Anna Rieder og Birgit Bundesen.

Patient med skizofreni og overlæge i psykiatri er sammen om vellykket poetisk projekt

 
 
 
 
 

BØGER: Den prisbelønnede poet Anna Rieder og overlæge i psykiatri, Birgit Bundesen, udfordrer sig selv, hinanden og vores forståelser af sygdommen skizofreni i fælles, smuk og bevægende digtsamling om sygdommen og deres egne roller som henholdsvis patient og læge i den etablerede psykiatri.

Afstanden mellem den psykiatriske overlæge Birgit Bundesen og hendes patient, den knap 30-årige Anna Rieder forekommer uoverstigelig, da de mødes første gang under én af Anna Rieders indlæggelser, hvor hun ikke ønsker at tale med sine behandlere.

Først da Birgit Bundesen fornemmer en mulig åbning til Anna Rieders splintrede sind i kraft af poesien, begynder de to en skrøbelig kommunikation i form af digte og samtaler, ofte henlagt til naturen, fremgår det af deres netop udkomne fælles digtsamling ´Smerte-Hjerte. Kontinuitetsnotat´ om, hvad det vil sige at være henholdsvis alvorligt psykisk syg og en fagprofessionel del af psykiatrien i Region Hovedstaden.

Anna tager som digter ord alvorligt og er derfor også forsigtig med at bruge dem som patient i en relation, som meget hurtigt bliver skæv på grund af lægens ikke umiddelbare tilgængelighed kombineret med Annas følelsesmæssige afhængighed. En ubalance, som hun i et digt til Birgit  beskriver således:

 

”du er en slags beholder for min smerte

et rum jeg kan gå ind i for at græde

oftest har jeg ikke lyst til at sige noget til dig

det er i konsultationerne

det er fordi symptomer føles private og uudsigelige

de findes når man siger det

så man skal passe på, hvad man siger

ordene forsvinder ikke ud i rummet, fordamper ikke let

de sidder i væggene på dit kontor, man kan se dem

luften er tæt

alt hvad der strømmer imellem os

økonomi, omsorg, magt

min kærlighed

jeg kan aldrig bære noget for dig

jeg kan aldrig give dig noget igen

jeg vil gerne betale dig tilbage

på din fødselsdag prøver jeg at give dig en forglemmigej

en bog med billeder af blomstret tapet.”

 

Også Birgit Bundesen gør sig tanker om magtbalancen, og det som de begge betegner som potentielle 'økonomiske' udvekslinger imellem dem:

“Jeg prøver at styre min omsorg for dig, at den ikke bliver omklamrende for dig og destruktiv for mig. For dig må den ikke blive endnu en økonomi, du skal leve op til – som forholdene til dine venner, dine søskende, dine forældre, de har alle komplicerede regnskaber, hvor du skal kunne give noget tilbage, når du får noget af dem, ellers bliver relationerne ubalancerede, syge. Systemet betaler min løn, det er vigtigt, at det skal være en befrielse, at behandlingen er en ydelse, du har ret til, at du ikke behøver sige tak, at du intet skylder mig. Derfor tager jeg aldrig imod gaver fra patienter.”

´Smerte-Hjerte. Kontinuitetsnotat´ er dog mest af alt en digtsamling om sygdommen skizofreni. Hvordan det er at have den, og hvordan det er at være behandler heraf:

”I den diagnostiske proces skal jeg træne mig selv til at lytte til et andet menneske som en form for tavst orkester. Jeg bruger mit eget selv til at lytte til et andet. Det kræver sin egen form for præcision, måske også en musikalitet, at lytte til alle sindets og kroppens rørelser og fornemme når de er ude af takt. Skizofrenien opleves af den der lægger øret til, som en skingerhed, et orkester gone wild. Jeg kan kun lære det ved at foretage skøn, nogle gange tage fejl, gå tilbage, gøre det bedre. Det er lægens ulykkelige paradoks,” skriver Birgit Bundesen blandt andet om sin lægerolle og fortsætter:

”Min vurdering af din tilstand kan forstyrres af de historier, der ikke vil slippe, dem der hjemsøger mig. Dem der er blevet kronisk og uhelbredeligt syge. Dem der blev diagnosticeret for sent på grund af mig. Hende der hængte sig selv på afdelingen, ham der sprang ud ad vinduet, inden jeg nåede at tvangstilbageholde ham. Hende jeg udskrev, som slog en ihjel i en psykose. Alle de dystre skæbner jeg ville ønske, jeg aldrig havde været vidne til. Alt det forfærdelige menneskelivet kan rumme og udsættes for. Jeg må passe på mig selv, for at kunne passe på dig. Jeg knapper min indre kittel.”

Birgit Bundesen er en varmhjertet og samtidigt klarhjernet og modig skribent, når hun ellers ikke lige bidrager med kølige objektive iagttagelser som i eksempelvis Annas epikrise:

“Det drejer sig om en 27-årig kvinde indlagt til stabilisering af dekompenseret skizofrenispektrumlidelse. Skift af antipsykotika med god effekt uden nye bivirkninger. Bør omlægges til depot efter udskrivelse. Søvn stabiliseret, vågner dog fortsat kl. 5. Fortsat mikropsykotiske gennembrud, men med reduktion af især den psykotiske affekt og bedring af kropsdysmorfofobi. Er ved godt mod. Sygdomsindsigt svingende.

Selvmordsrisikoniveau 1.

Abilify er under terapeutisk interval, der er tvivl om compliance eller om pt. er fast metabolizer. Der er ikke lavet ZYP-tests.”

Men det er dog især Anna Rieder, der giver digtsamlingen dens fulde poetiske dybde og vingefang, for hun skriver simpelthen røven ud af bukserne i sine svimlende uhyggelige beskrivelser af det sygdomsramte og forpinte sinds kampe for at indfange normalitetens virkelighed derhjemme og som indlagt på en psykiatrisk afdeling:

 

“i går

jeg sad på skadestuen med lægen

hun havde smukke øjne

hun prøvede at få mig til at forklare

hvad mener du med skør

jeg mislykkedes

nogle gange er det umuligt at samle en sætning

tankerne bliver meget høje i hovedet

de er ikke mine

det er ikke fordi de er særlig mærkelige

men de kommer ikke fra mig

de er konstruerede

også bevægelserne

jeg bliver klodset

samtaler bliver uvirkelige

det har noget med relationer at gøre

jeg kan ikke forstå at min hund er min hund

hvilken forbindelse har vi

jeg kan ikke forstå

hvem skriver til mig på min telefon

er det mine venner

jeg ved ikke om jeg kan komme det nærmere

men jeg føler mig ved siden af”.

 

Men at have magiske syner, at være psykotisk, at se engle, fugle og bevægelser i naturen er ifølge Anna Rieder måske også med til at give hende brændstoffet til sine prisbelønnede poesi, så på den ene side frygter hun ikke at kunne skrive, hvis hun tager sin medicin, og på den anden side længes hun efter et almindeligt liv:

“Det er alt sammen et spørgsmål om økonomi. Hvad har jeg råd til, hvilken pris er jeg villig til at betale. Hvad vil jeg give. Det er dyrt at blive psykotisk, eller det koster meget at være sammen med andre mennesker. Jeg har brugt for mange penge. Det hele er et regnskab, man skal gøre det op. Jeg tror ikke, jeg både kan skrive og leve et almindeligt liv. Jeg ved ikke, om jeg er parat til at dø,” skriver Anna Rieder, der på gribende vis beskriver den medicinerede poets længsel efter psykosen, hvor alt er åbent - og på den anden side den syge Annas ligeså store trang efter at være rask med en normal hverdags mere eller mindre småtrivielle gøremål:

 

“du siger til mig i telefonen

du havner snart på hospitalet igen

jeg græder

fordi jeg føler mig meget syg

jeg forstår det ikke

jeg har en mor og et hjem

jeg drikker ikke jeg går tidligt i seng

så må det være noget

inde i min hjerne

ubalancerne, økonomierne

jeg tør ikke tænke på dem

der bor på gaden

foran supermarkederne

du siger noget med mønstre

hvis du crasher skal du henvende dig

i skadestuen

jeg har ikke lyst til at komme på hospitalet

jeg har ikke lyst til at være psykotisk

Jeg har lyst til at

tage min medicin

gå med min hund

tage på arbejde og

gå hjem fra arbejde.”

 

Sammen udfordrer Birgit Bundesen og Anna Rieder ikke kun de sproglige beskrivelser af skizofreni og den stereotype patient/lægerolle, men også de gængse normalitetsbegreber for rask og syg. Anna går som indlagt til receptioner og modtager priser for sine værker ofte skrevet på psykosens dampe, og overlæge Bundesen har selv flere gange frekventeret psykologer og været en utilpasset og ikke specielt samarbejdende patient under det somatiske sundhedsvæsens reglementer.  

´Smerte-Hjerte. Kontinuitetsnotat´ er således en intenst bevægende og perspektiverende oplevelse for læsere af lyriske og biografiske tekster om psykisk sygdom og behandling og for alle andre, der måtte ønske et sjældent fint og velformuleret indblik i, hvordan det er at være skør på grund af skizofreni:

Anna: ”Jeg føler mig skør”.

Birgit: ”Du er skør, ligesom porcelæn kan være det, porøst materiale«.

 

Anna Rider og Birgit Bundesen: ´Smerte-Hjerte. Kontinuitetsnotat´ er udkommet på Gyldendal og koster 159 kroner hos Saxo.dk

  • Oprettet den .