DR-dokumentar om ALS som en mulig kemikalieskade er hverken fugl eller fisk

 
 
 
 
 

DOKUMENTAR: Skyldes en ophobning af sygdommen ALS i Grindsted forurening fra Grindstedværket som hævdet af DR’s sympatiske kværulant Ketty Hjøllund? Eller er der ikke noget at komme efter, sådan som Region Syddanmark har hævdet i årevis? Desværre gør dokumentaren ikke os seere klogere eller hjælper os nærmere til sandheden.

Grindsted by har i mange år været plaget af forurening fra byens nu amerikansk-ejede kemikaliefabrik Grindstedværket, og samtidigt er antallet af indbyggere og tidligere indbyggere, som rammes af den sjældne dødelige muskelsvindsygdom ALS tilsyneladende mindst fem-ti gange så højt som andre steder i landet. Det mener i hvert fald Ketty Hjøllund, som er hovedperson i et nyt dokumentarprogram udsendt på DR, ´Kettys Kamp´, som har fulgt den godt 60-årige kvinde gennem et års tid. 

Ketty Hjøllund, tidligere børnehaveklasseleder i 35 år, mistede i 2014 sin mand Thorkild til sygdommen ALS. I i årene efter begyndte hun at få mistanke om, at hans sygdom var udløst af Grindstedværkets dumpninger af kemikalieaffald i form af blandt andet vinylklorid og kviksølv på byens jorde og den nærtliggende sø og å efter, at hun stødte på flere og flere Grindstedborgere med ALS. Siden 2018 har hun lavet, hvad hun selv kalder for sig egen lille husmorliste over syge og døde ALS-patienter.

En liste, som i 2015 førte til, at Region Syddanmark måtte iværksatte en helbredsundersøgelse af byens borgere med henblik på at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem de tilsyneladende mange tilfælde af ALS og værkets jordforurening.

I 2020 konkluderede Region Syddanmark, at borgerne i Grindsted ikke blev mere syge end i andre byer.  Men senere viste det sig dog, at 2 af forskerne (ud af gruppen på i alt 11) med speciale i neurologiske sygdomme og ALS fra Københavns Universitet havde protesteret over rapportens konklusion, da de anbefalede fortsatte undersøgelser, eftersom de fandt, at der måske var for mange ALS-tilfælde i Grindsteds bydel  Østbyen, hvor Thorkild og Ketty Hjøllund har boet de seneste 40 år.

Regionen, der havde hemmeligholdt disse informationer for regionspolitikerne og byens borgere, måtte herefter nødtvungent iværksætte tre nye helbredsundersøgelser, som forventes at være færdige næste år. 

Og imens undersøgelserne pågår, hvoraf ingen dog har fokus på ALS, som forskerne ellers opfordrede til, kæmper Ketty Hjøllund tilsyneladende ene kvinde videre med sin fortsat voksende husmorliste. En kamp mod regionen, men også mod mange af byens borgere, som mener, at hun for egen fornøjelses skyld har gang i en skræmmekampagne, som helt grundløst vil ødelægge kommunens økonomi, da forureningen ifølge dem er helt ufarlig.

Men hvem har ret? DR’s Jeanne d'Arc eller hendes ´hvis-det-er-fakta-så benægter–a-fakta´-agtige modstandere? Umiddelbart holder man som seer selvfølgelig med den sympatiske kværulant Ketty, som synes oprigtigt overbevist om, at byens mange ALS-tilfælde er ensidigt knyttet til Grindstedværket. 

Men at Ketty har sin husmorliste og den personlige troværdighed på sin side, at hendes mand ’Thorkild var frisk som en havørn’, indtil han fik ALS, og at også hendes datters venindes far og andre i nærheden har fået konstateret ALS, betyder jo bare ikke, at hun dermed har ret i sine synspunkter. Ligesom at hendes kritikeres noget grove og amputerede kritik, regionens tidligere manipulationer og den nuværende koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersens konstante vigen uden om, heller ikke nødvendigvis betyder, at de og han har uret og forurenet mel i posen, når han afviser alle problemer. 

Desværre gør dokumentaren ikke det, som denne form for TV-dokumentarer er sat i verden for, nemlig at gøre os seere klogere og hjælpe os nærmere til sandheden.

I stedet for at grave sig ned i Grindstedværkets efterladenskaber, byens jord og regionens skuffer og arkiver har man i dette program valgt at skøjte hen over overfladen med et informations- og fairnessniveau på højde med Wikipedia, og hele programmet er én lang række af påstande mod påstande, uden at de dybest set kvalificeres. 

Mere tid, flere penge og ikke mindst et større engagement og måske ovenikøbet en betragtelig større dygtighed fra tilrettelæggernes side ville kunne have løftet dette program op til den vigtige og interessante dokumentar, som sagen fortjener. Uanset om den grundigere research så havde vist, at sagen handler om, hvordan en virksomhed kan svine og ødelægge menneskers helbred uden ansvar, eller om hvordan en region for enhver pris beskytter erhvervslivet, selv om det koster de menneskeliv, som regionen er sat på jorden for at beskytte, eller om hvordan velmenende, men uforstandige borgere kan piske skræmmekampagner frem med masser af unødige mistanker og økonomiske konsekvenser til følge – for slet ikke at tale om den helt store historie om, hvad der skal til for at udvikle ALS, og hvem der er følsom overfor risikofaktorerne, og hvem der går fri.

I stedet har man nu sat sig midt mellem flere stole, og resultatet er et program, som hverken er fugl eller fisk. Som et portræt af en dansk, nutidig Jeanne d’Arc fungerer programmet ringe, for vi lærer faktisk slet ikke Ketty Hjøllund at kende som andet end en Jean dArc. Hvis det er et dokumentarprogram om Grindstedværkets forurening, duer det heller ikke, for man dokumenterer ikke forureningen som et sundhedsproblem, selv om der rent faktisk foreligger opsigtsvækkende videnskabelige undersøgelser, og er det et program om en helt usædvanlig ophobning af ALS, ja så dumper programmet totalt, for programmet undersøger ikke engang, om Region Syddanmark med rette kan kalde denne for lægmænd ellers umiddelbart dramatiske ophobning for en statistisk tilfældighed uden signifikans, som Kurt Espersen nok så kækt tillader sig selv at gøre.

´Kettys kamp´ er lavet ud fra princippet om, at der ikke går røg af en brand, uden at der er noget om snakken. Og det er ikke bare et elendigt og farligt princip at basere sin journalistik på. Det er også synd, for Ketty Hjøllund fungerer godt på TV, og der synes måske – men jo netop kun måske – at være mere end almindelig god grund til at kulegrave ALS og andre neurologiske sygdomme i Grindsted. Hertil kommer, at programmet måske faktisk har fat i, hvad der ligner alarmerende løse ender i Region Syddanmarks lyserøde fremstilling af sundhedsvilkårene i Grindsted. Kritiske pointer, som tilrettelæggerne nøjes med at pege på for så desværre at tabe dem på gulvet.

For eksempel har man fået et interview med koncerndirektør Kurt Espersen, men får ikke engang spurgt ind til motivet for, at man i Region Syddanmark oprindeligt hemmeligholdt de to ALS-forskeres bekymringer, og heller ikke til hvorfor man dog er imod at følge forskernes råd om yderligere undersøgelser af de mange sygdomstilfælde, men i stedet lister sig rundt om den måske brandvarme grød.

Et andet eksempel på utilgivelig slaphed fra tilrettelæggernes side er, at Ketty Hjøllund, der bor tæt på en sø, som hun mener har slået sin mand ihjel, i programmet får formidlet en vandprøve til Kurt Espersen, efter at Region Syddanmark konsekvent i årevis har afvist borgerønsker om at få søen undersøgt. Men Espersen vil ikke love at undersøge prøven. Hvorfor han ikke vil det, bliver han ikke adspurgt om, og programmets tilrettelæggere får ikke engang selv testet vandet. Og spildevandprøven fremstår derfor som en tom gimmick, som i virkeligheden ender med at gøre nar af sagens alvorlighed og af Ketty Hjøllund, der i dag er på kant med en del af sine bysbørn.

Altså masser af ubesvarede spørgsmål, hvis svar kunne have gjort os seere klogere, i stedet for som nu fortabte. For slet ikke at tale om borgerne i Grindsted, som virkelig kunne have forventet mere og bedre af en publicservice-station som DR. Istedet flagrer programmet i vinden med nogle usorterede og udokumenterede, men måske/ måske ikke alvorlige sundhedsfaglige røde flag. 

Så indtil andre og mere sandhedsopsøgende kræfter overtager informationsstafetten i denne sag, må vi nøjes med at ærgre os over dette programs forspildte muligheder, som forhåbentligt ikke kommer til at spænde ben for nye forsøg på mere grundige og retvisende sundhedsvidenskabelige oplysninger, end såvel Region Syddanmark som DR hidtil har formået at stille til rådighed.

´Kettys Kamp´ kan ses her på DR TV 

  • Oprettet den .