| | | | | |
 

Knivskarp krimi om seksuelle overgreb, perversioner og kulturelle tabuer

 
 
 
 
 

BØGER: Med kirurgisk præcision driver tidligere overlæge og ortopædkirurg, forfatter Steffen Jacobsen, sine læsere gennem brutale drab, horrible voldtægter og menneskers, men især mænds svig i et tempo, så bogen De stumme piger er færdig stort set inden, at man er begyndt.

Da den netop løsladte voldtægtsforbryder Gordon Nimb bliver tortureret, skamferet og slået ihjel, bliver efterforsker Tanya Nielsen sat på sagen og derfor tvunget til at dykke ned i Nimbs bestialske fortid, hvori der skjuler sig et ukendt antal voldtagne piger, som aldrig har anmeldt hans overgreb. ”De stumme piger” praler Nimb, der hoverer over politiets manglende mulighed for at hjælpe disse piger til en bedre grad af retfærdighed.

Tanya, der endnu er grøn i faget, er uden sin chef og mentor - den relativt udbrændte og misantropiske politiinspektør og tidligere kaptajn i Livgarden, Jacob Nordsted, som er sygemeldt. Tanya får en ny kollega, Kadeem Forrashi. Selvsamme Forrashi var sammen med Nordsted oprindeligt med til at få Nimb dømt og sat bag tremmer syv år tidligere.

Men snart er Nordsted blandt de mistænkte for det voldsomme drab på Nimb, og Tanya og Forrashi er på mere eller mindre ensom jagt efter såvel Nimbs ukendte ofre som efter hans morder for således at bevise Nordsteds uskyld. Og selvfølgelig vil Tanya og Kadeem gøre alt for at rense Jakob Nordsted for mistanke om drabet på Nimb, der aldrig burde have været løsladt. Og da slet ikke tre år før tid på grund af snedig, slesk og god opførsel.

"De stumme piger" er en fortsættelse af Steffen Jacobsens tidligere bog "Proxy" fra sidste år, men kan sagtens læse selvstændigt, forudsat at man altså har nerverne til dens bestialske rejse i blodig vold og gru:

”Det værste var, at hendes… ja, hendes angst hang i luften og i metallet under råddenskaben. hun var tretten år gammel og dækket af kødfluelarver.

Vi kunne alle sammen mærke eller lugte den angst, selvom der ikke var nogen, der sagde det. Den container var imprægneret af rædsel.

“Åh Gud.”

“Gud? Han havde åbenbart travlt med andre ting og tog ikke telefonen. Da de var færdige med hende, pumpede de hende fuld af morfin. Nimb arbejdede undertiden som altmuligmand ude på boreplatformene i Nordsøen. Blandt andet som en slags sygehjælper eller samarit. Han kunne sagtens have fået nogle hætteglas med morfin op under neglene derude. Så døde hun.””

Steffen Jacobsen skåner således ikke sine læsere for brutale lemlæstelser, som han også i "De stumme piger" går til med kirurgens nærmest lystigt kyndige knowhow i en grad, så det sagtens kunne have været alt, alt, alt for meget. Men heldigvis bemestrer han i ligeså høj grad de lette og rapkæftede dialogers kunst. Som for eksempel mellem Tanya og en nær veninde og politikollega, Johanne, fra en anden afdeling:

“Så så hun sig omkring og fik øje på den særdeles attraktive fyr, Johanne havde vinket bort.

“Er der nogen herinde, du ikke har været i seng med?”

Johannes skrå katteøjne blev smallere. Hun smilede omkring sugerøret. Så slap hun det og studerede Tanya med knoerne under hagen.

“Jeg tror, der er en enkelt, og det der kaldes slutshaming, miss perfect."

“Undskyld. Virkelig. Jeg er sikkert misundelig.”

Johanne smilede overbærende. “Dig? Stop dig selv. Du har jo dine fisk og dig selv, og Gadi, din kære Krav Maga guru…” 

“Og katten.”

“OG katten. Og dit nye fjernsyn. Og Dickens. Men du har også to forskellige slags sokker på, så du må virkelig være ude af dig selv. Fortæl.”

Tanya foldede hænderne på bordet, men Johanne rakte over og åbnede dem.

“Du befinder dig ikke i skriftestolen, skat, og det er for tidligt at bede aftenbøn, og det ville også være vildt mærkeligt herinde lige nu.”

Med de "De stumme piger" rammer Steffen Jacobsen ikke blot ned i de seneste års voldtægtsdebatter, men løfter også sløret for en gruppe kvinder, for hvem det at blive voldtaget udløser helt særlige grader af skam og skyld. Følelser, der som følge af muslimske kulturelle og religiøse bånd får dem til at lukke sig endnu mere om sig selv efter en voldtægt, som de unge piger og kvinder måske ovenikøbet er nødt til at holde hemmelige for deres pårørende, der kan rammes af de samme skam- og skyldfølelser - uanset om disse mennesker hører socialt til på Vestegnen, Nørrebro eller på de internationale bonede gulve.

Og måske er er der alligevel ikke så stor forskel mellem den danske selvforståelse og den arabiske verdens traditionelle æresbegreber, skamfølelser og trang til hævn og retfærdighed, hvis uretten bare bliver personlig nok er blandt de spørgsmål, som Jacobsen stiller sine læsere, der dog dårligt nok kan nå at tænke ret mange selvstændige tanker med den fart, som han har på gennem bogens 287 sider. Mman bliver holdt i en skruestik fra start til slut af seje og super coole Tanya og hendes renfærdige kamp mod verdens modbydeligheder begået af svigefulde og sataniske mænd eller afstumpede og perverterede kvinder. 

Tidligere overlæge og dr.med Steffen Jacobsen har i år modtaget Otto B. Lindhardt Prisen 2020 på 50.000 kr. for sit forfatterskab, siden han for tre år siden smed sin lægekittel i protest mod forholdene for læger og patienter i det danske hospitalsvæsen. Prisen havde han fortjent, da han fik den i sommer. Og det har han fortsat – og måske endnu mere med "De Stumme piger", for heri skriver han simpelthen røven ud af stråhatten. Både når han griber tilbage i den anatomiske værktøjskasse, når han ætser social klasse 1, når han hudfletter de kriminelle narkomiljøers primitive råhed, når han udfolder sin næsten altid tilstedeværende sorte humor i sine replikker - og selv når han som her lader sin bog slutte temmeligt nedslående.

 

  • De stumme piger
  • Steffen Jacobsen
  • Lindhardt & Ringhof,
  • Pris: 219 kroner