DBU slipper for let i udsendelser om kvindelige fodboldspilleres offentlige vejninger

TV: Dansk Boldspil-Unions ledelsesmetoder og fokusering på vægt og diæter har ført unge kvinder ud i depression, anoreksi, selvmordstanker og andre former for psykiatriske sygdomme. Lidelser, som DBU nu beklager i den opsigtsvækkende dokumentar Fodboldens usynlige syge. Men DBU slipper alt for let, og vi får ikke svar på et eneste af de kritiske spørgsmål, som trænger sig på.

Det er ikke kun herrefodbolden, som er big business, kvindefodbolden er også godt på vej, og blandt DBU’s metoder til at presse sine unge spillere til flere sejre og indtægter har været hyppige tests og offentlige tvangsvejninger, hvor kvinderne blev vejet om morgenen, og resultatet herefter hængt op på væggen til alles beskuelse. Det fortæller én af spillerne i dokumentaren, den i dag 33-årige Julie Tavlo Petersson, som har spillet for landsholdet fra 2012 til 2019.

»Faktum er, at nogen bliver rigtig syge af det. Alle talte om det. At der pludselig var nogen, der var meget tyndere, end de plejede at være,« fortæller hun om de forlangte tests og offentlige vejninger, som ingen turde sige fra overfor i frygt for at blive smidt af holdet.

Julie Tavlo Petersson er den dag i dag fortsat syg af de mentale og fysiske skader, som hun har pådraget sig på landsholdet. Hun lider under uhyggelig voldsom tvangsmotion, sover ikke om natten og har ikke haft menses i en årrække, og nogle dage går med at græde ved tanken om, at hun er nødt til at få trænet, selv om hun er fysisk udmattet af for meget træning dagen inden og den dårlige og ofte afbrudte nattesøvn.

”Jeg er så afhængig af det, at jeg ikke kan stoppe med at træne. Men jeg ved, at jeg har brug for at gøre det for at få endorfiner og blive i godt humør,” forklarer Julie Tavlo Petersson. 

Og Julie Tavlo Petersson er desværre ikke en enlig, vingeskudt fugl. En række tidligere og nuværende kvindelige fodboldspillere træder i ´Fodboldens usynlige syge´ frem og fortæller rystende historier om, hvordan de er blevet syge med tvangsmotion, anoreksi, bulimi, depression, psykoser, selvmordstanker og angst.

Ifølge dokumentaren, som er delt op i to programmer, har tilrettelæggerne gennem det seneste år talt med 35 nuværende og tidligere A- og U-landsholdsspillere fra de danske kvindelandshold, som har eller har haft psykisk sygdom.  

Fælles er også, at spillerne gennemgående mener, at deres problemer blev sat i gang af de tvangsvejninger, diæter og fysiske krav, som DBU for alvor begyndte med op til EM for kvindefodbold i 2013. DR har talt med otte af de spillere, som var med kvindelandsholdet til EM i 2013. De fortæller alle, at flere landsholdsspillere blev negativt påvirket af de nye fysiske tests og offentlige vejninger.

Målmand Stina Lykke Borg, der har spillet flere end 80 landskampe, er enig og fortæller, at de daglige vejninger blev starten på en enormt problematisk kultur:

”Jo mere du kan komme ned i vægt, jo bedre er det. Jeg oplever, at der er holdkammerater, der reagerer meget på det og kommer i en tilstand, som jeg ikke synes er hensigtsmæssig. De kommer for langt ned i vægt.”

I program to ser vi herefter, hvordan flere af de unge kvindelige tidligere stortalenter i dag lever på bosteder og behandlingshjem for unge med psykiske lidelser, hvor man forsøger at hjælpe dem med deres depressioner og spiseforstyrrelser, efter at drømmen om fodbold på topniveau blev erstattet af et ensomt og forpint teenageliv på psykiatriske hospitaler og centre for spiseforstyrrelser.

Forfærdeligt sørgelige beretninger, som man som seer kun kan blive oprørt og rasende over, når man hører de unge kvinder fortælle, hvor indgribende og massivt ødelæggende deres møde med den professionelle fodboldverdens uansvarlige voksne har været. Beretninger, som understøttes af pigernes journaler fra diverse åbne og lukkede psykiatriske afdelinger samt af skyldbetyngede forældre, som føler, de burde have forstået at beskytte deres børn bedre og skredet ind tidligere. 

Og DBU’s nuværende fodbolddirektør, Peter Møller, undskylder da også og kalder det hele for’ dybt beklageligt’, siger det aldrig har været meningen at fokusere på vægt, men på ’ væskemangel og præstationsfremmende tiltag’. Han lover desuden generel bod, bedring og fremtidige screeninger af spillerne for mentale udfordringer.

Men Peter Møllers strategi er tydeligvis – som han selv kalder det – ’ at lægge sig fladt ned’ i et forsøg på at få det hele til at se ud af ingenting. En strategi, som journalisterne lader ham slippe afsted med. Og det er for ringe.

For nok var Peter Møller ikke direktør i 2013. Men hvordan kunne de herrer i DBU tro, at den offentlige vejnings perverterede kontrol- og magtspil med børn og unge piger og underernæring til følge ville kunne skabe sunde og stærke spillere? Og hvad har DBU gjort for at hjælpe de mange spillere, hvis liv er mere eller mindre ødelagte af angst, depression og spiseforstyrrelser på grund af de vilkår, som DBU udsatte dem for? Og hvad gør DBU for at undgå at ødelægge flere fodboldglade unge kvinder – udover at man angiveligt har afskaffet den offentlig vejning?

Og på samme måde er det som om, at også tilrettelæggerne har lagt sig fladt ned. Fladt ned for magtfulde DBU, for vi får ikke svar på et eneste af de kritiske spørgsmål, som trænger sig så voldsomt på efter at have hørt spillernes horrible, dybt sørgelige, men også stærkt troværdige beretninger. Ikke engang pigernes træner fra 2013 til 2017 bliver tilsyneladende adspurgt.  g heller ikke selv om for eksempel Julie Tavlo Peterssons oplevelse af det danske elitemiljø i fodbold er, at der skal gøres noget nu: 

”Jeg synes, at der er flere og flere, der bliver syge. Der har svært ved at spise. De har angst for at præstere. Der skal til at ske noget, fordi jeg synes, at det bliver værre og værre. Der sidder en masse, der har det rigtig, rigtig dårligt og er decideret syge. Det er der ikke nogen medaljer, der kan veje op for,” advarer Julie Tavlo Petersson i dokumentaren, som trods journalisternes undladelsessynder i den grad er værd at se for sin stærke og dybt provokerende fremvisning af, hvor fuldstændig ansvarsløst, umenneskeligt og livsfarligtt elitesportens ledere kan håndtere deres ansvar for helt unge piger og kvinder.

Se begge afsnit af 'Fodboldens usynlige syge' lige nu på DRTV