Leksikon over lægemiddelplanternes historie er hyggelig og gammeldags

BØGER: En ny bog er et komplet fotokatalog over alle planter i dansk lægemiddelhistorie. Der står ikke noget om planternes medicinske anvendelse, men man får et spændende overblik over planter, der er røget helt ud som officielt anerkendt som anvendelige til lægemidler, mens andre er kommet tilbage.

Der er noget vældig hyggeligt og gammeldags over bogen ’Lægemiddelplanter’ som Jens Soelberg, der er ph.d. med speciale i etnobotanik, biokulturelle samlinger og botanisk lægemiddelhistorie, har skabt.  

Bogen udspringer af hans ph.d.-projekt fra 2016, hvor han undersøgte, om værdifuld viden om medicinplanter går tabt i mundtlige medicintraditioner over tid. For at undersøge det har han sammen med dr. pharm Poul R. Kruse gennemgået samtlige danske farmakopeer, tidlige medicintakster og middelalderlige lægebøger. Bogen bygger desuden på den Nordiske Farmakope og den Europæiske farmakope, som Danmark tilsluttede sig i 1976.    

Det er der kommet en bog ud af, som tilstræber at være en komplet optegnelse over alle plantearter, som har været officielt anerkendt som anvendelige til lægemidler i Danmark. Det vil sige også planter, som ikke vokser i Danmark.

Bogen gengiver nøgternt data om de i alt 723 lægemiddelplanter, der har været i Danmark fra 1619-2023, og den er mest af alt en fotobog. Ved hver plante er der en tidslinje, som begynder ved 1619 – fordi bogens første primære kilde er herfra – og frem til 2023. Her kan man se, hvornår planten har været en statsanerkendt lægemiddelplante. Og det er ret sjovt at dykke ned i.

Der er planter, som er røget ud efter nogle år, for eksempel var asparges med fra 1619, men røg ud i 1805, for aldrig at komme med igen. Anderledes er det med fennikel, som er en af de få planter, som har være registreret som lægemiddelplante lige siden 1619 til i dag. Græskar var også med fra starten, men røg ud i 1805, men her i 2023 har den sneget sig ind igen. Så der er mange pudsige ting at læse.

Men bogen er ikke en guide til indsamling eller anvendelse af medicinplanter. Forfatteren understreger, at en del planter er potentielt farlige giftplanter, og at nogle er fredede, og at selvom en plante er en anvendt lægemiddelplante, er det ikke et tegn på, at den er ufarlig.

Klimakrise og fremtidens medicin

Bogen er således et fint opslagsværk med en indledende tekst, som jeg synes er det mest interessante. For her kommer forfatteren omkring en række betragtninger om samspillet mellem mennesker og planter. Det fremgår, at mere end halvdelen af moderne lægemidler har deres oprindelse i naturen, og mindst 134 globalt anvendte lægemidler stammer fra medicinplanter. Og den viden skal vi værne om, ellers frygter han, at viden kan gå tabt.

"I en langstrakt proces – fra videnskabernes antikke opståen, over oplysningstidens ordning af naturen, forståelsen af naturstofkemi og molekyler, udvikling af teknikker til at kopiere og ny sammensætte biologiske aktie molekyler og ikke mindst bruge dem i standardiserede lægemidler bestående af ’rene’, isolerede stoffer – har vi mistet blikket for et fundamentalt kontaktpunkt med naturen," skriver han.

Han pointerer, at planter har en rolle for fremtidens medicin og lægemidler, og at et stigende antal af nye lægemiddelstoffer er af naturlig oprindelse, særlig indenfor kræft, diabetes og nervesygdomme.

Men med biodiversitets- og klimakrisen sker der en forsvindende artsrigdom og dermed også en forsvindende naturstofkemisk rigdom, og det er uundgåeligt, at vi også mister ukendte medicinske potentialer i naturen.

Bogens ambitioner er dermed også at øge bevidstheden om værdien af den globale plantemedicinske naturarv og mundtligt overførte medicintraditioner verden over.

Jens Soelberg: ´Lægemiddelplanter. Katalog over medicinplanter i Danmark 1619-2023´. Udkommet på FADL’S Forlag, 324 sider, 500 kroner