| | | | | |
 

”Jeg lever nok mere her og nu, jeg hænger mig mindre i småting, opvasken må klare sig selv, hvis der er noget, jeg og børnene gerne vil. Jeg tænker kun på fremtiden, og jeg synes, den ser lys ud for mig nu. Kræften er et kapitel, som er overstået," siger Lis Prip.

Podcastserie giver håb om et godt liv for nyrekræftpatienter – og alle os andre

PODCAST: At få diagnosen nyrekræft vender op og ned på tilværelsen. Enten på kort eller langt sigt – og for nogle resten af livet. Men uanset sygdommen vil der være liv, der skal leves, og helst så langt og så godt som muligt, fortæller patienter og nære pårørende i lærerig og bevægende podcastserie.

Hver dag året rundt får næsten tre danskere den besked, at de har nyrekræft og lige nu skønnes mellem 3.000 - 5.000 patienter at have overlevet nyrekræft. Podcastserien ”Livet med nyrekræft” fortæller, hvordan det kan være at leve med denne livstruende sygdom for på den måde at give viden og ikke mindst håb til patienter og pårørende for hvem, at nyrekræft er blevet en del af en helt ny hverdag.

I serien medvirker fire patienter og tre pårørende, der alle har været gennem et forløb med symptomer af forskellig art inden diagnosen samt forskellige former for udredning-, behandling-, og efterforløb. To af patienterne har desuden også været ramt af tilbagefald. Men fælles for alle syv medvirkende er, at de er helt på det rene med, at selv om livet har taget en for dem uventet skrøbelig drejning, så skal hverdagen nydes, deles og bruges som den bedste af alle gaver. 

De fire patienters sygdomsforløb er godt udvalgte af programseriens tilrettelæggere, da de fire patienter til sammen repræsenterer fire meget forskellige, men også meget typiske forløb:

Poul Bøtter gik i sommeren 2018 til læge, da han igennem længere tid havde følt sig syg og afkræftet, og hans medicin for forhøjet blodtryk kun gav bivirkninger. Poul blev sat i en kræftpakke, og udredningen afslørede to kræftsvulster på den ene nyre, men ingen spredning. Lis Prips nyrekræft blev opdaget ved et tilfælde på grund af en svær urinvejsinfektion kombineret med en nyresten i den raske nyre. 

Henrik Mütze får konstateret kræft i nyren og fjernet 1/3 del af nyren, efter at han lige pludselig får høj feber og spor af blod i urinen, symptomer som fører til udredning i en kræftpakke. Han bliver efterfølgende erklæret 100 procent rask, men efter 10 måneder kommer kræften tilbage i knogler og bag øjnene. 

Alex Norrbohm fik allerede i 2009 konstateret kræft i nyren med spredning efter at have ignoreret symptomer gennem en længere periode og har lige siden været igennem lange behandlingsforløb med blandt andet immunterapi og forsøgsmedicin.

Men udover at programmernes medvirkende informerer imponerende konkret og præcist om deres oplevelser med symptomer, diagnosticering, kirurgiske indgreb, immunterapi, biologisk behandling og møde med sundhedsvæsnet og dansk kræftbehandling, så er det ikke mindst deres helt usentimentale, men samtidigt også meget åbne måder at berette om kræftsygdommen på, som gør serien af værdi, ikke kun for nyrepatienter, men også for mange andre typer af kræftpatienter og deres pårørende. 

Der bliver ikke stukket så meget under stolene her hos disse mennesker, som tydeligvist alle siger tingene, sådan som de synes, at de er. Dem, der skal have ros, får ros og anerkendelse, og de få, som skal have ris indkasserer også. Én af dem, der får taksigelser med på sin vej, er en kvindelig læge, som tilbød at køre Henrik Mütze hjem, da han meget pludseligt får diagnosticeret en stor svulst i hjernen bag øjet:

”Jeg var voldsomt chokeret. Hun tilbød at køre mig hjem, hun var et helt fantastisk menneske,” fortæller Mütze, der den dag var alene hos lægen, fordi han slet ikke havde forventet at skulle konfronteres med en alvorlig diagnose, efter at hans øjenlæge gentagne gange havde afvist, at hans hævede øje var noget særligt problem.

 For Poul Bøtter, Alex Norrbohm, Lis Prip og kun delvist for Henrik Mütze har forløbene været præget af strømlinede kræftpakker, som har sikret dem vejen til behandlinger og pleje: 

”Man bliver tryg, for man kan stille spørgsmål, og de havde styr på det. Det var faktisk meget imponerende,” siger Poul Bøtter om sit behandlingsforløb.

Fælles for de fire patienter er også, at de er rensede for forurettelse over deres sygdom, og alle har de blikket stift rettet mod at få det bedste ud af livet, mens de har det, og faktisk er de alle sammen rigtig glade for livet – kræft og nogen gange tunge bivirkninger til trods. Og fælles er også en ro ud båret af hvad, der virker som en taknemmelighed over fortsat at være her og kunne være sammen med de nærmeste, ægtefæller, børn, søskende og venner.

Henrik Mütze’s hustru, Jill, udtrykker det sådan: 

”Vores ægteskab er blevet mere dybfølt, vi er blevet mere opmærksomme på at gøre ting sammen. Vi har aldrig været sådan nogle, der holdt meget hånd, men nu er nærheden der, uanset om vi gå tur, eller er i biografen. At røre er blevet en stor ting. Vores hænder finder hinanden uanset, hvor vi er. Vi behøver ikke at sige noget, det gøre sker bare.”

Men under den fælles positive, humoristiske, ofte lattermilde og livsduelige paraply gemmer sig dog også forskellige individuelle strategier for det gode liv. For eksempel siger Poul Bøtter:

”Jeg har altid troet på, at der er en mening med, at vi er her, og at vi alle har nogen særlige evner, som vi skal hjælpe til med. Jeg vil fortsætte med at hjælpe med de evner, jeg har, at gøre noget positivt, som jeg nu kan, og så må man se, hvad kræften vil. Det må den jo om, men jeg håber da, at den holder sig i ro.”

Og fra Lis Prip lyder det: ”Jeg lever nok mere her og nu, jeg hænger mig mindre i småting, opvasken må klare sig selv, hvis der er noget, jeg og børnene gerne vil. Jeg tænker kun på fremtiden, og jeg synes, den ser lys ud for mig nu. Kræften er et kapitel, som er overstået.”

Alex Norrbohm og hans kone, Nina, har solgt deres hus og er flyttet i en to-værelses lejlighed i et område, hvor han er født, og hvor de trives, spiser sundt, går ture og motionerer:

”Sidder jeg bare i stolen, så er resultatet forudsigeligt,” fortæller Alex Norrbohm, der suppleres af Nina:

”Vi må jo gøre noget selv, for ellers hjælper medicinen jo ikke. Det nytter jo ikke noget at gå til lægen, hvis man ikke er indstillet på selv at løfte,” erklærer hun.

"Livet med nyrekræft”, som er udgivet af Pfizer, er befolket med lutter hjertegribende mennesker, som hver på deres vis er inde og røre ved livets kerne med fis og ballade, men også med en stor ydmyghed og alvor, som vi nok er rigtig mange, som godt kan lære af uanset vores helbredstilstand, eftersom serien nok så meget også handler om det meget komplicerede, men måske i virkeligheden meget enkle spørgsmål: hvilke værdier skal vi værdsætte højest i livet.