Overlæge Kristoffer Marsås far er netop død: Jeg oplevede mig forbundet til andres sorg i musikken

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

Hvilken god kulturoplevelse har du senest haft?

”Jeg ved ikke, om det var en god kulturoplevelse i traditionel forstand, men det var en betydningsfuld oplevelse. I forbindelse med min fars død i slutningen af august kørte jeg hjem fra Fanø i en natlig sensommerstorm. Der var torden og lynild, regn og storm.

Jeg satte Albinonis ’Adagio’ på. Jeg lyttede til dette vidunderlige stykke musik. Det er musik fra dengang, hvor numre måtte vare længere end 2,5 minut. Hvor der var tid til at bygge musikken op og lade den udvikle sig igennem nummeret. Hvor mennesker kunne vente på, at ting tager tid. Dette blev vigtigt for mig, da min far døde af Alzheimers og dermed døde en stille død over længere tid. En værdig død på et plejehjem som gav han respekt og omsorg, og med hans elskede kone ved sin side.  Musikstykket har en dyb fin melankoli, som gennemskæres af, hvad der for mig blev bølger af sorg.

Det fik mig til at huske, at både musik, sorg og andre følelser kan leve på tværs af tid. Mennesket har gennem alle tider mistet deres forældre. Jeg oplevede mig som forbundet med andre i netop at høre sorg ind i dette nummer, og det var som om, komponisten talte til mig, og musikken lod mig forstå mig selv. Det er dét, den tidløse kunst kan.”

Hvilken bog/film/musik kan du anbefale til familie og venner?

”Jeg har lige læst en fantastisk bog om menneskets oprindelse. De tidlige mennesker, jægere samlere og andre urmennesker. Det lyder kedeligt og teoretisk. Men bogen ’Altings begyndelse - en ny historie om menneskeheden’, der er skrevet af David Graeber og David Wengrow, er alt andet end kedelig. Det er et farvestrålende vidnesbyrd om, hvad mennesker er. Bogen rystede mig i erkendelsen af, hvor lidt jeg vidste om de tidlige mennesker.

Jeg tror, vi er mange som simpelthen er uvidende om de avancerede kulturer og den sociale organisering, som vi bygger vores samfund på. De tidligere mennesker var ikke bare ’ædle vilde’ eller ’dyriske primitive’, de var mennesker med alle de nuancer, vi mennesker nu engang har. De udviklede kæmpe bygningsværker som Stonehenge, men jeg vidste intet om Poverty Point. Det er et kæmpemæssigt bygningsværk i Louisiana, USA og er bygget tusindvis af år før år 0. Massivt mange mennesker må have lavet en koordineret indsats for at skabe disse bygninger. De tidlige mennesker havde udviklet sociale strukturer, som var bolværker mod konge og tyranner. De have tænkt sig godt om og talt længe ved bålet om, hvordan de kunne lave et samfund, de kunne være lykkelige i. ”

Hvilken bog/film/podcast vil du anbefale til kolleger, fordi den er relevant for sundhedsområdet?

”Bogen ’Jeg er her jo – kald mig aldrig Tønder-pigen igen’ af Pia Møller Søe og Zandra Berthelsen er en af en de mest rædselsvækkende bøger, jeg nogensinde har læst. Det er en afgørende vigtig bog, fordi den fortæller os om lidelse, og hvordan man kan leve med lidelse. Den handler om en ung kvinde, der i sin barndom blev udsat for de mest forfærdelige seksuelle og psykologiske overgreb. Det vigtige i bogen er dog ikke beskrivelsen af overgreb, men hendes beskrivelse af livet bagefter. Hvordan kan vi som velfærdssamfund og sundhedsvæsen blive bedre til at lindre den lidelse, hun har med sig i resten af hendes liv? Det er vigtigt at forstå, at den eksistentielle lidelse, hun beskriver, ikke er unik for hende. Hendes livs voldsomhed er unik, men den eksistentielle lidelse er kendt. Hun taler om værdighed, kontrol og håb. Det er begreber fra den eksistentielle psykologi. Vi skal som sundhedsvæsen blive bedre til at forstå, anerkende og lindre netop eksistentiel lidelse. Fordi den også er der hos syge og skrøbelige. Vi genfinder den eksempelvis i undersøgelser af ældre, som ønsker at dø, også selvom de ikke er ved at dø. Årsagen til den eksistentielle lidelse er naturligvis meget forskellig. Jeg tror, at netop at lindring af eksistentiel lidelse bliver en del af fremtidens sundhedsvæsens møde med skrøbelige og multisyge. Derfor er det vigtigt for os, der arbejder med syge og lidende, at forstå, at lidelse er langt mere end de fysiske symptomer.”

Har du selv forsøgt dig udi det kunstneriske?

”Jeg har skrevet historier og har faktisk, under medicinstudiet, lykkedes med at sælge et manuskript til en musical om Asta Nielsen. Glæden var stor, og min karriere som læge var i fare. Men kort før vi skulle i gang, gik Amager Scenen konkurs. ”And the rest is history”, som man siger… Læge blev jeg. Min drøm er dog stadig at skrive romaner, når jeg går på pension. At fortælle historier, som kan vække følelser som glæde, sorg, frygt og håb. Og ikke kun, som nu, at skrive videnskabelige tekster, som bestemt ikke vækker andet end viden, på en god dag.”

Kristoffer Marså, 52

• Ny overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen per 1. september
• Tilknyttet plejehjemmet Dagmarsminde med formålet at udvikle en lindrende tilgang til mennesker med demens
• Tidligere cheflæge på blandt andet Afdeling for Multisygdom, Nordsjællands Hospital
• Speciallæge i lungemedicin og fagområdespecialist i palliativ medicin, kandidatgrad fra Københavns Universitet
• Klinisk og forskningsmæssig erfaring med patientcentreret tilgang, pårørendeinvolvering og personaleudbrændthed
• Modtager af Dansk Selskab for Intern Medicins uddannelsespris 2024