| | | | | |
 


Professor i ny bog: Havde regeringen fulgt myndighedernes coronaråd var vi endt som Sverige

 
 
 
 
 

BØGER: Selv om Kjeld Møller Pedersen finder en række både store og små hår i suppen, mener han grundlæggende, at ’dette ikke må skygge for, at der har været gjort meget godt og rigtigt’ af den danske regering, fremgår det af hans bog Smittetryk og Samfundssind.

Professoren i sundhedsøkonomi har i bogen gjort status over regeringens og sundhedsmyndighedernes tackling af coronavirus gennem de første ni måneder af pandemien.

”Set under ét har Danmark klaret sig godt gennem covid-19 indtil nu. Det er ikke lig med, at meget ikke kunne have været gjort anderledes, og at regeringen kan læne sig tilfreds tilbage, men man kan dog i internationale undersøgelser finde grund til ikke at være utilfreds,” skriver Kjeld Møller Pedersen, hvis bog er det første danske forsøg på at få et egentligt kig ind i maskinrummet med henblik på at gennemføre en sammenhængende analyse af regeringen og sundhedsmyndighedernes beslutningsprocesser og grundlag for beslutninger.

"Kritiske nedslag i coronaens tid" lyder bogens undertitel, og Kjeld Møller Pedersen sætter da også fingeren på mange ømme punkter, hvor regeringens eksperter enten tog helt fejl eller bidrog til tummel og forvirring i de første mange kritiske måneder: For eksempel troede Statens Serum Institut (SSI) og Sundhedsstyrelsen i epidemiens start, at coronavirus ville skåne Danmark. SSI troede, at flokimmunitet var en løsning. Først skulle der testes - så skulle der ikke - så skulle der alligevel testes. Mørketallet blev sat alt, alt for højt og dødeligheden derved nedtonet. Sundhedsstyrelsen påstod, at kun mennesker med symptomer kunne smitte. Sundhedsstyrelsen har haft uld i mund, når den har talt om masker i stedet for at lægge sin fakta på bordet. Pandemiberedskab hang i laser og var i for høj grad tænkt som beskyttelse mod blot en almindelig influenza. Og endelig var værnemidler, testkits og lageropbygning nærmest ikke eksisterende, lyder nogle af kritikpunkterne.

Der blev da også kastet vildt og voldsomt med porcelænet inde bag sundhedssystemernes mure. Regeringen følte sig på ingen måde tryg ved sine rådgivere, især ikke Sundhedsstyrelsen, som til gengæld mente, at regeringen drev sit såkaldte forsigtighedsprincip alt for vidt, hvorefter regeringen flyttede en del af Sundhedsstyrelsens magt og beføjelser ud af styrelsen og blandt andet over i Sundhedsministeriet. Kjeld Møller Pedersen er tydeligvist heller ikke vildt imponeret af hverken Sundhedsstyrelsens eller Statens Serum Instituts rådgivning og håndtering og stiller spørgsmålet om, hvorvidt de overhovedet forstod coronavirus:

”Det er et godt spørgsmål, om de sundhedsfaglige aktører har haft en kognitiv bias forstået sådan, at deres forståelse af coronapandemien har været præget af tænkningen bag en influenzapandemi," skriver han og tilføjer:

”I sagens natur kan den førte politik ikke være bedre, end hvad eksperterne har ment – uanset om deres råd blev fulgt i større eller mindre grad. ”

Men trods eksperternes allehånde fejl og mangler, slipper regeringen dog på ingen måde for en række kritiske knytnæver i solar plexus:

”Forsigtighedsprincippet har sandsynligvis ført til overforsigtighed. Statsministeren har i debatten om indgrebet gentagne gange sagt ‘se selv – det har jo virket’, og at der skulle handles hurtigt – og at der ville blive lavet fejl. Følgeslutningen lader hun hænge i luften: Nemlig, at det så var rigtigt. Det er naturligvis en fejlslutning. Det relevante kontrafaktiske spørgsmål er: Kunne vi have klaret os med en mindre indgribende nedlukning? Forsigtighedsprincippet giver jo ikke svar på ‘hvor forsigtig’, og hvornår bliver forsigtighed til overforsigtighed, og hvad er prisen for dette. En tommelfingerregel i litteraturen er, at jo mere forsigtig, man er, jo højere er prisen – i covid-19-tilfældet målt ved antal arbejdsløse, konkurser, lønnedgang i nogle privatvirksomheder og den fortvivlelse, arbejdsløshed og konkurs jo fører med sig – en fortvivlelse, der driver nogle ud i afgrunden,” skriver Møller Pedersen, der også vurderer, at genoplukningen med fordel kun have været baseret mere på princippet om proportionalitet end på forsigtighedsprincippet.

Mest kritisk er han dog overfor, hvad han opfatter som regeringens manglende transparens og vilje til at blive set i kortene:

”Forløbet har været usædvanligt lukket for udenforstående, og med ændringen i epidemiloven blev regeringen næsten enerådende og var i en periode lige ved at sætte det parlamentariske system ud af kraft med en tsunami af hastelove. Kun journalisters aktindsigt har kunne lirket døren lidt op, men det er sket på trods af de forhindringer, som myndighederne har stillet op,” skriver Kjeld Møller Pedersen, der i øvrigt også kritiserer medierne for at have optrådt som ikke så lidt af nogle dikkende lammehaler på regeringens pressemøder om nedlukningen i marts:

”De første par uger efter nedlukningen i marts med accepten af, at den enkelte journalist ved statsministerens pressemøder kun måtte stille to spørgsmål, og DR’s og TV2’s omlægning af nyhedsdækningen taler ikke til pressens ære. ”

Kjeld Møller Pedersen er heller ikke voldsomt imponeret af den danske debat om, hvor meget et coronaliv må koste målt i kvalitetsjusterede leveår. Ikke fordi han mener, at man ikke må spørge ind til de økonomiske konsekvenser, for det synes han, at man både må og skal. Men fordi han mener, at debatten er blevet forfejlet i sit udgangspunkt

”Beregning af værdien af kvalitetsjusterede leveår forudsætter en anden beslutningssituation end covid-19 – altså hvad kunne man alternativt have gjort? Alternativet ‘ingenting’ er ikke et relevant alternativ. 
Hvad er det relevante alternativ til coronaindgrebet: en anden strategi, fx den svenske, eller intet indgreb, som to danske økonomer gør sig til talsmænd for? Omfanget af indsatsen mod corona kan man diskutere ud fra forsøgene på at beregne indsatsen pr. reddet liv i kroner og ører,” skriver han og fortsætter:

”En anden måde at forstå den massive økonomiske indsats på, er at se på det som et udslag af at komme de nødstedte 
til undsætning (Rule of rescue).  Under reglen om undsætning af nødstedte reagerer man 
ex post: Ulykken/pandemien er indtrådt, og hvad kan man gøre her og nu. Det er en helt anden beslutningslogik end ved de analytiske ex ante beregninger,” argumenterer Møller Pedersen, der sammenligner redningen af liv under en pandemi med for eksempel redningsindsatser ved drukneulykker og katastrofer. 


Kjeld Møller Pedersens bog er ikke blot den første af sin art, den er også en ualmindelig god en af slagsen, fordi den på én gang er båret af en stor umiddelbar nysgerrighed på, hvad der egentligt skete og hvorfor, men også af hans enorme indsigt i, hvordan systemerne normalt fungerer, og hvordan de bør agere i forhold til hinanden og offentligheden. Erfaringer og indsigter, som gør hans afdækning af for eksempel den voldsomme og rygende uenighed mellem regeringstoppen og Sundhedsstyrelsen så meget desto mere interessant og troværdig. Men også hans analyse af regeringens centralisering af magten og sætten modstanderne udenfor døren er grundig, skarp og overbevisende.

Hertil kommer, at Kjeld Møller Pedersen er helt bevidst om ikke at lægge for megen bagklogskab ned over sine analyser. I stedet anstrenger han sig for at beskrive begivenhederne med fairness, en stor portion nøgternhed og en dyb forståelse af, at det, han tolker, ikke nødvendigvis er sandheden om begivenhederne. I hvert fald ikke hele sandheden, for der kan være sagt og gjort blandt andet mundtlige og aldeles afgørende ting i kulisserne, som han ingen adgang har til. For eksempel har det heller ikke været muligt for ham at identificere hvilke myndigheder, der rådgav om nedlukningen. 


”Jeg har fået aktindsigt i mange af dokumenterne, som jeg benytter i denne bog, men alt, hvad der er diskuteret i lukkede rum og per telefon uden notater, vil forblive mørkt land,” skriver Møller Pedersen, der også erkender, at hverken han eller nogen andre måske nogensinde kommer til at kunne sige med sikkerhed, om vi gjorde og valgte rigtigt.

Alle, som måtte have lyst eller behov for at vide mere om, hvad der lå bag avisernes daglige coronaoverskrifter gennem det første halve år af pandemien, vil kunne få et sjældent værdifuldt udbytte af at læse "Smittetryk og Samfundssind", som vil komme til at stå også i fremtiden som et vigtigt dokument om den mest dramatiske periode i dansk sundhedspolitik siden den Spanske Syge for godt hundrede år siden. Det skal blive spændende at sammenligne Kjeld Møller Pedersens analyser med Folketingets coronaudredning, som skulle være på vej.

 

  • Smittetryk og Samfundssind
  • Kjeld Møller Pedersen
  • Sydjysk Universitetsforlag
  • Pris:198 kroner