi de er uden noget empirisk belæg, og derfor må anses for at være sygdoms-myter,” erklærer la Cour, der også gennemgår aktuelle diagnosekriterier for alle de beskrevne sygdomme, baseret på gældende, internationale forskningskriterier, som giver forslag til moderne somatiske forklaringsmodeller overfor sygdommene samt ideer til behandlingselementer og forslag til, hvordan en moderne patientkommunikation kan udspille sig med udgangspunkt i forskningsbaseret viden.

Hvem der vinder hanekampen i den sidste ende, Fink eller la Cour, er endnu ikke til at afgøre. Fink har klart vundet første runde, men måske fremtiden er la Cours. For at det er en kamp mellem to helt forskellige skoler, er der ingen tvivl om. Men måske alle vi andre og dermed også læger og patienter får et fingerpeg, når NICE - måske meget snart - kommer med sine nye behandlingsretningslinjer for ME, som er blevet den tydeligste kampplads for opfattelsen af uforklarede vedvarende fysiske symptomer. Men også i England er forskerne uenige.

Men indtil videre skal Peter la Cour have respekt for sit forsøg på at fremlægge en grundig og pædagogisk indføring i, hvordan det hele ser ud fra hans verden. En opfattelse, hvis positive resultater der tilsyneladende heller ikke er bunker af overbevisende behandlingsresultater og evidens for, men som mange patienter og patientforeninger i øvrigt deler. 

Peter la Cour: "Hvad er vedvarende, uforklarede fysiske symptomer", er udgivet på FADL’s forlag og koster 299,95 kroner