Skip to main content

Den danske overtosse erobrer endnu en international udstilling

Skrevet af Maria Cuculiza den .

UDSTILLINGER: Først vakte han opsigt på Venedig Biennalen 2022, nu har Ovartaci fået sin egen udstilling blandt Cobra-kunstnere i Amsterdam. Den danske kunstner Louis Marcussen, der døbte sig selv Overtossen på det psykiatriske hospital Riiskov, udstiller 70 af sine værker på en stor, retrospektiv udstilling. 

38 år efter at kunstner og psykiatrisk patient gennem 58 år på Riiskov, Louis Marcussen, i 1985 døde på det psykiatriske hospital udenfor Aarhus, bliver hans værker endnu engang vist og hyldet i udlandet.

Lige netop nu i Amsterdam i anledning af 75-års jubilæet for Cobra-bevægelsens tilblivelse. Sidst var for mindre end år siden på årets Venedig Biennalen, hvor han modtog stor anerkendelse og blev udråbt som "årets fund" i den prestigefulde Biennales historiske afdeling af det New York-baserede og meget anerkendte kunsttidsskrift ARTnews .

Louis Marcussen, der også lød navnet Ovartaci efter inspiration fra argentinske indianeres ord for tosse, blev født i 1894 i Ebeltoft og arbejdede som håndværksmaler, indtil han i 1923 emigrerede til Argentina, hvor han i en tid opholdt sig hos indianere i junglen.

Seks år senere i 1929 vendte Louis hjem til Ebeltoft, men han var paranoid og uligevægtig, og familien fik ham tvangsindlagt på anstalten i Risskov, hvor han indledte sit kunstneriske arbejde i protest mod miljøet på hospitalet, som han fandt trist og ustimulerende. Han bemalede blandt andet alle væggene på sit værelse med høje slanke kvindeskikkelser og skabte figurer og dukker.

I 1940’erne tilbød han hospitalets ledelse at udsmykke hospitalet. Hospitalsledelsens takkede nej, men han tog sagen i sin egen hånd og udsmykkede blandt andet en række kælderlokaler med sine fantasifulde malerier under sine to kunstnernavne, Overtossen eller Ovartaci.

I 1950’erne begyndte Louis Marcussens mange kunstværker at vække opmærksomhed udenfor hospitalets mure, og i 1952 tog den danske cobramaler Asger Jorn fat i Louis Marcussen, hvis værker han gerne ville have lov at udstille i Paris, hvad Ovartaci dog takkede nej til.

Udstillingen i Amsterdam, ´Cobra 75: Dansk moderne kunst 1934-1948´, der kan ses frem til den 14. maj på Cobra Museum of Modern Art, fokuserer på hovedudviklingen i dansk kunst i årene før, under og umiddelbart efter Anden Verdenskrig og afspejler Cobra-sammenslutningens kerneværdier som frihed, eksperimentel fornyelse, spontanitet, tværgående samarbejder mellem forskellige kunstformer og det princip, at der er en kunstner i alle. 

På udstillingen kan man så både malerier, tegninger og skulpturer af Ovartaci. To af værkerne tilhører den franske kunstner og grundlægger af art brut-begrebet, Jean Dubuffet, som Asger Jorn dengang tilsendte de to billeder.

Herudover er Ovartaci repræsenteret med en række privatejede værker samt 25 værker i form af malerier, tegninger og skulpturer, som er udlånt fra Museum Ovartaci, der ligger i Aarhus.

Udstillingen er delt op i tre: ´We kiss the Earth´, ´Je es un ature – Ernest Mancoba & Sonja Ferlov´ og ´Becoming Ovartaci´. 

Museum Ovartaci skriver i en pressemeddelelse om udstillingen´Becoming Ovartaci´:

»Ovartaci skabte et livsværk forenet med sin egen radikale livshistorie. Værkerne hæver sig over konventionelle kategoriseringer og rejser samtidsrelevante spørgsmål om magtforhold, tolerance og identitet. Ovartacis særlige malerier og skulpturer udgjorde hans livsverden – han levede i og med sin kunst.«

Udstillingen er kurateret af gæstekurator og kunstfaglig chef ved Kunstmuseum Brandts Naja Rasmussen og støttet af den Europæiske Kulturregion.

Om Ovartaci

  • I 1951 indledte Ovartaci en flerårig kamp for at blive befriet for sine stærke lyst til kvinder, og det lykkedes ham at blive godkendt til en medicinsk begrundet kastrering. Men han var fortsat tiltrukket af kvinder, og i et forsøg på at blive sine lyster kvit forsøgte han to gange at skære sin penis af med hammer og mejsel i hospitalets snedkerværksted. I stedet ønskede han herefter som 63-årig en kønsskifteoperation, som han også fik bevilget i 1957, hvorefter han iførte sig kvindeklæder, havde langt pagehår og lod sig tiltale som frøken.
  • Men i 1972 begyndte Ovartacis at tage afstand til sine “fantasterier”, som han nu kaldte dem og tog afstand fra den kvindelige identitet. Han ønskede at blive tiltalt som mand under navnet Louis Marcussen igen.
  • Og efter at have levet omtrent 15 år som kvinde/transkønnet, levede han videre som mand, indtil han døde 13 år senere i 1985 i en alder af 91 år på sygeafdelingen på det psykiatriske hospital i Risskov. 
  • En række af Ovartacis værker kan i dag ses på det århusianske museum for Kunst og Psyikiatri, Museum Ovartaci, hvor man har valgt at respektere hans ønske om at bibeholde sin maskuline identitet . 
  • Ovartaci deltog i udstillingen "Outsidere" på Louisianna i 1979, og hans skulpturer og billeder var blandt de bedste ved udstillingen.
  • Ved en Ovartaci-udstilling i Galleri Gallo i 1982 blev udstillingen af C. F. Garde betegnet som en af de mest spændende udstillinger i byen og et vidnesbyrd om, at talentet trives under andre vilkår end dem, vi sædvanligvis forestiller os.

Kilde: Museum Ovartaci