| | | | | |
 

Foto: Netflix

Chokerende dokumentar: CRISPR er i gang med at forandre vores liv

 
 
 
 
 

DOKUMENTAR: Den berømte gensaks, CRISPR, kan redde os fra genetisk nedarvede sygdomme, malaria, Lymes disease og i det hele taget fra os selv, hvis vi vil have børn, som er stærkere, sundere og klogere end os selv.

Nogle forskere er allerede i fuld gang med den genetiske optimering, andre forskere ligger søvnløse af rædsel over  fremtiden, og imens har bio-hackere fuldt drøn på i garager og udhuse med den nye teknologi som gør det billigt, hurtigt og nemt at redigere i gener på mennesker, dyr og planter, fremgår det af en ny dokumentarserie, Unnatural Selection, fra Netflix.

Gennembruddet for CRISPR skete, da forskere for fem år siden identificerede et protein i bakterier, der kan klippe i DNA, og som benytter en RNA-sekvens til at genkende, hvor DNA'et skal klippes. Forskerne kan efterfølgende bestemme, om de vil have cellerne til at reparere bruddet i genomet, eller om de selv vil bestemme, hvad der skal erstatte bruddet ved at indsætte en ny given gensekvens. Tidligere var forskere nødsaget til at designe hele proteiner fra bunden, hvis de skulle klippe i DNA. En procedure som var både kostbar og langsommelig. CRISPR er derimod billigt og let tilgængeligt.

Vores DNA, essensen af liv, kan altså således nu ændres ved et mindre snuptag på grund af kortlæggelsen af det menneskelige genom og opdagelsen i 2014 af gensaksen Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats, CRISPR, som kan klippe stykker ud af vores DNA. Stykker som ovenikøbet kan erstattes med DNA fra et andet menneske.

Og hvis man tror, at det kun lægeverdenens hvidkitlede genetikere og forskere i de multinationale medicinalindustriers laboratorier, som har travlt i disse dage med at bruge gensaksen under regulerede forhold og vinde kampen om de nye teknologier, så kan man godt tro om igen. Såvel helt almindelige mennesker med interesse for biologiske eksperimenter og entreprenørskab såvel som lægeklinikker i for eksempel Ukraine og USA er allerede i sving med at klippe og klistre uden for al lov og ret, så forældre for eksempel frit kan vælge, om deres børn skal have blå eller brune øjne. Eller om forældrenes genmaterialer skal erstattes med udvalgte gener fra en donor.

Men kan vi styre, hvad den kun få år gamle genteknologi bliver brugt til? Nej, det kan vi ikke, for fremtiden er her allerede nu, er det helt klare svar, som man sidder tilbage med efter at have set programseriens aldeles forskrækkende fire programmer, hvori der optræder en lang række internationale forskere og læger, biohackere og syge patienter og pårørende, som alle udlægger vores nye virkeligheds pro et contra. En eksisterende virkelighed som mest af alt minder om en dystopisk sciencefiction film.

Joe Egender og Leeor Kaufmann, som er seriens to amerikanske tilrettelæggere, var da også i gang med at researche til et science fiction manuskript, da de stødte på en artikel om CRISPR og fandt ud af, at virkeligheden overgik deres fantasi, og derfor besluttede, at de hellere ville lave en dokumentarfilm om CRISPR:

”Det her er begyndelsen på en ny revolution. Det øjeblik, hvor vi begyndte at tale med mennesker herom, forstod vi, at der er så mange ting, som forandringer i DNA kan påvirke. Uanset om det handler om medicin, miljø eller åbenlyst design af dyr, planter og mennesker. Det her er ikke bare videnskab, det er faktiske ting, som foregår,” udtalte de to tilrettelæggere i forbindelse med seriens premiere midt i oktober.

Selv om det er svært at tro egne øjne og øren, når man ser Unnatural Selection, er de fire programmer af hver en times varighed fint balancerede. De formår at vise både de mange højt estimerede forskeres og eksperters bekymringer samtidig med, at programmerne også demonstrerer syge menneskers, klimaforkæmperes og afrikanske lægers håb om fremtidig eleminering af arvelige sygdomme, miljøproblemer, epidemier, rotteplager og sygdomsplager som for eksempel malaria ved hjælp af genteknologisk manipulation af DNA.

En styrke - om end en nok så skræmmende styrke - ved programmerne er, at det er lykkedes de to tilrettelæggere at få en række estimerede forskere til at medvirke, som selv enten har været med til at udvikle CRISPR, eller som arbejder med det i dag. Forskere som har ben i begge lejre, forskere som ikke mere er i tvivl om, at CRISPR virker, men som nu ligger søvnløse og udtrykker alvorlige bekymringer over, hvor teknologien kan føre os hen som menneskehed.

Blandt disse ambivalente, men samtidigt førende forskere, er Dr Kevin Esvelt, som har været med til at opfinde processen gene drive, hvor han overfører særlige gener til en hel population. På den ene side håber han, at genteknologien kan dæmpe op for en del af konsekvenserne af klodens klimaforandringer, men er på den anden side også samtidig fuld af rædselsscenarier:

”Udsigten til en bølge af genmodificerede hvad-som-helst, som rammer generation efter generation, og som trænger sig gennem byer, lande og kontinenter er er fuldstændigt skrækindjagende”, siger Esvelt, som selv lige nu er i færd med at udrydde rotter i New Zealand og DNA-manipulere mus, så de ikke smitter med Lymes i Massachusetts i USA. Også den amerikanske forsker, Jennifer Doudna ved University of California, Berkeley, som var den første til at udvikle CRISPR som et gen-redigeringsværktøj, er blevet bange for sin egen skygge, og bruger i dag en del af sin tid på at advare mod anvendelsen af sin egen teknologiske opfindelse og misbrug heraf samtidigt med, at hun forsker videre.

Og forskerne er ikke alene med deres advarsler. Miljøforkæmperen Jim Thomas sammenligner CRISP med opfindelsen af atombomben, mens andre advarer mod at overgive kontrollen af hele verdens natur, dyr og menneskehed til de globale multinationale selskaber og andre igen mod medicinalselskabernes muligheder for monopol på teknologien og efterfølgende millionpriser for de nye behandlingsmetoder.

Og netop de høje priser for de kommende nye behandlinger er også baggrunden for de meget aktive bio-hackere, som programmerne også er kommet helt tæt på i deres primitive køkkener og garager. Bio-hackerne føler, de er på en humanitær mission på vegne af de mange amerikanske borgere, som er uden sundhedsforsikringer. Og optændte af den manglende retfærdigheds harme arbejder de lige nu på at udbrede genmanipulerende selvhjælps kit ikke blot til syge patienter, men også til for eksempel hundeejere, som vil optimere deres husdyrs genetiske makeup ved hjælp af CRISPR manipulation af dyrenes sæd. Et forretningsområde som er uden regulering og kontrol, hvor en ny DNA-saks ikke koster meget mere end 100 kroner, og hvor hackerne i filmen blandt andet har travlt med at udvikle en hjemmelavet genmodificeret kur mod H.I.V.

Hvis man forventer, at programmerne nørder omkring CRISPR, og at det er her, man kan få svar på, hvorvidt det kan være kræftfremkaldende at anvende gensaksen CRISPR/Cas9, eller om det er sikrere at anvende en nyere gen-saks, så bliver man skuffet. Det er de store linjer som programmerne fokuserer på: Hvem er vi, hvad kan vi, og hvad bør vi gøre? Skal vi overhovedet, og hvem skal i givet fald bestemme, hvad vi vil gøre, og hvor stor vægt skal vi tillægge, at vi ikke kender konsekvenserne af nedarvede genetiske manipulationer? hører til de spørgsmål, som programserien forsøger at rejse, men ikke nødvendigvist besvares. For hvordan svarer man tilhængerne, som mener, at syge menneskers ret til teknisk mulige behandlinger og udryddelse af alle genetiske sygdomme og sundhedsfarlige dyr til hver en tid har første ret? Og hvordan svarer man kritikerne, som frygter, at teknologien vil medføre øget ulighed imellem mennesker, og at både menneskeheden og kloden risikerer et evolutionært og økologisk kollaps?

Svar og løsninger blafrer i vinden, men én ting er alle i og bag programmerne enige om: Ånden kan ikke lukkes ind i flasken igen. Det er godt nok uhyggeligt.

 

  • unaturlig udvælgelse
  • Miniserie i 4 afsnit
  • Varighed: Godt en time pr. afsnit
  • Netflix