| | | | | |
 


Tre kvinders fascinerende og forfærdelige kamp for at blive læger

 
 
 
 
 

BØGER: Kvinder har altid behandlet syge og sårede, men da kvinder i 1840´erne og 50’erne begyndte at forlange adgang til universiteterne for at blive uddannet på lige fod med mænd, mødte de voldsom modstand fra mandlige læger og de internationale medicinske fagtidsskrifter, fremgår det af ny indlevende biografi.

I begyndelsen af ​​1800-tallet var kvinders adgang til meningsfulde sundhedsydelser spinkel sammenlignet med mænds. De færreste mandlige læger havde viden og interesse i kvindesygdomme, kvindelige læger fandtes ikke, og mange kvinder døde af sygdomme, der kunne helbredes, i deres forsøg på at undgå de mandlige læger. Nogle kvinder fordi de ikke ønskede at blive undersøgt af mænd, og andre var bange for, at en diagnose ville ødelægge deres ægteskabsmuligheder. Det fremgår det af en ny indsigtsfuld amerikansk biografi, skrevet af den medicinske journalist, Olivia Campbell. Women in White Coats handler om de tre modige kvinder, amerikanske Elizabeth Blackwell og britiske Elizabeth Garrett-Anderson og Sophia Jex-Blake, der var de tre første kvinder, som forsøgte at blive akademisk uddannede læger i Europa og USA.

Elizabeth Blackwell var den første og blev en slags mor for europæiske og amerikanske kvinder, som også gerne ville være læger og hermed også for Elizabeth Garrett-Anderson og Sophia Jex-Blake,, som var inspirerede af hendes eksempel. Elizabeth Blackwell blev accepteret som studerende ved Geneva Medical College in Geneva, New York, mest af alt ved en fejl, for da de mandlige studerende skulle stemme om, hvorvidt de ville acceptere en kvindelig medstuderende, troede de, at det var en joke og stemte ja. Sophia overtalte University of Edinburgh til at optage hende sammen med seks andre kvinder, men de måtte alle opgive University of Edinburgh på grund af tumulter udenfor og indenfor universitetet. Elizabeth Garrett-Anderson blev optaget på flere universiteter, men blev flere gange smidt ud igen på grund af modstand fra mandlige medstuderende, professorer og administratorer. Herefter læste hun privat og tog som den første kvinde sin medicinske embedseksamen i Paris. Inden optagelserne på universiteterne havde kvinderne adskillige års privatfinansierede studier hos ledende og venligtsindede professorer bag sig. De tre kvinder endte alle med topkarakterer i løbet af 40'erne og 50'erne og beviste desuden, at de udover at være fremragende læger også kunne få topkarakterer i kirurgi, som ellers var mandlige lægers uantastede domæne.

"Women in White Coats"’ beskrivelser af de tre helt usædvanlige kvinder, der mod alle odds banede vejen for kvinders rettigheder, er en hårrejsende tour de force i diskrimination, forhindringer og undertrykkelse, som blandt andet betød, at de tre kvinder måtte ud på lange rejser og ophold rundt omkring i Europa og USA i jagten på at finde læger, universiteter og hospitaler, som overhovedet ville have dem inden for deres døre. Alene kvindernes rejsen rundt på kryds og tværs af Europa og USA på den tid er imponerende i sig selv.

Elizabeth Blackwell, Elizabeth Garrett-Anderson og Sophia Jex-Blakes personlige og faglige kampe minder på mange måder om, hvad vi ved om Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen. Alle fire kvinder er mere end sædvanligt modige, flittige, begavede og målrettede i deres kamp for at bryde forbuddet mod kvindelige læger. Alle fire skal høre på, at kvinders æggestokke ikke kan udvikle sig samtidig med deres hjerner, at for megen intellektuel stimulation er dræbende for kvinder, og at kvinder, som vil arbejde som læger, er sindssyge. Og alle fire er de dybt afhængige af hjælp fra især mænd men også kvinder, der støtter op omkring dem og deres forsøg på at nedbryde såvel samfundets strukturelle diskrimination som individuelle mænds, lægers og administratorers benspænd, mobning og chikane.

Men selv om deres kampe ligner hinanden, er der forskel på biografiens tre kvinder og danske Nielsine Nielsen, som nok er den første kvindelige læge i Danmark, men hverken i Europa eller USA, hvor det er Elizabeth Blackwell, Elizabeth Garrett-Anderson og Sophia Jex-Blake, der en og to generationer tidligere havde måttet kæmpe, tåle og vinde pionerernes slag.

Og slag, forhindringer og kampe til stregen er der da også masser af i biografien. At blive optaget på et universitet var én lang tiggergang, som tog år, selvom de ansøgte alle de store universiteter i USA og Europa. Og kom de endelig ind et sted, så risikerede de at blive smidt ud igen på grund af voldelige optøjer fra mandlige medicinstuderende og lokalbefolkningen, som det skete både i Edinburgh i Skotland og i Philadelphia i USA.

De tre kvinders trængsler blev ikke mindre af, at selv The American Medical Association og de internationale medicinske fagblade som for eksempel The Lancet gennem en årrække hyppigt lyste både dem personligt og begrebet kvindelige læger i band. Kvinder var hverken egnede til at læse medicin eller til være læger, men kunne modtage særlige lægeuddannelser specifikt for kvinder, som ikke gav autorisation, men som alene gav dem ret til at praktisere som jordemoder. Alt andet vedrørende kvinders og mænds kroppe, sundhed og sygdom skulle varetages af mandlige læger. Hårrejsende og forbløffende læsning i dag, men også en læsning, som måske forklarer, hvorfor at for eksempel den danske gynækolog F. Howitz var så indædt imod kvindelige læger, at det lykkedes ham at forhindre Nielsine Nielsen i at opfylde sin drøm om at blive speciallæge i gynækologi.

Men hvad der også adskiller Nielsine Nielsen fra Blackwell, Garrett Anderson og Jex-Blake, er, at de alle tre var specifikt optaget af at bevise, hvad kvinder kan udrette, hvis de får samme betingelser som mænd, samt af at åbne veje, så andre kvinder kunne følge dem. De tre kvinder blev ikke kun læger, de åbnede også hospitaler i London og New York samt et universitet, hvor kvinder kunne modtage en medicinsk embedseksamen, der gav dem ret til at praktisere på lige fod med mænd. Ting som de gjorde i samarbejde, selv om de på det personlige plan var meget forskellige og ikke altid brød sig om hinanden.

Noget af det, som i det hele taget karakteriserede de tre kvinder, var, at de mest af alt ønskede at være banebrydere. At slå murene ned til de medicinske fakulteter i USA og Europa blev midler til at slå barrierer ned, og selve faget var mest af alt noget, som de kom til at forelske sig i undervejs. Og hvor Blackwell og Garrett Anderson var meget optaget af at være gode rollemodeller, så var Jex-Blake højtråbende, impulsiv og ganske ferm til at lave ballade i medierne. Blackwell forblev single, men adopterede et barn, Garrett Anderson giftede sig med en mand og fødte tre børn. Jex-Blake var lesbisk, havde flere kvindelige partnerskaber og mødte betydeligt mere modstand end de to andre, fordi hun opfordrede andre kvinder til også at blive læger og på den måde støtte op omkring den generelle kamp for kvinders ligestilling.

Både Blackwell, Garrett Anderson og Jex-Blake gjorde ifølge forfatteren al kritik til skamme. Både deres private klinikker og senere hospitaler i såvel London som i New York blev oversvømmede af især kvindelige patienter, der ikke var villige til eller flove over at uddybe deres symptomer overfor mandlige læger. Behovet for kvindelige læger var uantasteligt, og journalist Olivia Campbell, der som journalist har specialiseret sig i artikler om kvinder og medicinske emner offentliggjort i blandt andre The Guardian, The Washington Post og New York Magazine, har godt greb om sin historie, som er letlæselig, levende fortalt og stærkt underholdende læsning for alle, der ønsker at gyse over, hvordan det var at være en kvinde, der søgte en lægeeksamen i 1800-tallet.

"Women in White Coats" er således en fascinerende og yderst informativ beretning ikke blot om tre kvinders kamp for uddannelse, eksamner og ret til at praktisere, men også om en samtid, som måske ikke er helt så langt væk, som vi nogen gange godt kunne tænke os. For eksempel brugte kvinderne en del energi på at finde ud af, hvordan de skulle opføre sig for ikke at blive beskyldt for at virke seksuelt indladende overfor medstuderende og professorer. Sladder herom – for slet ikke at tale om en me-too sag - ville have ødelagt alt, ikke kun for den enkelte af dem, men for hele deres samlede kamp for ligestilling på universiteter og hospitaler.

Olivia Campbell: "Women in White Coats" er udkommet på Park Row og koster 264,66 kroner på Saxo.dk