Professor i ny bog: Lad os tale om danske mænds dårlige sæd

BØGER: Drenge og unge mænd skal passe meget bedre på deres sæd, for omtrent en femtedel af alle mænd på 30 år har problemer med at gøre en kvinde gravid, fastslår fertilitetsprofessor Peter Humaidan i sin ganske skræmmende, men også meget konstruktive bog Supersæd.

Sæd, som er for ringe til, at dens ejermand kan befrugte en kvinde, er blevet en folkesygdom, som betyder, at der er stor sandsynlighed for, at manden bærer på hele eller en del af forklaringen på, når et par ikke kan opnå den graviditet, de ønsker sig. Ja, faktisk er danske mænds sædkvalitet sammenlignet med sæd fra mænd fra resten af Europa i bund. Men alligevel har sæden indtil nu fået en stedmoderlig behandling i det danske sundhedsvæsen, mener professor på Regionhospitalet Skives Fertilitetsklinik, Peter Humaidan, der efterlyser en indførelse af DNA-analyser af uforklarligt barnløse mænds sæd i det danske sundhedsvæsen:

”Når barnløsheden rammer, er der i det danske sundhedsvæsen først og fremmest fokus på kvinden og hendes krop. Æggestokke, livmoder, cyklus, hormoner – alt bliver nærstuderet. Manden bliver derimod bedt om at sætte sig bag en lukket dør og levere en sædprøve. Er der tilstrækkeligt med levedygtige celler, kan parret få foretaget enten insemination eller reagensglasbehandling (IVF), og så er mandens opgave stort set overstået. Det efterlader ham som en mere eller mindre passiv tilskuer under udredningsarbejdet og behandlingen – selvom han i mange tilfælde faktisk er hovedpersonen i barnløshedsproblematikken,” kritiserer han og fortsætter:

”I mere end 100 år har vi kun bedømt sæden udefra: Hvor mange sædceller er der? Svømmer de godt? Og ser de godt ud? Men nyere forskning viser, at vi også bør dykke ind i sædens kerne og se på arvematerialet, det vil sige sædens DNA. I den forbindelse er det vigtigt at forstå, at livsstil har indflydelse på DNA. Dårlig livsstil ser ud til at kunne påvirke sædens DNA i en sådan grad, at det bliver svært eller i værste fald umuligt at gøre en kvinde gravid.”

Ifølge Peter Humaidan lever en del fertilitetslæger fortsat i den vildfarelse at tro, at så længe en mand bare har en enkelt sædcelle, som ser nogenlunde ud, så kan dagens teknologi klare resten, hvorfor DNA-analyser af sæd ikke er en del af sundhedsvæsnets gratis tilbud. Men det er helt forkert, advarer han:

”Desværre er alt for mange mænd slet ikke er klar over, at deres sæd har DNA-skade, fordi de kun har fået lavet en standardsædundersøgelse, som udelukkende måler antal, bevægemønster og udseende. Cirka 20 procent af de mænd, som via en almindelig sædundersøgelse har fået at vide, at deres sædkoncentration er normal, har faktisk så store problemer med sædens DNA, at de har svært ved at gøre en kvinde gravid – noget, de er uvidende om. Det er et stort problem, specielt for det “uforklarligt” barnløse par. Derfor er det en gåde for mig, at sædens DNA indtil nu kun har spillet en mindre rolle i fertilitetsbehandling.”  

Forskerne har i mange år ifølge Peter Humaidan haft den opfattelse, at sædcellens DNA altid er meget robust og derfor ikke kan beskadiges, når sædcellen svømmer eller befrugter ægget. Men den opfattelse har de seneste 15 år ændret sig, og man ved nu, at mange mænds sæd har skrøbeligt DNA, som kan blive beskadiget. Og en sædanalyse med fokus på ikke kun koncentration og bevægelighed etc., men også på DNA-kvaliteten vil ifølge professoren betyde, at cirka 20 procent af mændene vil få den besked, at selvom deres sædkvantitet er god, så er deres DNA-kvalitet dårlig:

”Resultaterne af den almindelige sædundersøgelse kan i den forbindelse sammenlignes med en bil med et flot, poleret ydre, hvor der under motorhjelmen gemmer sig skader, som du kun ser, hvis du åbner hjelmen. Cirka 20 procent af mænd med en helt normal sædprøve har altså så svære DNA-skader, at de hverken vil kunne gøre deres partner gravid hjemme i dobbeltsengen eller have gavn af almindelig reagensglasbehandling, hvor ægget selv vælger sin sædcelle i petriskålen. Heldigvis viser den nyeste forskning, at hos op til 80 procent af mænd med et beskadiget DNA kan skaden reduceres ved livsstilsomlægning,” siger Humaidan, der beklager, at det offentlige sundhedsvæsen ikke dækker omkostningen til en DNA-analyse. 

”Den skal parret selv betale, og jeg tror, at mange offentlige og private klinikker derfor er tilbageholdende med at foreslå analysen. Var fertilitetsklinikkerne endnu bedre til at få manden med i fertilitetsprocessen, og brugte de DNA-analyse af sæden, så mener jeg, at det ville kunne begrænse sundhedsvæsenets udgifter og spare en del par for sorger og endeløse bekymringer,” siger Humaidan, der tror, at DNA-analyser af sæd vil være en helt naturlig ting om få år.

Men en betalt eller gratis DNA-analyse eller ej, så kan manden gøre noget selv for at rette op på sin sæds kvalitet. Ydre faktorer i drengens og specielt mandens livsstil som for eksempel rygning, alkohol, koffein, kost, overvægt, inaktivitet og miljø spiller i stedet en stadig større rolle. Ændrer manden derimod sin usunde levevis og begynder at leve sundere, påvirker det sædens DNA positivt i løbet af de tre måneder, som det tager for en mand at producere en sædcelle," påpeger Peter Humaidan.

”Eftersom sæd spiller så stor en rolle for opfyldelsen af ønsket om at få børn, og antallet af sædceller er faldet betydeligt de seneste 40 år, bør sæden – dens kvantitet og frem for alt kvalitet – have en langt mere fremtrædende plads i debatten om barnløshed. Kvantiteten (antallet af sædceller) kan man oftest ikke gøre så meget ved, men kvaliteten (sædens DNA) kan manden i en vis udstrækning ofte selv påvirke,” lover Humaidan, som har lavet en udførlig, troværdig og yderst pædagogisk guide til de nødvendige livsstilsændringer for at opnå den fornødne supersæd.

"Supersæd" er en vigtig bog, og er i det hele taget en super pædagogisk bog, skrevet i et nemt og let forståeligt sprog, som gør, at Humaidans budskaber går klart igennem. En tilgængelighed, som er nok er vigtig, da mænd sædvanligvis sjældent har den store tålmodighed med selvhjælpsbøger. At tilgængeligheden er forsøgt yderligere forstærket ved hjælp af en række gennemgående interviews om barnløshed, sædkvalitet og mænds manglende snak om sæd med DR TV’s journalist og læge Peter Geisling kan umiddelbart måske forekomme lidt kommercielt popsmart, men fungerer glimrende. Geisling forstår som altid direkte og indirekte at sætte streg under de vigtigste pointer og i øvrigt kommunikere på en måde, som gør, at også mænd gider være med.

Og forhåbentligt vil mændene også lytte denne gang, hvor det handler om, hvad der ifølge "Supersæd" er nærmest traumatiserende for mænd, nemlig at have dårlig sæd. For det er ikke for ingenting og ikke kun på grund af eventuel ufrivillig barnløshed, at de to læger har engageret sig i at få mænd til at snakke mere om deres sæd og i det hele taget i at få sæden højere op på dagsordenen mænd og mænd i mellem, i familien og på hospitalerne: Kvaliteten siger nemlig også noget om den enkelte mands almindelige sundhed på godt og ondt:

”Mænd med dårlig sædkvalitet lever kortere end andre, og jo højere en koncentration af sædceller en mand har, desto længere lever han. Det har en større dansk undersøgelse af 4712 mænd vist. Mændene var tidligere i livet udredt på grund af barnløshed, og de blev efterfølgende sporet i det nationale patientregister. Undersøgelsen viste en klar forbindelse mellem lav sædkvalitet og hospitalsindlæggelser og hjertekar-sygdomme sammenlignet med gruppen af mænd med en bedre sædkvalitet. Samtidig blev mænd med en god sædkvalitet i gennemsnit indlagt på hospital syv år senere end mænd med den dårligste sædkvalitet. Sædkvalitet er altså en vigtig sundhedsmarkør.”

Peter Humaldan: "Supersæd", er udkommet på Gyldendal og koster 199 kroner