| | | | | |
 


Podcast sætter fokus på et svedigt problem

PODCAST: Der findes gode behandlingsmuligheder mod overdreven svedproduktion, men alt for mange er for tilbageholdende med at søge behandling, mener læge Charlotte Näslund Koch om lidelsen, som op mod 300.000 danskere lider af. 

Hun er læge ved Herlev og Gentofte Hospitals Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme og står bag en podcast, der skal udbrede viden om sygdomme og behandling af lidelsen.

”Mange patienter kommer ikke i behandling. Enten fordi de ikke ved, at det er en sygdom, og at der er hjælp at få, eller fordi de er flove og ikke vil fortælle om deres problem til nogen,” fortæller læge ved Herlev og Gentofte Hospitals Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme Charlotte Näslund Koch. Sammen med sygeplejerske Anna Krontoft har hun produceret podcasten Når man sveder mere end normalt, som har til formål at oplyse og skabe mere åbenhed om en sygdommen hyperhidrose, der ikke er livsfarlig, men kan være livsødelæggende.

”Det er synd for de patienter, der ikke får hjælp, for der er gode behandlingsmuligheder, uanset om der er tale om let, moderat eller svær hyperhidrose, ” siger hun.

Sygdom eller ej?

Podcasten fra Herlev og Gentofte Hospitals Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme informerer med facts og via en patientcase om en sygdom, som er relativt ukendt og tabuiseret ikke kun i befolkningen men også blandt en del fagfolk, og som forringer livskvaliteten for mange mennesker. Flere internationale studier og senest en dansk undersøgelse publiceret i oktober 2020, peger således på, at patienter med hyperhidrose er langt de hårdest ramte, når det gælder det sociale og arbejdsmæssige liv, sammenlignet med patienter med andre hudsygdomme som for eksempel psoriasis og eksem.

”Undersøgelser viser desuden, at kun ca. en tredjedel søger læge. Det siger måske noget om, at mange enten ikke ved, at der findes behandling eller vægrer sig ved at henvende sig til lægen med symptomer i risiko for at blive afvist,” siger Charlotte Näslund Koch og understreger, at det også kan være en udfordring at stille diagnosen, fordi det er en hel normal fysiologisk funktion at svede, og f.eks. store svedplamager til fitness, eller når man er nervøs, ikke er et sygdomstegn.

Genetisk disposition

Hyperhidrose kan opdeles i en primær udgave, hvor sveden optræder som en selvstændig sygdom, og en sekundær, hvor der er underliggende årsager som for eksempel anden sygdom, medicinsk bivirkning eller overgangsalder.

”Omkring 90 procent af patienterne med hyperhidrose har den primære form,” siger Charlotte Näslund Koch og understreger, at der er store individuelle variationer i intensitet og mængde, og i hvilke områder af kroppen, der rammes. Typisk er det armhuler, håndflader og fodsåler, der er problemet.

”Ved hyperhidrose er svedkirtlerne normale i antal, størrelse og udseende, og derfor tror man, at problemet ligger i selve stimuleringen af svedkirtlerne,” siger hun.

”Der er forskellige teorier om ætiologien. Muligvis er årsagen en dysfunktion af det autonome nervesystem, men mange hypoteser florerer. Vi ved desuden, at der er en markant genetisk disposition. Halvdelen af patienterne har et familiemedlem med samme problem, og man har fundet flere genetiske variationer, der disponerer for sygdommen.”

Langt med råd og vejledning

Let til moderat hyperhidrose kan ifølge Charlotte Näslund Koch ofte klares med råd og vejledning fra eksempelvis den praktiserende læge.

”Helt lavpraktisk findes der pads til at lægge i armhulerne, svedabsorberende såler til skoene og t-shirts i særligt svedabsorberende materiale,” siger hun.

”I håndkøb kan man købe præparater med aluminiumklorid som for eksempel Perspirex, der både findes som cremer og roll-ons. For at få den bedste effekt er det vigtigt, at præparaterne bruges ifølge vejledning. Perspirex skal smøres på om aftenen på helt tør hud, og vaskes af om morgenen. Nogle oplever irritation efter brug af disse topikale midler, og i så fald kan der suppleres med en mild steroidcreme, som den praktiserende læge udskriver. Egen læge kan også udskrive et antikolinergt lægemiddel (Ercoril), som nedsætter svedtendensen generelt på kroppen, men som kan give bivirkninger fx mundtørhed.”

Specialist behandling

Er problemet mere alvorligt, kan egen læge henvise til en hudlæge som har flere ”værktøj i værktøjskassen”. Iontoforese, strømbad, kan have god effekt på især fødder og hænder. Der er også andre tabletter med systemisk virkning, der kan afprøves. Virker intet af dette, eller er der kontraindikationer for ovenstående behandling, kan en henvisning til en hudafdeling være en mulighed.

”På vores afdeling behandler vi hyperhidrose på hænder og i armhuler med botulinum toxin på baggrund af kvantificerbare metoder, hvor vi måler, hvor meget patienten sveder,” siger Charlotte Näslund Koch.

”Botulinum toxin blokerer frigørelsen af acetylkolin og nedsætter dermed svedtendensen. Det sprøjtes i meget små mængder ind lige under huden i enten armhulerne eller på hænderne og virker i 5-12 måneder. Der kan være bivirkninger i form af smerter ved injektion eller påvirket finmotorik i hænderne i nogle uger efter behandlingen, men ca. 80-90 procent er tilfredse med effekten. En anden non-invasiv mulighed er mikrobølgemedieret thermolyse, (MiraDry), som er et alternativ til de få patienter som ikke har effekt af botox. Med denne behandling destrueres svedkirtlerne ved hjælp af opvarmning. Idéen er, at det skal være en permanent løsning, da disse svedkirtler ikke gendannes. Som bivirkning kan bl.a. ses nedsat hårvækst i området. Opgørelser viser, at op mod 90 procent af patientrene har blivende effekt efter 12 måneder.”

Udover de nævnte behandlingsmuligheder findes også kirurgiske behandlinger til de patienter, der ikke ellers kan hjælpes. Liposuction curettage, hvor svedkirtlerne fjernes eller sympatektomi med overskæring af den sympatiske grænsestreng er dog procedurer, der kun meget sjældent tages i anvendelse.

En barriere der kan fjernes

Uanset hvor hårdt patienten er ramt, er der således mange gode behandlingsmuligheder, som man ifølge Charlotte Näslund Koch skal blive bedre til at kende og benytte sig af, fordi sygdommen kan påvirke livet negativt både fysisk, psykisk og socialt.

”Vi ved, at hyperhidrose er en lidelse, der kan påvirke livskvaliteten og der ses desuden en øget forekomst af angst og depression,” siger hun.

”Hos de fleste debuterer sygdommen, når de er mellem 14-25 år. Det er jo vigtige, følsomme og formative år, som har betydning både for uddannelse, karriere og partnervalg. Det er også typisk yngre patienter, der kommer hos os. Det kan jo både skyldes, at sygdomme bliver mindre belastende med tiden, og at man lærer at leve med den, men vi tror også at der kan være tale om en spontan regression med årene. Jeg håber på mere viden og større åbenhed om, at hyperhidrose er en sygdom, der kan behandles, og at patienterne ikke behøver at møde fordomme som for eksempel, at den øgede sved skyldes manglende hygiejne.”