| | | | | |
 

Ny bog om kræft kan blive mange kræftsyge mænds nye bedste ven

 
 
 
 
 

BØGER: Da journalist og forfatter Arne Notkin for to år siden fik diagnosen kræft i fjerde stadie, var det efter et flere langt og opslidende udredningsforløb, hvor han havde løbet spidsrod i et sundhedsvæsen, som ikke mente, at han fejlede noget alvorligt. Nu udgiver han en bog om sine erfaringer.

"Skrækindjagende”, kalder Arne Notkin i sin nye bog "Sådan overlevede jeg kræften" det udredningsforløb, som han var igennem i sommeren 2017, hvor han pludselig får stærke smerter i højre balle og ben. Notkin har en stor kræftsvulst, der er vokset ind i hoften, bækkenet og lårbensknoglen. Men det aner han ikke selv. Han ved kun, at noget er rivravruskende galt og opsøger derfor en stribe læger og hospitaler for at bede om hjælp mod sine smerter. Alligevel går der to måneder, før den korrekte diagnose bliver stillet, aggressiv lymfekræft i fjerde stadie, som på dette tidspunkt har spredt sig til store dele af kroppen.

'Hvis jeg ikke havde haft de mentale og økonomiske ressourcer, som jeg er velsignet med, så ville jeg nok ikke have overlevet,' skriver Arne Notkin, som fortæller om sit forargende ringe udredningsforløb med den samme grundige velresearchede saglighed, som formentligt også var den, som i sidste ende reddede ham indenfor hospitalets mure. Men også en saglighed, som gør, at andre har muligheder for at lære af hans erfaringer. Patienter kan for eksempel lære, at det godt kan betale sig ikke blot at læne sig tilbage i passagersædet. Og at man ikke skal tage nej for et godt ord, når man selv kan mærke, at noget er helt forkert og anderledes i ens krop.

Også sundhedsvæsenet og dets ledere kan lære af Notkins bog. For eksempel at der er noget at tage fat i, hvis man ønsker at få den halvdel af danske kræftpatienter, som ikke fra begyndelsen er så heldige, at de kommer med i et pakkeforløb, hurtigere frem til behandling. Arne Notkin er hverken den første eller den sidste, der risikerer at falde ned imellem en masse stole og hænder, som ikke har ordentligt styr på de diagnostiske processer, når man som ham er uheldig at komme ind af bagdøren og ikke af hoveddøren med en kræftpakke under armen.

Og Notkin selv holder sig da heller ikke tilbage for at give sundhedsvæsnet og dets politikere en lang række konkrete gode råd i forhold til de diagnostiske processer: Blandt hans kritikpunkter er: 

1: Hvis de praktiserende læger fortsat skal regulere henvisninger til fysioterapeuter med henblik på at sikre, at alvorlige sygdomme bliver opdaget, kan de ikke nøjes med en forjaget telefonsamtale med en patient. Så skal der være tid til en ordentlig undersøgelse. Især når det handler om patienter, som de slet ikke kender.


2: Kan det virkelig passe, at man som borger i Danmark risikerer at blive invalid på grund af ventetider hos speciallæger?

3: Det føles forkert og grænseoverskridende at tale med en læge om sin sygdom under overværelse af andre patienter og deres familier

4: Hierarkiet i sundhedsvæsenet, hvor en hvilken som helst tilfældig yngre læge på et hospital kan tilsidesætte og nægte patienter undersøgelser, som højtuddannede speciallæger har skønnet nødvendige, virker urimeligt og ineffektivt. 


5: Som patient risikerer man at rådne op i papirdynger mellem forskellige enheder, hvis man ikke selv magter at følge op. Der bør indføres en klar ansvarsfordeling med sanktioner, hvis afdelinger ikke lever op til deres ansvar.

6: Det er urimeligt og ulighedsskabende, at man er tvunget til selv at betale for en undersøgelse, som en sygehuslæge har ordineret, fordi man ikke kan få undersøgelsen via det offentlige inden for den tidsfrist, som lægen vurderer som den maksimale.

7: Lyt til patienten. Manglende lydhørhed over for patienternes beskrivelse af deres symptomer er et problem. Hvis patientens oplysninger om symptomer ikke stemmer med lægens arbejdshypotese, så er det måske hypotesen, der skal skydes ned. 


8: Faxen er ikke en tidssvarende kommunikationsform til effektiv sagsbehandling og tidsbestilling.

Arne Notkin, der har skrevet om sit sygdomsforløb ud fra, hvad han undervejs skrev af mails, beskeder, opdateringer på sociale medier og egne notater kombineret med efterfølgende interviews med en række af de implicerede sundhedspersoner, har det i dag godt efter at have overstået sine kemoterapeutiske behandlinger. Han er glad og taknemmelig over sit vellykkede behandlingsforløb, men spekulerer også over, om hans kræftsygdom overhovedet ville være blevet opdaget førend, at det havde været uigenkaldeligt for sent, hvis han havde været mindre veluddannet, grundig og skeptisk over for autoriteter:

”Vores sundhedssystem forstærker den ulighed, der også præger det øvrige samfund, hvor fattige, dårligt uddannede og ældre står i bagerste række,” skriver han.

Bogens anden halvdel handler om selve behandlingsforløbet og hans ophold i Kemoland på Herlev Hospital, hvor tingene glider væsentligt bedre, og hvor han i øvrigt responderer hurtigt og godt på sine behandlinger uden at blive ramt af alt for belastende bivirkninger. Arne Notkin øser generøst af egne erfaringer med at være kræft- og kemopatient. Men tager også sin journalistkasket på og supplerer mange af sine personlige oplevelser og overvejelser med interviews med eksperter, hvilket er med til yderligere at nuancere og almengøre hans egne reaktioner på såvel kræftsygdom som dens behandlinger. 

Det er en rigtig velskrevet og fin bog, som Arne Notkin har begået. Han har ordet i sin magt og er en god iagttager af sig selv og sine omgivelser. Hvorvidt sundhedsvæsnets ledere vil tage hans mange gode råd og velanbragte kritikpunkter ind er måske nok tvivlsomt – ikke mindst fordi problemstillingerne desværre er velkendte og har været det i årevis uden at blive løst. Til gengæld bliver kræftpatienter og pårørende således advaret om disse mangler og kan forhåbentligt herved blive bedre rustede til at tage hånd om sig selv i systemet, så de ikke kommer til skade eller dratter helt ned i bunden af behandlingspyramiden. Men at mange kræftpatienter og pårørende også med udbytte må kunne spejle sig i hans i rigt mål andre gode og dårlige oplevelser, erfaringer og refleksioner, kan der ikke herske tvivl om. Især mænd med kræft eller i udredningsforløb herfor vil kunne få sig en ny god bedste ven i Sådan overlevede jeg kræften – og sundhedsvæsnet.

 

  • Sådan overlevede jeg kræften – og sundhedsvæsneter
  • Arne Notkin
  • Forlag: People’s press
  • Pris: 185 kr.