Politi fra Seattle under den spanske syge i 1918 - iført mundbind. Foto: Wikimedia Commons

Underholdende bog om verdenshistoriens epidemier

 
 
 
 
 

BØGER: Det nye coronavirus er langt bedre til at overleve end sine to corona-forgængere, Sars- og Mersvirus, fremgår det af ny, underholdende og velresearchet bog om verdenshistoriens største epidemier.

Sars-CoV-2, som verden lige nu er oppe imod, er det perfekte virus, fordi det har rettet de fejl, som SARS-Cpv-1 og MERS-coV havde, der gjorde, at de to vira aldrig lykkedes med at blive til en pandemi.

Epidemier og pandemier, hvor bakterielle eller virale mikroorganismer trænger ind i os og gør os syge, har plaget mennesker i årtusinder. Nogle gange lykkes det bestemte virus og bakterier at sprede sig så hurtigt og voldsomt, at millioner af mennesker på nærmest splitsekunder bliver alvorligt syge eller dør, fremgår det med al tydelighed af historiker og forfatter Jakob Eberhardts bog "Verdenshistoriens største epidemier fra pest til covid-19", hvoraf den sidste virale sygdom siden årets begyndelse har hærget verdenssamfundet.

Skulle man leve i den vrangforestilling, at den igangværende covid-19 pandemi er noget helt særligt, at de restriktioner, som vi indfører, er noget enestående, så bliver man hurtigt klogere.

Begrænsning af social kontakt, diskussioner omkring frihed contra indgreb og strid mellem videnskaben og konspirationsteorier er set før. Eberhardts veldokumenterede gennemgang af 12 epidemier, siden pesten brød ud i 1711 i Danmark til covid-19 pandemien i starten af 2020, viser, at der faktisk ikke er meget nyt under solen.

Da pesten trak sine dødelige spor hen over kontinenterne gennem fire århundreder, måtte hverken raske eller syge englændere i 1665 bevæge sig uden for deres hjem, og de smittedes huse blev malet røde og havde vagter parkeret udenfor om natten, som havde ret til at skyde, hvis nogen alligevel gik udenfor.

Da koleraen i 1800-tallet dræbte tusindvis af borgere, tog de velhavende væk fra byerne og ud til deres sommerresidenser, mens resten af Københavns borgere enten var i karantæne eller døde i deres små lejligheder, og datidens pas-væsen holdt øje med tilrejsende borgere fra andre lande, som skulle i karantæne ved indrejse.

Da tuberkulosen i perioden 1700 til 1900 dræbte mere end en milliard mennesker, blev de syge anbragt i isolationsstuer på hospitalerne, hvor de trods diverse hygiejneforanstaltninger alligevel smittede tusindvis af læger og sygeplejersker. Da den spanske syge i 1918 bredte sig som en steppebrand, var mange landes politikere i starten passive for ikke at sprede panik og skabe økonomiske problemer, indtil myndighederne indførte karantæne, masker, lockdowns og aflyste kultur- og sportsbegivenheder.

Og da kopper fortsat i 1966 hærgede store dele af verden og kostede 15 millioner mennesker livet årligt, iværksatte WHO et stort vaccinationsprogram med målet at udrydde kopper.

Grelle lockdowns i Danmark

Under hver af de store epidemier har borgere og sundhedseksperter kæmpet mod genstridige og aggressive mikroorganismer, hvis eneste ønske - både dengang og nu – er at invadere så mange mennesker som overhovedet muligt. Afstand, hygiejne, isolation og karantæne og i bedste fald en vaccine har altid været remedierne imod sundhedsfarlige udbrud af virale og bakterielle sygdomme.

Ja, faktisk har Danmark derfor flere gange haft lockdowns, hvor indgrebene i den individuelle frihed har været betydeligt mere radikale, end de restrektioner som vi har set indtil nu. For eksempel i form af decideret at afspærre syge mennesker og boligområder fra omverdenen i en grad, så mad og fornødenheder blev bragt hjem til de syge eller smittede, der så i øvrigt ofte var overladt til deres skæbne på godt eller ondt i kraft af mangel på immunitet, lægehjælp, medicinske behandlinger og hospitalssenge.

I Alaska døde hver 10. indbygger

I Eberhardts beskrivelser af pest, kopper, plettyfus, kolera, tuberkulose, gul feber, den spanske syge, polio, malaria, aids, ebola, sars og covid-19 er der således masser af paralleller til corona. For eksempel fra den spanske syge, som viser, at influenza-vira ikke bare forsvinder, men kommer og går i flere bølger, hvor vira ofte i løbet af forsommeren klinger ud, for så sandsynligvis at komme tilbage igen til efteråret i en anden bølge, som kan vise sig at være endnu mere dødelig end i den første. Den spanske syge kom til Danmark i tre bølger, hvor den anden var den mest farlige. I 1918 var der færre end to milliarder mennesker på kloden, og alligevel døde der mellem 50 og 100 millioner mennesker. I dag er vi næsten otte milliarder, der flyver og farer kloden rundt. Dødeligheden varierede under den spanske syge fra land til land, og i Danmark var procenten for eksempel 0,2, mens den i andre lande var tæt på et tocifret tal. I lande, hvor førstebølgen ikke var nået frem, døde op til 10 procent – for eksempel i tyndtbefolkede Alaska.

Et nødhospital for amerikanske soldater i Kansas under den spanske syge i 1918. Foto: Wikimedia Commons

Arbejdet med livet som indsats 

At læger, medicinsstuderende og sygeplejersker er pandemiers helte, som vi så det i foråret, er heller ikke et særsyn. Under alle epidemier har sundhedspersoner arbejdet med egne liv som indsats i forsøg på at redde patienter og i håbet om at undgå, at virus- og bakteriesygdomme ville føre til global død og ødelæggelse.

Hvor mange mennesker, der vil dø af coronapandemien, begiver Eberhardt sig ikke af med at spå om i bogens sidste kapitel om covid-19, som primært er et øjebliksbillede af pandemien frem til september måned i år, hvor han afsluttede sit arbejde med bogen. I det hele taget er Eberhardt ikke til spådomme og for mange åbenlyst personlige meninger. Han er primært en historiker, som har valgt at lave populærvidenskabelige beretninger om udvalgte historiske epoker, hvilket han gør ganske fortrinligt med en letflydende pen, et let opfatteligt sprog og en god fornemmelse for, hvordan historiske perioder kan fortælles, så de bliver interessante og relevante for læsere i det 21. århundrede.

Verdenshistoriens største epidemier er en opdateret udgave af en bog ved samme titel, som Eberhardt udgav i 2016. I den nye 2.udgave har han blandt andet tilføjet kapitler om sars og covid-19. At genudgive en bog om epidemier og disses evner til at omstyrte verdensordner, bringe nationer i knæ og trække lange blodige spor efter sig, giver da også rigtig god mening her i coronaens tid. Men en lidt mere grundig opdatering af for eksempel kapitlet om aids ville have været værdifuldt, for hvorfor stoppe med beskrivelsen af denne epidemi i 2010, når der i dag 10 år senere stadig dør over en million mennesker årligt af denne frygtindgydende virusepidemi, som indtil videre menes at have kostet mindst 38 millioner børn og voksne livet, siden den brød globalt ud i midten af 1980’erne?

 

  • Verdenshistoriens største epidemier fra pest til covid-19
  • Jakob Eberhardt
  • FADL’s forlag
  • Pris: 294 kroner
  • Oprettet den .