Medierne har stor betydning for, hvordan vi opfatter psykisk sygdom

MEDIER: Mediernes positive omtaler af psykisk sygdom er steget en smule, og det samme er antallet af omtaler, som henviser til konkret hjælp i forhold til selvmordstanker. Men antallet af stigmatiserende omtaler har ikke ændret sig, og en tredjedel af alle omtaler vedrørende psykisk sygdom er fortsat stigmatiserende.

Det viser en ny rapport, lavet af Infomedia og udført for Landsindsatsen EN AF OS, der er forankret i Sundhedsstyrelsen. EN AF OS arbejder for at imødegå stigmatisering og fremme tolerance og åbenhed over for mennesker med psykisk sygdom.

Omkring halvdelen af os vil få en psykisk lidelse i løbet af livet, som også vil påvirke vores pårørende. Men selvom psykisk sygdom således er almindeligt, fylder negative og stigmatiserende omtaler af mennesker med psykiske lidelser og psykisk sygdom generelt stadig meget i det danske mediebillede, viser analysen af mediedækningen af psykisk sygdom i danske webmedier i 2021. En tilsvarende analyse blev foretaget i 2019.

Den nye analyse kortlægger i hvilke sammenhænge, psykiske lidelser nævnes samt hvor og hvor ofte, medierne bringer historier om emnet. Rapporten afdækker derudover i hvilken udstrækning, medierne bringer et positivt, neutralt eller negativt billede af psykisk sygdom, hvilke organisationer, der er særligt fremtrædende, når mennesker med psykisk sygdom omtales og hvilke temaer, omtalen udspringer af.

”Negativitet og stigmatisering følges i nogen grad. Der er fortsat sammenhæng mellem negative omtaler og stigmatiserende omtaler specielt inden for krimistof,” skriver Infomedia, der påpeger, at større jyske dagblade er de medier, som bidrager mest til det stigmatiserende billede, mens de landsdækkende webmedier gør mindst.

I vurderingen af, om en artikel er stigmatiserende eller ej, har Infomedia set nærmere på sprogbrugen. Omtales psykisk sygdom som attribut til personens karakter, er dette kodet som ikke stigmatiserende. Er personen omtalt som værende sygdommen er omtalen vurderet som stigmatiserende. Udtrykker en artikel en forudindtaget fordom om psykisk sygdom, som for eksempel at psykisk sygdom er lig med kriminalitet, er pågældende artikel kategoriseret som stigmatiserende.

Ifølge analysen er en tredjedel af alle omtaler vedrørende psykisk sygdom stigmatiserende, og det samme er mere end halvdelen af alt krimistof vedrørende psykisk sygdom:

”Medierne har generelt en tendens til at være mere stigmatiserende i forbindelse med personlige og konkrete fortællinger, end når der er en faglighed eller et politisk aspekt involveret," fastslår Infomedia, der dog vurderer, at corona dog været med til at skabe et mere positivt fokus på psykiatrien:

”Medierne har haft mere fokus på psykisk velbefindende og psykisk sygdom i 2021, end det var tilfældet i 2019. Det er specielt covid-19’s betydning for vores psykiske helbred både set i børne-, unge- og voksenhøjde, der har været fokus på som et gennemgående tema, men også vold på bosteder og dermed rammerne for de ansatte har været i mediernes søgelys,” skriver infomedia og fortsætter:

”Angst, depression og selvmordstanker er de tre områder, som fylder markant mest i omtalerne i 2021. Selvmordstruet eller selvmordstanker fyldte en fjerdedel af den politiske debat, som omhandlede et fokusområde. Angst og depression er til gengæld blevet brugt i debatten om arbejdsmarkedet og dets vilkår enten direkte eller indirekte gennem personlige fortællinger.”

Og netop personlige fortællinger kan ifølge Infomedia udgøre en stor forskel, men selv artikler og personlige beretninger, som er skrevet i en positiv tone, kan ifølge Infomedia paradoksalt nok alligevel ofte i den sidste ende slutte med at være stigmatiserende:

”Stigmatisering og tone er to forskellige parametre og hænger ikke nødvendigvis sammen. Selvom der ofte forekommer overlap specielt mellem stigmatisering og negative historier i forhold til kriminalitet, ser vi også generelt i rapporten, at der er flere positive historier, som fortsat er stigmatiserende,” fastslår Infomedia, der henviser til en række personlige fortællinger fra blandt andre influencer Fie Laursen, landstræner Kasper Hjulmand og journalist tv-vært Mikkel Frey, der alle stod frem med deres personlige fortælling om egen eller nære pårørendes psykiske sygdom for at bidrage til øget åbenhed herom, men som alligevel ikke undgik stigmatisering:

”Personlige fortællinger nedbryder tabuer, men ikke stigmatisering. Selvom de personlige fortællinger nedbryder tabuer og i sin forskellighed kan skabe identifikation hos forskellige målgrupper, er de ikke alle med til at nedbryde stigmatiseringen, da 41 procent af de personlige fortællinger indeholder stigmatisering,” oplyser Infomedia, som skriver, at flere end 40 procent af de større jyske mediers omtaler har et stigmatiserende element.

Definition af stigma

Stigmatiserende: Når artiklen giver udtryk for stereotypiske opfattelser af personer med psykisk sygdom ved for eksempel at kæde kriminalitet/vold til psykisk sygdom - før man overhovedet ved noget om gerningsmanden. Stigmatiserende artikler kan også have et sprogbrug, hvor personer, som er ramt af psykiske lidelser, blot benævnes som deres sygdom fe.sk. ‘den skizofrene…’.

Ikke stigmatiserende: Når artiklen ikke sætter lighedstegn mellem personer og psykiske lidelser, indeholder stereotypiske og/eller fordomsfulde informationer. Artikler, som i sin essens er afstigmatiserende, men indeholder et enkelt stigmatiserende udtryk, vil være kategoriseret som ‘ikke stigmatiserende’.