| | | | | |
 

Ifølge anmeldere i USA, hvor filmen har været vist, spiller både Olivia Colman og Anthony Hopkins bedre end nogensinde.

Oscar-kandidat om Alzheimers udråbt som mesterværk

FILM: I filmen The Father oplever seeren på egen krop gennem skuespilleren Anthony Hopkins, hvordan det føles, når man på grund af Alzheimers sygdom taber sin hukommelse i småbidder og mister forstanden, fordi virkeligheden splintres i atomer, som man ikke mere kan få til at passe sammen.

Da seeren første gang møder Anthony (Anthony Hopkins), er han en tilsyneladende velholdt 80-årig i en smagfuld London-lejlighed. Men da hans midaldrende datter, Anne (Olivia Colman), ankommer for at fortælle ham, at hun flytter til Paris for at indgå et nyt forhold, eskalerer han fra forvirring til direkte kaos.

Anne er bekymret, for Anthony har lige skræmt sin seneste omsorgsperson væk efter at have beskyldt hende for tyveri, og hun skal finde en ny hjælp til sin far, inden hun rejser. Og Anthony, der nu for alvor begynder at miste kontrollen, klæber sig ulykkeligt til sit ur for at få styr på tid og dage. Men morgener bliver pludseligt til aften for ham i løbet af et morgenmåltid. Og minder, ansigter, steder blandes i et virvar af løsrevne forvirrede tanker, urolige følelser og ubehagelige fornemmelser styret af sygdommen.

Filmens instruktør, den franske forfatter og filminstruktør-debutant Florian Zeller, der har baseret sin film på et prisbelønnet teaterstykke med samme titel, som han skrev i 2012, har selv oplevet Alzheimers sygdom på nærmeste hold, eftersom hans bedstemor blev dement, da han var 15 år. Om sin film, der tidligere på året blev vist på filmfestivalen, Sundance, fortæller han: 

”Seeren er inde i hovedpersonens hoved og oplever forfærdelse og forvirring som ham, han er ikke bare en kedelig tilskuer til en historie, der ikke vedrører ham. Denne gang har publikum en aktiv rolle, mærker hans desorientering på deres egen hud og ønsker som han at rekonstruere historien som et puslespil, men brikkerne glider ud af deres hænder. Vi kender ham, vi ser ham i hans stue, og vi er sikre på, at han er hjemme hos sig selv, men på et tidspunkt begynder vi at tvivle selv på det, vi føler os sårbare og ofre for begivenhederne nøjagtigt, som han gør.”

The Father, der i høj grad fokuserer på relationen mellem den ulykkelige datter, som forgæves kæmper med konstant at hjælpe sin stadigt mere demente far, der enten ikke vil eller måske slet ikke kan finde ud af at tage imod hendes hjælp. Hvorfor han ikke vil hjælpes ved vi ikke, for i filmen følger vi farens perspektiv, og hvad han ikke ved, ved vi heller ikke.

Filmen er nomineret til nogle af Oscaruddelingens vigtigste seks priser, nemlig bedste film, bedste skuespiller, bedste kvindelige birolle, bedste adapterede manuskript, bedste filmredigering og bedste produktionsdesign.

Samtidigt med, at faderen falder fra hinanden, ser man dog også, hvordan datteren bliver mere og mere nervøs og desperat i takt med, at han får det ringere, og hun derfor sjældnere og sjældnere slår til på trods af sin store umage.

I The Father sker der ingen transformation af sygdommen, her sker ingen lykkelig forløsning af følelser. I stedet er det en film om en far og en datters uro, forvirring og forfærdelse over, hvad sygdommen gør ved dem begge. Alt imens de hver især forsøger at finde ud af, hvad de skal stille op. Eneste formildende omstændighed ved The Father er ifølge anmeldere i USA, hvor filmen har været vist, at både Anthony Hopkins og Olivia Colman spiller bedre end nogensinde, og at filmen er et mesterværk, og derfor har mere end fortjent sine nomineringer.

Prisuddelingen, der er blevet corona-forsinket, sker 25. april - næsten tre måneder senere end sidste års ceremoni. Herefter forventes The Father at komme til Europa.