Sociale medier er blevet et stigende vigtigt værktøj for utilfredse ansatte i sundhedsvæsnet

MEDIER: De sociale medieplatforme havde afgørende betydning for sygeplejerskernes gentagne og voksende nej’er under overenskomstforhandlingerne. Det erkender aktivistbevægelsen Foreningen af Danske Sygeplejersker og sygeplejerskernes fagforening Dansk Sygeplejeråd (DSR).

"Det er alvorligt," sagde sygeplejerskernes formand Grethe Christensen på et pressemøde i juni, hvor hun fremlagde resultatet af urafstemningen om sygeplejerskernes overenskomst. For stemmeprocenten var høj - tre ud af fire sygeplejersker havde stemt - og det lille nej fra første gang, at de stemte om overenskomsten, var vokset til et stort nej. 66,7 procent afviste forligsmandens mæglingsforslag. Den anden faggruppe i Sundhedskartellet, som Grete Christensen forhandlede for, var radiograferne. 68,2 procent af dem sagde ja.

Sygeplejerskerne skulle herefter i strejke, radiograferne ikke.

Når antallet af sygeplejersker, som stemte imod deres egen fagforening, voksede fra at udgøre under halvdelen af de afgivne stemmer til at blive to ud af tre, skal man forstå mobiliseringen af nej-stemmer. For den skete i lyset af mange sygeplejerskers brug af de sociale medier, mener både næstformand i DSR, Dorthe Boe Danbjørg, og forkvinde og administrator for græsrodsbevægelsen Foreningen af Danske Sygeplejersker, Marietta Annie Petersen. Sidstnævnte er også sygeplejerske på Regionshospitalet Silkeborgs  intensivafdeling og administrator på bevægelsens flittigt besøgte digitale Facebookkampagne "Sygeplejersker er mere værd", som blev sat i søen inden stiftelsen af græsrodsbevægelsen. 

”Der er ingen tvivl om, at de sociale medier har været vores hovedplatform. Vores deling og spredning af viden, data, links, erfaringer, dialog og debat ville aldrig på samme måde have kunnet trænge igennem de traditionelle medier, men har udgjort en kæmpe mobiliseringskraft for os,” forklarer Marietta Annie Petersen, der indrømmer, at det store nej til mæglingsforslaget kom bag selv på hende:

”Selv om modstanden også er udtryk for, at mange sygeplejersker mener, at fagforeningen slet ikke har forstået udfordringernes omfang ude på arbejdspladserne, så tror jeg alligevel ikke, at det var blevet nej til mæglingsforslaget - og i hvert fald ikke så stort et nej - hvis vi ikke havde haft de sociale medier. Det bør mane ikke kun til refleksion, men også til selvransagelse i vores fagforening, som har så mange midler at kommunikere med, at så mange føler, at de ikke bliver hørt eller set,” siger hun. 

"Vrede er en stærkt mobiliserende kraft"

Næstformand i DSR, Dorthe Boe Danbjørg, er enig i, at Facebook har spillet en stor rolle for forhandlingernes forløb og mener da også, at foreningen skal lære heraf:

”Facebook har på godt og ondt engageret og mobiliseret. Vrede er en stærkt mobiliserende kraft med en styrke, som vi har haft svært ved at hamle op med på Facebook og andre sociale medier, hvor det er følelser, der hersker, og hvor vi nemt kommer kommunikationsmæssigt til kort, når vi for eksempel forsøger at kommunikere mere komplekse og derfor nuancerende fakta ud,” siger hun og uddyber:

”Jeg siger ikke hermed, at vores medlemmer stemte forkert, men jeg erkender, at vi ikke har været gode nok til at kommunikere på de sociale medier. Og at vi nu som fagforening har en opgave i forhold til at blive meget bedre til at kommunikere budskaber ud, som virkelig rammer. Men det skal ske på en måde, hvor vi ikke helt glemmer samtalen og vigtigheden i at mødes ansigt til ansigt for eksempel i vores lokale foreninger. Uanset, at kraften i de sociale medier er vigtig at forstå.” 

Viral kampagne blandt læger

Men det er i sundhedsvæsnet ikke kun sygeplejerskernes fagforening, som har oplevet de sociale mediers nogle gange meget voldsomme, uforudsete og akutte mobiliseringskraft.  Det samme har for eksempel Lægeforeningen, der pludselig blev sat under, hvad der kunne ligne et medlemspres med den sociale mediekampagne "Det kunne have været mig", efter at Landsretten i august 2017 omstødte byrettens frifindelse af en kvindelig uddannelseslæge i forbindelse med en patients død i 2013 på Svendborg Sygehus.

Landsretsdommen gav anledning til vrede blandt danske læger, hvor tusindvis af medicinstuderende og læger aktivt støttede op omkring den dømte kollega i den virale kampagne og i øvrigt rettede hård kritik mod Styrelsen for Patientsikkerhed, som lægerne mente, var helt uden indsigt i de rammer, som læger arbejder under, og som desuden var dem, som havde bedt anklagemyndigheden anke byrettens frifindelse. 

To måneder senere, i oktober 2017, gik Lægeforeningens daværende formand Andreas Rudkjøbing i medierne og støttede kampagnen blandt andet ved at forlange, at sagen blev prøvet ved Højesteret, eftersom lægen uretmæssigt var blevet gjort ansvarlig for rammer skabt af sundhedsvæsnets ledere.

Lægeforeningens nuværende formand, overlæge Camilla Rathcke, siger om sagen:

”De sociale medier og de mange platforme og kanaler betyder jo, at man kan nå sine medlemmer på mange måder og omvendt. Og at nyhedsstrømme og debatter ikke nødvendigvis holder fri, men kan accelerere på alle tidspunkter af døgnet. Så vi er meget opmærksomme på ytringer i de medier, for det er jo også en måde at få input fra medlemmernes virkelighed, fornemme tyngde og bundklang i de problemstillinger, der rejses, og på den måde også vurdere, om der er rum for forbedringer, eller noget vi kan gøre som forening,” siger hun og uddyber:

”Der var jo dengang medlemmer, som mente, at vi ikke var hurtige nok til at rykke ud i forhold til "Det kunne have været mig"-kampagnen. Måske fordi de ikke vidste, hvad der foregik i foreningsregi i kulisserne, måske fordi vi ikke var gode nok til at kommunikere det ud. Og fordi det var en svær sag, også for foreningen, som der ikke lå en god drejebog til for, hvordan det skulle gribes an.

"Men medlemmerne pegede på reelle problemer, som vi lagde mange kræfter i at finde løsninger på. Det er jo en sag, som viser, hvordan energien i lægers græsrodsbevægelse og aktivisme blandt andet på de sociale medier kan forenes med vores forenings mandat og lettere adgang til de bonede gulve i for hold til at opnå positive resultater. Det kan være utroligt udbytterigt, så længe alle sager ikke bliver aktivistiske, for så mister aktivismen sin vægt,” forklarer Camilla Rathcke, der tilføjer:

”Men det er også klart, at de sociale medier for sundhedsvæsnet som sådan selvfølgelig kan have en bagside, for enhver aktivisme rummer potentialet til at blive politisk uregerlig, da den i sagens natur ikke er forankret i samfundets institutioner eller foreninger. Eller hvis usandheder og misforståelser bliver til virale brande. Men det må man tage med, for det er jo et vilkår, og der er fordele og ulemper ved alting,” siger Camilla Rathcke.

"Sundhedsplatformen? Nej tak"

Én af de aktivistiske kampagner, der ikke har været og ikke er sådan at styre og regere, og som sundhedsvæsnets ledere længe har skullet finde ud af at tumle, er den virale kampagne, "Sundhedsplatformen? Nej tak", som stort set dagligt kritiserer Region Sjællands og Region Hovedstadens kontroversielle, digitale styringssystem, Sundhedsplatformen. En kritik mod de regionale arbejdsgivere, der ikke har villet dø trods de to regionsledelsers utallige og magtanvendende, men alligevel kun mere eller mindre vellykkede forsøg på at tale kritikken ned.

Administrator, psykolog Flemming Bang Rasmussen, der udover at være daglige bruger også er uddannet superbruger til Sundhedsplatformen, siger herom:

”Der er ingen tvivl om, at de sociale medier, det vil sige vores hjemmeside, men især vores Facebooksite "Sundhedsplatformen? Nej tak", har været en kæmpe styrke i vores kommunikation om Sundhedsplatformens mange mangler. De store traditionelle medier har jo ligeså stille og roligt tabt interessen. Og vi har da også nogle gange selv talt om, hvorvidt det var tid at lukke ned i lyset af regionernes manglende lydhørhed. Men det har vi ikke gjort, for de sociale medier betyder jo, at vores medlemmer hele tiden kan udveksle deres akutte og værdifulde erfaringer om systemfejl og deres konsekvenser for patienterne. De sociale medier er derfor dem, der giver os muligheden for alligevel at følge tingene til dørs,” forklarer Flemming Bang Rasmussen om kampagnen, som 11.oktober bliver tilført endnu mere liv, når forlaget FADL udgiver bogen "Destruktiv Digitalisering", blandt andre skrevet af nogle af kampagnens vigtige stemmer, professor og overlæge Jacob Rosenberg og overlæge Niels Bentzon.

Ekspert: Arbejdsgiverne bør selv bygge kanaler op

At de sociale medier udgør en stigende udfordring for sundhedsvæsenets ledelser ikke i forhold til patienter, men også i relation til ansatte er kommunikationsekspert Astrid Haug, der hjælper organisationer og virksomheder med at overleve i en digitale verden, enig i.

Astrid Haug, der netop har udgivet bogen "Unmute – det digitale lederskab", opfordrer sundhedsvæsenets ledere til blandt andet at lære af store erhvervsvirksomheder:

”Èt af de kontroversielle temaer på de sociale medier er jo selvfølgelig på den ene side hensynet til den ytringsfrihed, som vi i vores demokrati vurderer som meget vigtig og så på den anden side arbejdsgivernes loyalitetskrav til medarbejderne. Og når man som arbejdsgiver benytter de sociale medier også til dialog med arbejderne, risikerer man jo at se ytringer, som man måske ville ønske, at man slet ikke havde set, så det er ikke altid nemt, for det kan blive en ulempe at være ven med sine medarbejdere. Der kan jo være tale om deciderede interessekonflikter,” siger hun og uddyber:

”Mit råd til sundhedsvæsenets ledere både på det lokale og regionale niveau er at sørge for ikke at være i defensiven. At lære af de erhvervsvirksomheder, for hvem det gælder, at de formår at udnytte de sociale medier til både stærke dialoger med medarbejderne og til stærke fortællinger om sig selv. Arbejdsgiverne har jo ligeså god adgang til de mange sociale medier, som deres medarbejdere har, og bør selv bygge stærke kanaler op, som de kan bruge til at sætte egne dagsordner og få egne narrativer ud.”