Billedkunstner åbner eksperimenterende hospital for depressive
PODCAST: Billedkunstner og forfatter Jakob Jakobsen fortæller i fin lille podcast om åbningen af sit nyåbnede Hospital, Self Medication, i et lille loftsrum på Nørrebro i København, hvor man kan prøve at behandle sig selv mod depression.
Jakob Jakobsen har tidligere modtaget såvel diverse anmelder anerkendelser som et treårig arbejdsstipendie fra Statens Kunstfond på grund af sine meget personlige kunstværker, der alle har det til fælles, at de forsøger at engagere beskuerne i kritisk refleksion og diskussion af samfundets gængse værdier og måder at organisere sig på. Jakobsen har desuden i en årrække lidt af sværere depressioner om hvilke, han i podcasten forklarer:
”Verden, som den præsenterer sig i al sin rædsel har været med til at gøre mig syg. Alle sygdomme er relationelle. Sygdommen ligger i mine relationer. Det er mine relationer til verden, som er brudt sammen. Den neoliberale økonomis isolering, hvor vi skal konkurrere med vores venner, vores oplevelse af at verden passer ikke på mig. Jeg tror mange vågner op om morgenen og tænker: Shit hvordan skal jeg klare mig i dag?”
Jacob Jacobsen har åbnet Hospital for Self Medication under taget på en beboelsesejendom på Nørrebro i København efter sin sidste indlæggelse i foråret på Gentofte Psykiatrisk Center, hvor han var indlagt i tre måneder:
”At være her på afdelingen er som at være på én lang ørkenvandring. At skrive en sms kan tage meget længe. Medicinen er som at smide en håndgranat ind i kroppen. Jeg mærker kun bivirkningerne. Da jeg blev indlagt, var jeg ked af det og var bange. Nu er jeg bare modløs, ligeglad og pirrelig,” lyder det i hans journalnotater, som han læser op fra i podcasten, som er støttet af Statens Kunstfond og Koda Kultur og udgives i samarbejde med Kunsten.nu.
Ifølge Jakobsen modtog han ingen behandling i de tre måneder udover medicinen, som han følte kun gjorde ham dårlig, og han blev klar over, at skulle han overhovedet blive i stand til at blive udskrevet igen, så måtte han selv gøre noget. Hospitalet og medicin ’ville ikke kunne fikse’ ham. Og han vendte sig i stedet mod musikken, som blev den største hjælp mod hans massive depression i kraft af ikke mindst musikværker, som han skabte i nært samarbejde med musiker, DJ og producer Anders Remmer.
”På et tidspunkt løb jeg tør for musik, så jeg kontaktede min ven. Jeg bad ham om at lave den musik, jeg havde brug for. Han var meget optaget af at lave en musik, som havde de ønskede terapeutiske konsekvenser. Han skrev, og jeg rettede til ud fra, hvad jeg havde behov for at høre.”
Og det er dette lydsamarbejde i form af, hvad Jakob Jakobsen selv kalder for et psykoaktivt lydterapi-værk, som depressive nu kan få lov til at forsøge at helbrede sig selv med på Jacobsens loftrum på femte sal omgivet af persiske tæpper og puder samt et otte spors lydbillede, som man selv kan regulere:
”Du kan besøge hospitalet og eksperimentere med lydterapi. Man kan selv lave sin musik via otte forskellige spor. Man bliver aktivt lyttende. Man indstiller sin egen medicin via de 8 spor, som består af ren syntetisk lyd, som ikke skaber billeder, men som skal være rytmisk så kroppen følger med. Men harmonierne må ikke være sentimentale. Musikken skal ikke appellere til dine følelser, men til din krop og til din hjerne og gennem hjernen jo altså kroppen. Jeg har selv brugt musik rigtigt meget til at løfte mig selv ud af de mest depressive tilstande”, forklarer han.
Jakobsen der gennem årene også har skabt uafhængige institutioner, som for eksempel Det Fri Universitet i København eller Hospital Prison Archive og flere andre iscenesættende kunstneriske projekter, der alle kritiserer gældende samfundsorden, siger om den hospitalsindlæggelse, som han nu forsøger at hjælpe andre depressive til at undgå:
”At blive indlagt er meget destruktivt. Jeg synes det har været meget ødelæggende, og det er også skamfuldt. Det bliver virkelig klart, at man ikke kan leve et almindeligt liv, og at der er stor foragt for mennesker, som er indlagte.”
Podcasten "Lydkunst podcast - om lyden i kunst", som er nummer 52 i en række podcast, der alle eksperimenterer med kunstneriske lyd, giver ikke blot et fint indblik i Jakobsens og Anders Remmers antidepressive lydbilleder. Den formidler også nært, men alligevel næsten klinisk objektivt, hvor altfortærende en massiv depression er for den ramte, der er blevet fanget i store, sorte huller, som kan opleves værre end døden. Som et kunstnerisk lydprodukt er podcasten også vellykket, idet Jakobsens usentimentale fortællemåde og stilfærdige stemme supplerer lydbillederne på en måde, så at man som lytter suges ind i det samlede univers.
Man kan besøge Hospital for Self Medication og opleve lydværket på egen krop ved at skrive til: