Bestseller om hjernen er fuld af overraskelser

BØGER: En canadisk neuroforsker, som hører til blandt de en procent mest citerede forskere i verden, tænkte, at det kunne være sjovt for folk at kunne læse en bog om neurovidenskab på stranden. Det er hun lykkedes med, og hendes bog om hjernen har været på top-ti lister i hele verden og hitter i alverdens lufthavne.

Den canadiske professor i neuropsykologi og -videnskab Lisa Feldman Barrett fra Northeastern University, Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School i USA, gør i sin globale bestseller ´Seven and a Half Lessons About the Brain´, grundlæggende op med det meste af det, som langt de fleste af os har lært om hjernens funktion og virkemåde.

For ifølge professor Lisa Feldman Barrett er det for eksempel ikke hjernens primære job at tænke, føle, se, høre, smage eller lugte. Hjernens vigtigste job er i stedet en mere overordnet regulering af kroppens systemer:

”Dette er ikke for at sige, at hjernen ikke tænker, føler, forestiller sig og skaber hundredvis af andre oplevelser, men alle disse mentale kapaciteter er konsekvenser af en central mission, som er at holde dig i live ved at styre din krops budget. Alt, hvad din krop skaber, fra minder til hallucinationer, fra ekstase til skam, er en del af missionen," lyder et af hendes mange overraskende budskaber.

Lisa Feldman Barrett rapporterer på underholdende vis – udover et halvt kapitel om hjernens udvikling gennem tiderne - i syv små kapitler fra neurovidenskabens frontlinjer om, hvordan hjernen er opstået, hvordan den er struktureret, hvordan den arbejder sammen med andres hjerner og om, hvorfor det er helt forkert, når vi har lært, at hjernen reagerer på udefra kommende impulser.

Ifølge Lisa Feldman Barrett har de seneste års forskning nemlig vist, at hjernen ikke reagerer, men gætter og forudsiger ud fra tidligere erfaringer for på den måde at finde ud af, hvad den kan gøre for at holde os sunde og raske.

Barrett, som har formået at realisere sin vision om at skrive en bog, som kan læses på stranden af de fleste, er udmærket klar over, at hendes kortlægning af hjernens funktionsmåder strider mod de gængse dogmer, og hun, der tydeligvis ikke har spor imod at gå op imod hele borgermusikken, forklarer:

”Forskere er nu ret sikre på, at din hjerne faktisk begynder at fornemme de øjeblikkelige ændringer i verden omkring dig, før disse lysbølger, kemikalier og andre sansedata rammer din hjerne. Det samme gælder for øjeblikkelige ændringer i din krop, hvor din hjerne begynder at fornemme dem, før de relevante data ankommer fra dine organer, hormoner og forskellige kropssystemer. Du oplever ikke dine sanser på denne måde, men det er sådan, din hjerne navigerer rundt i verden og styrer din krop," skriver hun og fortsætter:

”Når din forudsigende hjerne har ret, skaber den din virkelighed. Når hjernen er forkert på den, skaber den stadig din virkelighed og lærer forhåbentligt af sine fejl.”

Lisa Feldman Barrett advarer mod anvendelsen af for stærke ord mod hinanden, eftersom mange hjerneregioner, der behandler sprog, også kontrollerer vores indre krop, inklusive de større organer og systemer:

”Disse hjerneområder styrer pulsen op og ned. De justerer glukosen, der kommer ind i din blodbane, for at brænde dine celler. De ændrer strømmen af ​​kemikalier, der understøtter dit immunsystem. Ordets magt er ikke en metafor. Andre menneskers ord har en direkte effekt på din hjerneaktivitet og dine kropslige systemer, og dine ord har den samme effekt på andre mennesker,” forklarer hun, der i et helt kapitel gør rede for, hvordan vores hjerner arbejder sammen med de mennesker, som vi omgiver os med, og hvor negativt hjernen derfor påvirkes af ringe opvækst- og familieforhold, fattigdom, ensomhed og længerevarende skærmydsler.

Lisa Feldman Barrett gør også op med myten om, at vores hjerne indeholder et indre firben, som nogle gange tager magten fra vores rationelle, civiliserede hjerne og får os til at opføre os irrationelt, blive grådige, have affærer eller på anden måde gøre noget mindre pænt.

En forestilling, som hun skriver har eksisteret siden, den græske filosof Platon slog sine folder i det gamle Grækenland flere hundrede år f. Kr., men som ifølge hende ikke desto mindre er forkert. De eneste, der har en hjerne som et firben, er firben, skriver Barrett, der beklager, at disse ideer stadig fremføres selv af mennesker, der burde vide bedre:

“Det er en af de mest succesrige og mest udbredte fejl i al videnskab," skriver hun og fortsætter:

”For når sandheden skal frem, så er der ingen separate, distinkte systemer for tanker og følelser, som hver især kan være enten rationelle eller irrationelle. Følelser og rationalitet er ikke hinandens modsætninger i kamp om, hvem der er stærkest, men to vigtige elementer, som er afhængige af hinanden for, at hjernen fungerer optimalt i sine forudsigelser. ”

I stedet beskriver Barrett hjernen som et komplekst netværk af neuroner og synapser, hvoraf mange er multifunktionelle i netværk, som hun sammenligner med hubs (knudepunkter) i lufthavne:

”De fleste forbindelser ind og ud af en klynge er lokale, så ligesom i en lufthavn betjener klyngen hovedsageligt lokal trafik. Derudover fungerer nogle klynger som hubs for kommunikation. De er tæt forbundne med mange andre klynger, og nogle af deres nervetråde (aksoner) når langt hen over hjernen og fungerer som langdistanceforbindelser. Hjernehubs gør ligesom lufthavnshubs et kompliceret system effektivt. De tillader de fleste neuroner at deltage globalt, selvom de fokuserer mere lokalt. Hubs danner rygraden i kommunikationen i hele hjernen,” forklarer hun og uddyber:

”Hubs er superkritisk infrastruktur. Når en stor lufthavnshub som Newark eller Londons Heathrow går ned, bølger flyforsinkelser og aflysninger over hele verden. Så forestil dig, hvad der sker, når en hjernehub går ned. Hubskade er forbundet med depression, skizofreni, ordblindhed, kroniske smerter, demens, Parkinsons sygdom og andre lidelser. Hubs er sårbarhedspunkter, fordi de er effektivitetspunkter – de gør det muligt at drive en menneskelig hjerne i menneskekroppen uden at opbruge et kropsbudget.”

Men ikke alene er vi ikke fortravlede lufthavne eller forvoksede og forklædte krybdyr. Vi kan også ved at få en bedre forståelse af, hvordan hjernen rent faktisk fungerer, øge vores indflydelse på, hvordan vi tænker og opfører os:

”Det er umuligt at ændre din fortid, men lige nu, med en vis indsats, kan du ændre, hvordan din hjerne vil forudsige fremtiden. Du kan investere lidt tid og energi på at lære nye ideer. Du kan kuratere nye oplevelser. Du kan prøve nye aktiviteter. Alt, hvad du lærer i dag, får din hjerne til at forudsige anderledes i morgen,” filosoferer Barrett, der påpeger, at vores hjerner har behov for andre mennesker for at kunne holde kroppen sund og i live.

´Seven and a half Lessons About the Brain´, der bugner med letforståelige og fængende videnskabelige metaforer og anekdoter, er et eksemplarisk vidende, pædagogisk og indholdsrigt bidrag til den eksisterende populærvidenskab om den bio-maskine, som hjernen ifølge Barrett udgør, når den gætter og forudsiger vore kroppes behov allerede inden, at disse er opstået, sådan at kropsbudgettet forbliver intakt.

Lisa Feldman Barrett: ´Seven and a Half Lessons About the Brain´ koster 114,95 hos Saxo.dk