Netflix-serie hylder sundhedspersoner, som arbejder mod virussmitte

STREAMING: Ny doku-serie fra Netflix viser influenzaepidemiers og pandemiers helte i kamp mod virusudbrud. Forskere, læger, dyrlæger og andre sundhedspersoner som kæmper for at undgå, at virussygdomme fører til global død og ødelæggelse – nogle af dem med deres eget liv som indsats.

Serien "Pandemedic - How to Prevent an Outbreak", som Netflix lancerede 22. januar i form af en serie på seks programmer, undersøger det globale sundhedsvæsen og diskuterer de mulige kilder til influenzavirus, der vil kunne forårsage en verdensomspændende pandemi. Samt ikke mindst, hvorvidt vi overhovedet vil være i stand til at styre en pandemi.

Programmerne, der er lavet i 2019, handler således ikke om Coronavirus trods Netflix’ lancering netop i de dage, hvor det blev klart, at et nyt virus var i udbrud i Kina. Men der er alligevel masser af information at hente om, hvordan virus springer fra dyr til mennesker, hvordan virus spreder sig, hvordan vi behandler de af os, som bliver meget syge heraf, og hvordan sundhedsvæsner agerer, når farlige virus er på spil. For som det flere gange betones i programmerne, så er det ikke et spørgsmål om hvorvidt, der kommer en ny pandemi, men kun om hvornår.

At verden har brug for et globalt permanent værn mod pandemier står lysende klart, når man har set programmerne. Men desværre er det lige så tydeligt, at dette beredskab på ingen måde findes, og at læger, forskere og eksperter således er oppe imod stærke kræfter som for eksempel underfinansierede sundhedsvæsner, nedskæringer, politikeres manglende indsigt og prioriteringer, flygtningestrømme og et stigende antal indædte og højtråbende anti-vaxx’ere (vaccine-skeptiske).

”Influenza er meget svær at forudsige. Det kræver kun et sygt menneske i hele verden at skabe en pandemi,” forklarer læge Syra Madad, der er leder af New York Citys, Health & Hospitals’ Special Pathogens Program, som har ansvar for byens smitteberedskab.

Tonen i "Pandemedic - How to Prevent an Outbreak" er anti-alarmistisk og renset for hysteri, men har i stedet sit hovedfokus på nogle af de mennesker, der rundt omkring i verden har valgt at bruge deres liv på aktive indsatser mod farlige vira. Heriblandt den amerikanske læge Dennis Carroll, leder i USAID’s Emerging Threats Unit, der med udgangspunkt i erfaringerne fra Den spanske syge, som i 1918 afstedkom 50-100 millioner døde i et globalt afmægtigt sundhedsvæsen, overvåger epidemiudbrud i hele verden.

”I 1918 var vi mindre end to milliarder mennesker på kloden. I dag er vi næsten otte milliarder, og vores muligheder for at rejse meget større. En pandemi vil kunne dræbe hundreder af millioner af mennesker,” advarer han, der i det sidste program opsiger sit job gennem mere end 20 år på grund af præsident Trumps massive nedskæringer i landets beredskab mod epidemier.

En anden læge, der også i det sidste og sjette program kaster håndklædet i ringen i desperation og udmattelse på grund af manglende ressourcer, er Holly Goracke. Hun er eneste læge på et mindre landhospital i Oklahoma, som trods heroisk indsats 24/7 har mere end svært ved at følge med under en almindelig endog forholdsvis mild sæson-influenza.

I provinsen Jaipur i Indien følger programmet blandt andet lægen Dinesh Vijay og hans holds næsten umenneskelige anstrengelser for på stærkt overbelagte hospitalsafdelinger alligevel at forsøge at redde ofre i alle aldre for sæsonens udbrud af svineinfluenza – nogle gange med succes, andre gange ikke. Og i Congo lægen, som på andet år forsøger at inddæmme et udbrud af Ebola i et land, hvor befolkningen hader og frygter det internationale samfunds læger, som de bekæmper med vold og våben, fordi de tror, lægerne er ude på at skade dem ved at påføre dem Ebola i stedet at redde dem fra den.

 I San Francisco møder man forskerne Jake Glanville og Sarah Ives, der er i færd med at udvikle en universel influenzavaccine i deres egen lille virksomhed Centivax, som er fuldt ud selvfinansieret i kraft af blandt andet hans økonomiske opsparing fra tidligere højprofilerede velbetalte job i medicinalindustrien. Men i programmet er de nået frem til det punkt i deres forskningsforsøg, hvor de har brug for millioner i tilskud for kunne gå videre fra grise til mennesker i deres forsøg. Den eneste kilde, de tror, ​​de kan få pengene fra, er velgørere som Bill Gates, idet de insisterer på, at vaccinen skal være stort set gratis og dermed tilgængelig for alle – også for fattige i den tredje verden. For som Jake Glanville forklarer:

”Det siger jo sig selv, at interessen fra almindelige investorer ikke er stor, når der som her ikke er overskud i sigte”.

At se og møde alle disse ildsjæle, der trods alle hånde former for benspænd, alligevel arbejder dedikeret på at redde deres medmennesker og måske os alle sammen fra forskellige sundhedstruende vira er ikke kun bevægende og godt selskab. Det er også livsbekræftende og kan bringe troen på menneskeheden tilbage, hvis den skulle være blevet lidt ridset.

Og at programmerne er lavet før, at Coronavirus opstod i Kina og siden spredte sig til en lang række andre lande, er kun en styrke ved programmerne, der således stille og roligt kan koncentrere sig om sit hovedskab: Der er rent faktisk mennesker i verden, som både ved, kan og vil gøre alt for at inddæmme pandemier og forsøge at redde dens syge ofre, men at verden selv her 100 år efter Den Spanske Syge fortsat mangler det beredskab, som ville kunne gøre en afgørende forskel, når det bliver aktuelt.

Netflix er siden offentliggørelsen af "Pandemedic - How to Prevent an Outbreak" blevet genstand for kritik på de sociale medier, hvor streamingstjenesten er blevet beskyldt for at forsøge at slå økonomisk plat på frygten for Corona. Det er da heller ikke til at vide, om der er en overlagt timing. Det kan sågar være overvejende sandsynligt. Men det er alligevel en noget søgt kritik i lyset af, at serien jo netop ikke handler om denne virus og i lyset af, at førende eksperter er enige om, at vi er ilde rustede overfor en mulig pandemi bestående af en hurtigt smittende og farlig virus.

Men skulle man - trods filmens nøgterne og derfor overbevisende fremlæggelse af egne fakta - alligevel være i tvivl om lødigheden af serien samt om, hvorvidt at verdens politiske ledere vitterlig har forsømt og stadig forsømmer det globale beredskab med store risici til følge, kan man eksempelvist kaste et blik i WHO’s og Verdensbankens sidste årlige rapport fra sommeren 2019, first annual report. Rapporten er udført af Global Preparedness Monitoring Board, som er en uafhængig gruppe af 15 eksperter, som de to organisationer nedsatte efter den første ebola-krise. Gruppen fastslår i denne seneste rapport, at ’truslen om en pandemi, der vil dræbe millioner af mennesker er reel’, at ’risikoen er stigende for hurtig spredning’, men at ’ verdens lederes tilgang har været præget af skiftende perioder bestående af panik og forsømmelser og utilstrækkelighed’: 

”Hurtig og vedvarende handlinger er på høje tid. Disse skal indeholde øget finansiering på lokalt, nationalt og internationalt plan for at forhindre spredning af udbrud. Det kræver også, at ledere tager proaktive skridt for at styrke beredskab- og koordineringssystemer på tværs af regeringer og samfund for at kunne reagere hurtigt på en nødsituation,” lyder opfordringerne fra blandt tidligere statsminister, Gro Harlem Brundtland, som er medlem af gruppens bestyrelse.”