| | | | | |
 


Ny podcast-serie vil mobning og forkert adfærd til livs på Rigshospitalet

 
 
 
 
 

PODCAST: En ny velproduceret podcastserie skal bidrage til en mere tryg arbejdspladskultur for Rigshospitalets 12.000 ansatte.

At kunne tåle mosten i form af grænseoverskridende og nedladende adfærd, eller som i at blive råbt ad, latterliggjort, ignoreret, udsat for sårende bemærkninger eller være nødt til at udholde stiltiende accept af krænkende adfærd, er og bør især ikke være et grundvilkår for ansatte i sundhedsvæsnet ifølge Rigshospitalets nye podcastserie Svært at tale om på Riget.

I serien, der har hospitalets ledere og medarbejderrepræsentanter som primær målgruppe, møder lytterne i den første udkomne episode ledende overlæge Jens Hillingsø, afdelingssygeplejerske Lone Jacobsen, psykolog Morten Gade Jensen samt ikke mindst afdelingslægen og traumekirurg Emma Possfelt-Møller, som, selv da hun endnu ikke var færdiguddannet som kirurg, oplevede at blive chikaneret, råbt af og mobbet af sin nærmeste kollega og chefen.

”Jeg var persona non grata, jeg måtte ikke gå stuegang hos mine egne patienter og mine opgaver, som oplagt var en del af mit uddannelsesforløb, blev tildelt andre uddannelsessøgende kollegaer. Mine beslutninger blev nedsavet uanset hvad, det drejede sig om. Jeg fandt af omveje ud af, at jeg også blev bagtalt overfor andre af mine kolleger,” fortæller Emma Possfelt-Møller, der fortsætter:

”Det skabte en ekstrem utryg arbejdssituation, og jeg begyndte at overveje alle mine beslutninger. Jeg har altid elsket mit arbejde, at skulle møde op på arbejde hver morgen, men det ændrede sig, og jeg var nervøs for at gå på arbejde. Jeg begyndte seriøst at overveje at skifte arbejde, for var jeg ikke dygtig god nok, var jeg for svag, var jeg uegnet til at være kirurg? Jeg tog mod til mig og betroede mig til nogle af mine kolleger, som fortalte, at jeg ikke var en engangsforeteelse, men at det var noget, som skete med jævne mellemrum,” siger Emma Possfelt-Møller, der endte med at bringe sin situation op i en samtale med en højerestående chef i systemet:

”Det er noget af det allermest grænseoverskridende, jeg nogensinde har foretaget mig,” fortæller hun, som dermed bekræfter, at mobning og derfra kommende udstødelse af arbejdsfælleskabet er et tabu, som det kan være svært for den enkelte at sætte sig op imod.

Emma Possfelt-Møllers erfaringer kommer dog ikke bag på hverken overlæge Jens Hillingsø eller ledende sygeplejerske Lone Jacobsen, der begge anerkender hendes oplevelser som en del af en hospitalskultur, hvori erfarne sundhedsmedarbejdere blandt andet mobber ved at devaluere andres faglighed. En kultur, som de begge meget gerne vil af med:

”Der er en klar asymmetri mellem den erfarne og en Emma, som er afhængig i forhold til arbejde og karriere. Det er dybt bekymrende, at hun begynde at overveje sin stilling,” siger Hillingsø, der også påpeger den lidt mindre personlige mobning men dog alligevel grænseoverskridende omgangsform, der kan opstå, når ansatte har vænnet sig så meget til at omgås hinanden, at de risikerer at udvikle en jargon og omgangstone, som af andre kan opleves som krænkende:

”Man er simpelthen nødt til at indstille sig efter andres større følsomhed. Især når relationen er asymmetrisk, eller der er et afhængighedsforhold mellem typisk den mere erfarne medarbejder og den yngre. Ellers nedbryder man folks beslutningskraft, og det betyder rigtigt meget for mennesker i sundhedsvæsnet, som er her for at gøre en forskel. Desuden underminerer en hård omgangstone hospitalets muligheder for at rekruttere og giver et ry og omdømme, som gør at folk ikke vil være et sted, hvis miljøet er ringe. Jeg synes, vi skal være mere opmærksomme på hinandens forskellige grænser og for eksempel ikke overføre sin adfærd på tværs af alders og faggrænser. Man er nødt til at indstille sig på, at andre kan have andre følsomhedsgrænser,” mener Hillingsø.

Psykolog Morten Gade Jensen advarer mod at mene, at medarbejdere blot må tage sig sammen og blive bedre til at sige fra overfor krænkelser:

”Vi hører jo tit, at vi skal være gode til at sige fra, hvis vores grænser bliver overskredet, men ofte kender man jo først sine grænser, når de netop er blevet overskredet, men så er det jo for sent, og i stedet vender man typisk blikket ind af. Og her kan humor spille en særlig rolle, som kan gøre tingene endnu værre, nemlig når den hårde tone pakkes ind i humor, som blot gør modtageren endnu mere utryg og usikker. For eksempel når vedkommende bliver fortalt, at det hele jo bare var for sjov," siger Gade Jensen. 

Ledende sygeplejerske Lone Jacobsen kender alt for godt til mobning. Hendes afdeling fik kort efter hendes tiltrædelse som leder en påtale for mobning af Arbejdstilsynet: 

”Det grelle eksempel hos os, og det var meget grelt, var mobning ved overlevering mellem dag- og aftenvagter, hvor mange oplevede, at der blev stillet spørgsmål ved deres faglighed, og at de var til eksamen,” fortæller Lone Jacobsen, der i den forbindelse understreger, at det i sidste ende dog altid er ledelsens opgave at sørge for, at der er en god tone på arbejdspladsen.

 "Svært at tale om på Riget" virker på mange måder som et forsøg på opgør med forestillingen om, at mobning hviler på en offer-bøddelakse, hvor de stærke jager og piner de svage til fordel for en forståelse af, at chikane og mobning i højere grad handler om en uhensigtsmæssig kultur, som har problemer med håndtering af utryghed, mistillid og usikkerhed i arbejdsfællesskaber. Det er ikke Fluernes Herre om igen, men en kultur, som kan forandres, fremgår det af podcastens erfaringstunge og velreflekterende eksperter.

Drøftelserne mellem Rigshospitalets fire medarbejdere om, hvorfor det er så svært for mange at tale om mobning, kollegers overskridelser af grænser og faglig usikkerhed på jobbet, er således både triste og inspirerende at lytte til:

Triste, fordi podcasten afslører, at kollegial chikane, udstødning og tavshed tydeligvist endnu ikke er en saga blot, selv om det er alment accepteret, at psykologisk utryghed og et dårligt arbejdsmiljø forringer patientsikkerhed og kvalitet i behandling samt øger personalers stressbyrde. Men i særdeleshed også Inspirerende, eftersom de fire gæster, der alle er toneangivende medarbejdere, helt tydeligt har taget førertrøjerne på og ønsker at løfte barren og bidrage aktivt til at skabe en kultur, hvor man styrker faglig glæde, læring og udvikling ved at italesætte og derved minimere voksenmobning og grænseoverskridende adfærd. Ikke kun på Rigshospitalet, men i hele hospitalsvæsnet.

Hør podcasten her